Få det store overblik: Enkeltmandsvirksomhed eller ApS?

(Seneste opdatering: 28.12.2020)

Når du skal starte din nye virksomhed, skal du først beslutte, hvilken type virksomhed du vil have.

De mest populære virksomhedstyper er:

Enkeltmandsvirksomhed – en virksomhedstype hvor du har personlig hæftelse

Anpartsselskab (ApS) – en virksomhedstype hvor du har begrænset hæftelse

Hvis du ikke er sikker på, hvilken type virksomhed du skal vælge, skal du først og fremmest spørge dig selv, om du foretrækker at have en virksomhed, hvor du personligt hæfter for alt (enkeltmandsvirksomhed), dvs. for virksomhedens gæld, skat, moms, ansvaret overfor kunderne, medarbejdere mv., eller om du foretrækker at placere hæftelsen i en virksomhedstype med begrænset ansvar (anpartsselskab, ApS)?

Lyt gerne med på vores podcast her, mens du læser bloggen:

Vi anbefaler at du overvejer følgende:

Ude til højre har vi lavet en simpel “formel”, som den kendes fra matematik med “mindre end”, “større end” og “lig med”.

– Hvor sikker er du på din forretningsidé? (Enkeltmandsvirksomhed < Sikker på forretningsidé < ApS)
– Hvad skal din virksomhed arbejde med? (Enkeltmandsvirksomhed < Komplicerede varer eller services < ApS)
– Hvem er dine kunder? (Enkeltmandsvirksomhed < Større kunder < ApS)
– Skal du have medarbejdere? (Nej = Enkeltmandsvirksomhed, Ja = ApS)
– Vil der være større løbende forpligtelser eller gæld? (Nej = Enkeltmandsvirksomhed, Ja = ApS)
– Kan du risikere retsager? (Nej = Enkeltmandsvirksomhed, Ja = ApS)
– Hvor stor bliver “regningen”, hvis det går helt galt? (Enkeltmandsvirksomhed < Din grænse for økonomisk tab < ApS)

Kender du svarene på disse spørgsmål, vil det hjælpe dig til at vælge mellem en enkeltmandsvirksomhed eller et ApS.

Generelt kan man sige, at jo større risiko du har, jo mere peger pilen i retning af at vælge et ApS.

Der er ikke noget, som er “rigtigt” eller “forkert” her.

Valget afhænger udelukkende af, hvad du har det bedst med.

Hvis man kendte fremtiden (som man siger: “bagefter er alle narre kloge”), kunne man nogle gange sige, at det måske havde være meget smartere med et ApS – og i andre tilfælde måske at det havde været bedre, billigere eller nemmere med en enkeltmandsvirksomhed.

Det ved man først langt tid senere.

Så man må i starten vurdere efter bedste evne, gerne i samråd med sin revisor/bogholder/advokat, hvad man tror giver mest mening nu.

Vores erfaring er, at de fleste virksomhedseventyr tager længere tid end man tror – og at der er færre penge, end man også lige går og drømmer om i starten.

Så vi plejer at sige “keep it simple” (og billigt) i starten.

Fordele og ulemper ved start af enkeltmandsvirksomhed

Fordel: Nemt at starte og lukke

I Danmark er det klart nemmest at starte og lukke en enkeltmandsvirksomhed. Når der besluttes mellem en enkeltmandsvirksomhed og et selskab med begrænset ansvar (ApS), skal du bl.a. tage hensyn til, hvor mange penge du har ved opstart, det ansvar der følger med din virksomheds salg af varer og/eller services (stort ansvar – og store salg – peger mod at du skal have et selskab), og den type kunder du har. Hvis du ikke har så mange penge i starten, og er i en situation, hvor der ikke er meget ansvar i din virksomhed, i forhold til det der leveres til kunderne, og hvis der ikke er meget gæld heller, så kan en enkeltmandsvirksomhed være den bedste løsning, fordi det er meget let at starte denne type virksomhed. Du kan registrere virksomheden gratis på VIRK i løbet af en dag eller to. Du skal muligvis betale for en revisor til at hjælpe dig med processen, men ellers er det hurtigt, nemt og billigt. Der er ingen krav til at have en stiftelseskapital, derfor ej heller noget krav om at indbetale penge til en bankkonto, som er påkrævet ved de fleste selskabstyper (f.eks. ApS og A/S).

