Forrige side

Selskabsskat, udbytte og udbytteskat for personer og selskaber i 2023

Selskaber i Danmark skal betale en selskabsskat på 22% af årets skattemæssige overskud (2023). Når selskabsskatten er fratrukket overskuddet, så kan det resterende beløb udloddes som udbytte til kapitalejerne. Udbytteskatten er typisk mellem 0% til 42% af udbyttet, afhængig af hvor meget udbytte der udloddes og hvem modtageren er. Holdingselskaber der ejer 10% eller mere af selskabet, skal som udgangspunkt ikke betale udbytteskat af udbytte.

Selskabsskat, udbytte og udbytteskat for personer og selskaber i 2023

Selskabsskat, udbytte og udbytteskat for personer og selskaber i 2023

Selskaber i Danmark skal betale en selskabsskat på 22% af årets skattemæssige overskud (2023).

Når selskabsskatten er fratrukket overskuddet, så kan det resterende beløb udloddes som udbytte til kapitalejerne.

Udbytteskatten for personer og selskaber i Danmark er typisk mellem 0% til 42% (2023) af udbyttet, afhængig af hvor meget udbytte der udloddes og hvem modtageren er.

Udbytteskatten for personer og selskaber udenfor Danmark er typisk mellem 0% til 44% (2023) af udbyttet, afhængig af hvor meget udbytte der udloddes og hvem modtageren er.


Oversigt over relevante skatter og beløbsgrænser som bruges i denne blog

BESKRIVELSEIndkomstår 2022Indkomstår 2023
Selskabsskat22%22%
Udbytteskat for et dansk holdingselskab der ejer 10% eller mere af et dansk selskab0%0%
Udbytteskat for en dansk kapitalejer (en fysisk person) når udbytte er under beløbsgrænse27%27%
Udbytteskat for en dansk kapitalejer (en fysisk person) når udbytte er over beløbsgrænse42%42%
Beløbsgrænse for udbytte for at kunne udnytte den lave udbyttebeskatning, ugift57.200 kr.58.900 kr.
Beløbsgrænse for udbytte for at kunne udnytte den lave udbyttebeskatning, gift114.400 kr.117.800 kr.
Topskat15%15%
Topskat: Bundgrænse før ATP og AM-bidrag er fratrukket600.543 kr.618.369 kr.
Topskat: Bundgrænse efter ATP og AM-bidrag er fratrukket552.500 kr.568.900 kr.
ATP: Medarbejderens andel1.135,80 kr. per år1.135,80 kr. per år


Oversigt over relevante frister som bruges i denne blog

BESKRIVELSEFRIST
Frist for indberetning af årsrapport6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Frist for indberetning af oplysningsskema6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Frist for betaling af udbytteskatDen 10. i måneden efter vedtagelsen
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 1 (ordinær rate)20. marts
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 2 (ordinær rate)20. november
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 3 (frivillig rate)1. februar i året efter regnskabsårets afslutning


Selskabsskat

Selskaber skal betale 22% i selskabsskat (2023) af årets skattemæssige overskud.


Hvordan beregner man selskabets skattemæssige overskud?

Det skattemæssige overskud beregnes ved at tage selskabets salg og fratrække selskabets omkostninger.

Dette beløb kalder man for det regnskabsmæssige “resultat før skat”.

Det er også det resultat, som du kan se i dit regnskab – f.eks. ved at printe en resultatopgørelse i e-conomic (eller i det regnskabsprogram du nu anvender).

Når man kender det regnskabsmæssige resultat før skat, så laver din bogholder/revisor nogle skattemæssige reguleringer hertil, og man kan så beregne det “skattemæssige resultat”.

Det skattemæssige resultat er altid lidt anderledes end det regnskabsmæssige resultat.

De skattemæssige reguleringer der foretages er primært vedrørende afskrivninger samt visse typer af udgifter, som ikke kan fradrages i skatten fuldt ud – eller hvor fradraget i skat måske er højere, end det man har bogført i sit regnskab.