Fordel: Modregning af virksomhedens underskud

En anden klar fordel ved at vælge en enkeltmandsvirksomhed er, at denne virksomhedtype giver dig mulighed for at modregne et evt. underskud fra opstarten af din virksomhed i anden personlig indkomst (f.eks. hvis du har et lønarbejde ved siden af). Nogle virksomheder laver et overskud fra starten, men de fleste virksomheder har et underskud i 1-3 år eller længere. Hvis du starter en enkeltmandsvirksomhed, og har et job i begyndelsen, hvor du arbejder på fuld tid i seks måneder f.eks., mens du starter virksomheden op ved siden af, så kan underskuddet fra din virksomhed bruges som et ekstra skattefradrag for din lønnede indkomst. På denne måde vil du få en tilbagebetaling af skat fra underskuddet i din virksomhed. Det gavner likviditeten.

Eksempel:

Forestil dig, at du har et underskud det første år på 100.000 kr. i virksomheden, og ved siden af din virksomhed er du ansat som lønmodtager i en anden virksomhed, hvor du får 200.000 kr. i løn om året. I dette tilfælde har du 200.000 kr. i løn, og du har tabt 100.000 kr. i din egen virksomhed, som følge af underskuddet på grund af diverse startomkostninger. Når du beregner din skat i slutningen af året, ville du have en løn på 200.000 kr., og fra dette beløb, kan du modregne underskuddet fra din egen virksomhed. Når Skattestyrelsen derfor beregner din personlige indkomst, vil det være de 200.000 kr. fra din løn, minus de 100.000 kr. fra dit underskud, så du ville kun skulle betale skat af de resterende 100.000 kr. Hvis din personlige skat det år er 50% (vi bruger en nem procentsats for at kunne lave eksemplet – din skat kan naturligvis være anderledes), så ville din samlede skat kun være 50.000 kr. Hvis du havde lavet et ApS i stedet, hvor du ikke ville kunne modregne underskuddet fra driften, så skulle du have betalt 100.000 kr. i skat af din løn (i et ApS kan du ikke modregne underskud i din personlige indkomst). Ved at have en enkeltmandsvirksomhed kan du gøre brug af et underskud. Så hvis du forventer et underskud, kan en enkeltmandsvirksomhed være en rigtig god idé.

Ulempe: Personlig hæftelse

En stor ulempe med enkeltmandsvirksomheder er, at du er selve virksomheden, og derfor er ansvarlig for alt, hvad der kan ske i løbet af virksomhedens levetid. Det betyder, at hvis du f.eks. sagsøges af en kunde og ender i en retssag, at hvis du skulle tabe retssagen, så vil du blive holdt personligt ansvarlig for en evt. erstatning samt sagsomkostninger. I værste fald kan du ende i en situation, hvor du har behov for at sælge dit hus/bil mv. for at betale forpligtelserne. Det kan sågar ende med en personlig konkurs. Så at have en lille virksomhed, en enkeltmandsvirksomhed, er på mange måder lettere (og ofte billigere) end at have et selskab med begrænset ansvar, men du skal forstå den involverede risiko angående hæftelse for gæld mv.

Overvejelse: Er en enkeltmandsvirksomhed et godt valg, hvis der er risiko i forhold til de produkter og serviceydelser, der sælges?

Lad os overveje følgende eksempel: Hvis din virksomhed sælger til venner, familie og nære bekendte, så er det ikke særlig sandsynligt, at du ender i nogen store retssager. Og da dine omkostninger sikkert vil være begrænset til en computer, papir, kuglepen, osv., vil din samlede risiko være meget lille.

Hvis du derimod skalerer din virksomhed op til at omfatte to eller tre fuldtidsansatte, så vil du pludselig have en forpligtelse over for dem i form af løn. Desuden, hvis du får en stor virksomhed som kunde, som eksempelvis resulterer i et salg på 1.000.000 kr. om måneden, og du beslutter at outsource arbejdet og betale dine outsourcingpartnere 900.000 kr. om måneden for at udføre arbejdet, så vil din fortjeneste ikke være 1.000.000 kr., men meget mindre – kun 100.000 kr. Men du vil stadig have solgt kunden en service for 1.000.000 kr., hvilket resulterer i en stor forpligtelse overfor kunden.