Dette har din bogholder/revisor styr på, og denne blog vil derfor ikke gå mere i detaljer herom.

Det skattemæssige resultat indberetter man på selskabets oplysningsskema (tidligere kaldet “selvangivelsen”).

Fristen for at indberette selskabets oplysningsskema er 6 måneder fra afslutning af regnskabsåret.


Skal selskabet betale selskabsskat, hvis der er et skattemæssigt underskud?

Hvis det skattemæssigt resultat er et underskud, så skal der ikke betales selskabsskat.


Skattemæssige underskud kan modregnes i senere overskud

Et skattemæssigt underskud overføres automatisk til det næste år, hvor det modregnes i senere overskud, inden der skal betales selskabsskat.

Et eksempel på modregning af underskud:

Hvis du har et underskud på 100.000 kr. i 2023 og et overskud på 100.000 kr. i 2024, så modregnes underskuddet fra 2023 i overskuddet for 2024.

Det betyder, at der ikke betales selskabsskat i hverken 2023 eller i 2024.

Hvis der er et skattemæssigt overskud for året, og der ikke er tidligere underskud man kan modregne, så skal selskabet betale 22% i selskabsskat af overskuddet.

På oplysningsskemaet er der et underskudsregister, hvor man holder styr på de underskud man har haft, og hvilke underskud der er modregnet i senere overskud.



Betaling af selskabsskat for danske selskaber

Selskabsskat forfalder til betaling henholdsvis den 20. marts og 20. november hvert år.

Disse betalinger vil indledningsvis være baseret på et skøn, da ingen jo kender den faktiske selskabsskat, før regnskabsåret er slut.

Derudover er der en tredje frivillig rate, som man kan vælge at betale 1. februar, året efter at regnskabsåret er slut.

Derved kan man nå at indbetale mere i selskabsskat, når man har lavet sit regnskab færdig for året, hvis det er nødvendigt. Når man betaler raterne i marts og november, kender man jo endnu ikke årets endelige resultat.

Ved at betale mere i selskabsskat her, sparer man renter senere.

Hvis du har et selskab, vil der første gang du modtager en besked fra Skattestyrelsen omkring betaling af selskabsskat, næsten altid stå at du skal betale 0 kr.

Dette skyldes, at Skattestyrelsen endnu ikke ved, hvor meget du skal betale i selskabsskat.

Du skal derfor selv estimere dine selskabsskattebetalinger i starten.

Man kalder de 2 frivillige aconto selskabsskatterater for de ordinære aconto selskabsskatterater.


Hvordan fastsættes selskabets aconto selskabsskatterater?

Lad os sige at det er januar måned, og at du allerede ved, at selskabet kommer til at have et skattemæssige overskud i regnskabsåret.

Så beregner du blot 22% af det forventede skattemæssige overskud for hele året og dividerer dette beløb med 2 – dette vil så være dine 2 aconto selskabsskatterater – første aconto betaling af selskabsskat laves den 20. marts og den anden 20. november i det indeværende år.

Selskabsskatteraterne skal reguleres inde på SKAT Erhverv.

Her finder du også betalingsoplysninger til netbank.

Da du senere skal indsende både en årsrapport og indberette et oplysningsskema efter regnskabsårets afslutning, er det ikke et problem, at beløbet er lidt upræcist.

I det følgende regnskabsår, når det endelige skattemæssige overskud (eller skattemæssige underskud) er indberettet, så betaler selskabet den evt. resterende selskabsskat eller selskabet modtager en refusion af for meget betalt selskabsskat, alt afhængigt af, om selskabet har over- eller undervurderet det skattemæssige resultat.


Indberetningsfrister

Årsrapporter skal indberettes til Erhvervsstyrelsen på VIRK senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Oplysningsskemaer skal indberettes til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Udbytteskat skal indberettes og betales senest den 10. i måneden efter vedtagelsen.