En måde at undgå sådanne store forpligtelser på, er at skrive dig ud af dem med en kontrakt. I virkelighedens verden kan du oftest ikke underskrive en kontrakt med 0 kr. i ansvar; en eller anden form for ansvar – et beløb eller procent af noget du har solgt – vil der normalt altid være behov for at indarbejde i en aftale. Dania Regnskab anbefaler, at du ser på dine konkurrenter for at se, hvordan de forhandler kontrakter eller søger råd hos en advokat.

Overvejelse: Forventer du at virksomheden vil stige betydeligt i værdi i nærmeste fremtid?

Hvis dette er tilfældet, bør du allerede fra start vælge at drive virksomheden i selskabsform. Det skyldes at det kan give dig skattemæssige udfordringer senere at flytte en enkeltmandsvirksomhed til selskabsform i stedet. Man skal nemlig sidestille en sådan flytning med et salg. Den fortjenste der måtte komme, vil blive beskattet hos dig. Og det kan i nogle tilfælde være mange penge. Skulle man alligevel blive fanget i denne problematik, kan man lave en “skattefri virksomhedsomdannelse”, hvor skatten udskydes til et senere tidspunkt. Men det er langt mere besværlig og dyrere end at have et selskab fra starten. Så forventer du at din virksomhed vil stige i værdi i nærmeste fremtid, så er det oftest bedst at starte med et selskab.

Sammenfatning: Enkeltmandsvirksomhed

Hvis du starter ud med få penge og ikke har de store risici, så kan en enkeltmandsvirksomhed være det bedste valg for dig. Selvom du kan stifte et selskab med begrænset ansvar billigt, skal du overveje om der kan opstå et større underskud også, som med fordel kunne udnyttes i din egen private økonomi i stedet. Og forventer du at enkeltmandsvirksomheden hurtigt vokser i værdi, kan det oftest være smartere med et selskab.

Læs mere om hvordan du starter en enkeltmandsvirksomhed her

Fordele og ulemper ved stiftelse af selskaber

Fordel: Begrænset ansvar

Når man sammenligner fordelen ved at have begrænset ansvar i et selskab med en enkeltmandsvirksomhed, så skal du spørge dig selv, om der reelt er et ansvar af betydning i det din virksomhed sælger. Se på dine “worst-case” scenarier. Hvis du har en uoverensstemmelse med en kunde – for eksempel – du leverer et dårligt stykke arbejde, og kunden mister nogle penge – så skal du spørge dig selv, om du kan skrive dig ud af en forpligtelse i en kontrakt på forhånd, der potentielt vil kunne holde i retten. Hvis du kan, så vil forpligtelsen trods alt være begrænset, og en enkeltmandsvirksomhed er da nok den hurtigste og nemmeste løsning stadigvæk til at starte din virksomhed. Hvis du ikke kan skrive dig ud af et ansvar, så bør du overveje at vælge et selskab.

Den mest populære selskabstype kaldes “ApS” – som er en forkortelse af “anpartsselskab”.

Der findes et par andre selskabstyper bl.a. et A/S (aktieselskab), hvortil der kræves 400.000 kr. i stiftelseskapital, men de fleste vælger dog et ApS, da dette er klart det billigste. For et ApS kræves der nemlig kun 40.000 kr. i stiftelseskapital.

Ulempe: Et ApS kræver 40.000 kr. i stiftelseskapital

Du skal have 40.000 kr. i kapital til at kunne starte selskabet. Har man ikke lige 40.000 kr. liggende, så er et ApS ikke en løsning desværre.

Bemærk dog: det er muligt at indskyde aktiver med en værdi på 40.000 kr. i stedet for kapital, hvis du kan få en revisorerklæring udarbejdet, som erklærer værdien på de indskudte aktiver.

Ulempe: Et ApS kan ikke trække selskabets underskud fra i din personlige indkomst

Et selskabs underskud anvendes anderledes, end det gør hos en enkeltmandsvirksomhed. Selvom der er et underskud, så er underskuddet isoleret i selskabet, så du kan ikke bruge dette underskud til at modregne i din egen personlige indkomst. Ydermere, hvis du modtager en løn fra selskabet til at betale dine personlige regninger, så vil selskabet være forpligtet til at udarbejde en lønseddel til dig. Når en lønseddel først er lavet, så skal virksomheden tilbageholde A-skat samt AM-bidrag, og betale disse beløb videre til Skattestyrelsen med det samme. Så hvis du allerede har et underskud, og du har brug for en lønseddel også, fordi du har regninger at betale derhjemme, så har du ikke alene mistet penge på grund af underskuddet, men du skal også betale skat af din egen løn. Det kan hurtigt få bugt med kapitalen i et selskab.

Overvejelse: Har du kun 1 kunde – eller er kunden din gamle arbejdsgiver?

Her skal du passe meget på, hvis du vælger at drive din virksomhed som et selskab. Hvis det på et tidspunkt besluttes af Skattestyrelsen, at du reelt set ikke driver et selskab, men betragtes som en helt almindelig medarbejder, kan det få nærmest uoverskuelige konsekvenser rent skattemæssigt. Skattestyrelsen kan nemlig vælge helt at underkende din selskabstruktur, hvis de mener, at du reelt bare er en helt almindelig medarbejder. Med andre ord har du altså lavet et selskab, du fakturerer din kunde eller gamle arbejdsgiver for det arbejde du udfører, men bliver senere af Skattestyrelsen betragtet som en medarbejder. Sager som disse kan i værste fald ende med skatter på mere end 100%, og er man derfor det mindste i tvivl, om man reelt set kan drive en virksomhed i selskabsform, så skal man undersøge dette grundigt, inden man begynder at sende fakturaer til sin kunde. Skulle man ende i den samme situation med en enkeltmandsvirksomhed, er konsekvenserne normalt langt mere overskuelige, da skatteprocenten ofte er den samme, uanset om der er tale om løn eller overskud af virksomhed (medmindre man benytter virksomhedsordningen f.eks.).

Sammenfatning: Selskaber med begrænset ansvar (ApS)

Hvis du ikke har et underskud i virksomheden, som du gerne vil kunne modregne i din personlige indkomst, eller hvis du har et stort ansvar i forhold til de varer og services du sælger til dine kunder, og hvis der løbende er meget gæld i virksomheden, som du ikke ønsker at hæfte for personligt, så bør du overveje at vælge et ApS. Du bør ofte helt undgå et selskab, hvis du kun har 1 kunde, og/eller hvis denne kunde er din gamle arbejdsgiver.

Overvejelse: Skal du have et holdingselskab?

Et holdingselskab muliggør at du kan flytte et overskud op i sikkerhed hos et andet selskab. Dermed er pengene beskyttet for kreditorer. Det kræver at dit selskab ejes af et andet selskab. Man kalder et sådant selskab for et “holdingselskab”. Det holder så at sige på anparterne i dit normale selskab. Du vil så i stedet eje holdingselskabet.

Du kan lære mere om holdingselskaber ved at se vores video her:

Overvejelse: Hvad med skatten?

Et selskab beskattes med 22% af sit overskud.

For at du kan få gavn af overskuddet rent privat, skal du enten have en løn eller et udbytte.

Det betyder, at du skal betale yderligere skat, før du har pengene stående på din private bankkonto.

Men ikke desto mindre slipper selskabet med at betale 22% i skat, indtil den dag du selv hæver pengene.

Udbytte som du får fra selskabet beskattes i 2021 med 27% af de første 56.500 kr. og med 42% af det resterende udbytte.

Løn som du får fra selskabet, beskattes med din personlige skattetrækprocent.

Som udgangspunkt beskattes overskuddet i en enkeltmandsvirksomhed også som personlig indkomst hos indehaveren.

Skulle du ende med at få et stort overskud i din enkeltmandsvirksomhed, kan du i stedet for at blive beskattet af det fulde beløb som personlig indkomst, vælge at lade dig beskatte i “virksomhedsordningen” (også kaldet virksomhedsskatteordningen).

Denne skatteordning muliggør at du kan opnå en midlertidig beskatning på 22%, af overskud som du lader stå i din enkeltmandsvirksomhed.

Virksomhedsordningen er altid relevant, når man enten har mange renteudgifter, eller hvis man betaler topskat.

Topskatten er en ekstra skat på 15%, som udløses når ens indkomst overstiger “topskattegrænsen”.

I 2021 er grænsen før at man skal betale topskat: 544.800 kr. efter AM-bidrag.

Dvs. at man skal have en indkomst på mere end: 49.348 kr. per måned før AM-bidrag og skat, inden der skal betales 15% ekstra i topskat.

Læs mere om hvilke oplysninger vi skal bruge for at stifte et nyt selskab for dig her

Læs mere om prisen for at stifte et nyt selskab her