Hvornår får selskabet sin årsopgørelse?

Årsopgørelsen for selskaber modtages i november måned, i det år der er selvangivet.

Årsopgørelsen modtager selskabet i sin e-Boks.


Hvornår skal selskaber betale restskat?

Evt. restskat forfalder til betaling 20. november i samme år som årsopgørelsen modtages.


Betaling af selskabsskat i det første regnskabsår – når regnskabsåret slutter 31.12

Selskaber behøver ikke nødvendigvis at følge kalenderåret i deres første regnskabsår.

Det er tilladt, at have et første regnskabsår, på op til 18 måneder.

For eksempel, hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2023, så kan det første år strække sig fra den 1. juli 2023 og til den 31. december 2024, hvilket er 18 måneder.

En anden mulighed for det første år er, at det slutter den 31. december 2023.

Det er helt op til dig, hvornår et regnskabsår ligger, men det maksimale er 18 måneder i det første regnskabsår.

Efterfølgende regnskabsår er altid på 12 måneder.

Vi anbefaler, at du følger kalenderåret – men det er som sådan ikke noget krav.

Hvis du, som i eksemplet ovenfor vælger at have 18 måneder i det første regnskabsår, vil skatten bliver lidt mere kompliceret.

Du vil så have aconto selskabsskatterater vedrørende det første regnskabsår til betaling den 20. november i det første år, og derefter i marts og november i det andet år (alle 3 betalinger vedrørende det første regnskabsår).

Regnskabsåret skal af gode grunde være helt afsluttet, før vi forbereder selskabets oplysningsskema og kender den endelige selskabsskat.

I vores eksempel begynder det 18 måneders regnskabsår den 1. juli 2023 og slutter den 31. december 2024.

Herefter skal oplysningsskemaet udarbejdes og indsendes den 30. juni 2025.

I dette eksempel med et 18 måneder regnskabsår, indsendes oplysningsskemaet altså først den 30. juni 2025 (6 måneder efter regnskabsårets afslutning).

Man selvangiver altid senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Herefter beregner Skattestyrelsen den faktiske selskabsskat, som vil være 22% af overskuddet (2023) plus ca. 4,4% (forventet sats i 2023, ukendt ved afslutning af denne blog) i renter af selskabsskat som endnu ikke er blevet betalt.

Selskabsskatten for det første regnskabsår 2023/2024 (1. juli 2023 til 31. december 2024) forfalder først den 20. november 2025, og de aconto selskabsskatter du har betalt i november 2023 samt i marts og november 2024, vil blive modregnet i den samlede skyldige selskabsskat for det første regnskabsår.

Du vil modtage en årsopgørelse fra Skattestyrelsen, efter at der er selvangivet.

Du kan også modtage en refusion af selskabsskat.

Dette sker, hvis du har betalt for meget i aconto selskabsskat.


Betaling af selskabsskat i det første regnskabsår – når regnskabsåret ikke slutter 31.12 (forskudt regnskabsår)

Alle selskaber kan selv beslutte, hvornår de gerne vil slutte deres regnskabsår, men kun en mindre del af vores kunder vælger noget andet end kalenderåret.

De fleste selskaber vælger derfor 31. december som sidste dag i regnskabsåret, simpelthen fordi det er lettere at udarbejde regnskab for kalenderåret.

Men nogle selskaber foretrækker eksempelvis at slutte regnskabsåret den 30. juni eller den 31. januar, grundet at de ejes af andre selskaber, som følger andre regnskabsår.

For dem, der ikke følger kalenderåret, bliver selskabsskatten en smule mere kompliceret.

Lad os antage, at du vil have den 30. juni som sidste dag i dit regnskabsår.

Det er stadig tilladt at have maksimalt 18 måneder i dit første regnskabsår, men hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2023 og dit regnskabsår slutter den 30. juni 2024, så vil dit første regnskabsår være 12 måneder.

I 2023 vil du sandsynligvis ikke betale selskabsskat i november måned (de fleste godtager Skattestyrelsens forslag om at betale 0 kr. i denne første rate).

I 2024 vil du så normalt foretage en aconto betaling af selskabsskat i marts, men selvom året slutter den 30. juni 2024, så tæller den betaling du foretager i november 2024, også med i dit første regnskabsår, på trods af, at den bliver betalt efter regnskabsårets slutning.

En fordel ved dette er, at du kan undgå at betale renter af en evt. restskat, fordi du i dette tidsrum fra regnskabsårets afslutning til forfaldsdato for aconto selskabsskatteraten, kan beregne det rigtige overskud, som ligger til grund for, hvor meget du skal betale i selskabsskat for den sidste rate i november 2024.


Sambeskatning

Hvis dit selskab er ejet af et andet selskab med mere end 50%, f.eks. via dit eget holdingselskab, så indtræder der det man kalder “sambeskatning”.

I en sambeskatning er det kapitalejeren (som ejer mere end 50%), kaldet administrationsselskabet, der skal styre betalingen af selskabsskatten til Skattestyrelsen.

Administrationsselskabet opkræver i stedet selskabsskatten hos selskabet.

Den skat der opkræves af administrationsselskabet hos selskabet, kalder man for “sambeskatningsbidraget”.

Sambeskatningsbidraget svarer til den selskabsskat, som selskabet skal betale af sit overskud.


Hvad er et udbytte?

Et udbytte er den del af fortjenesten, som man giver videre til ejerne af selskabet.

Man kalder dette for:

– At udbetale et udbytte
– At udlodde et udbytte

Disse 2 begreber dækker over det samme.

Man behøver ikke udbetale et udbytte til ejerne af selskabet, hvis der har været et overskud.

Men er der mange penge i selskabet, så kan det ofte give mening at gøre dette.

Hvis du både ejer selskabet, og er ansat i selskabet som direktør med en lønseddel, kan der ydermere være en skattemæssige gevinst for dig ved at udbetale et udbytte.

Du kan læse mere og se eksempler senere i bloggen herpå.


Hvis dit selskab er ejet af et holdingselskab, så kan du flytte overskuddet til et holdingselskab skattefrit

Hvis du har haft et overskud i dit selskab efter selskabsskat, så kan du vælge at overføre resultatet til holdingselskabet som udbytte.

Hvis holdingselskabet ejer 10% eller mere af selskabet, så har du lov til at udbetale et udbytte til holdingselskabet skattefrit.

Ejes der mindre end 10% af selskabet, så skal der betales udbytteskat på 15,4%, hvis holdingselskabet er dansk.

Læs mere om udenlandske holdingselskaber og udbytteskat senere i bloggen.


Hvorfor vælger man at udbetale et udbytte til et holdingselskab?

Ved at flytte et overskud op i et holdingselskab, så vil kreditorerne i driftsselskabet ikke være i stand til at kræve disse penge senere, hvis noget skulle gå galt.

Pengene er således i sikkerhed i holdingselskabet.

Der kan dog være enkelte krav fra Skattestyrelsen (herunder personaleskatter), som kan følge med op til holdingselskabet, når der er sambeskatning (det kræver at holdingselskabet ejer mere end 50% af selskabet).


Hvad kan man udlodde i udbytte?

Man kan udlodde “frie reserver” som udbytte til kapitalejerne.

De frie reserver er meget kort fortalt overskud, som man har sparet op i selskabet.


Hvornår kan man udlodde et udbytte?

Når der har været et overskud i selskabet, så kan man udlodde udbytte til kapitalejerne.


Hvordan kan man udlodde et udbytte?

Et udbytte skal altid vedtages på en generalforsamling.

Der er 2 typer af generalforsamlinger.


Den ordinære generalforsamling:

Det er her man godkender sin årsrapport, og det er også her at man kan vedtage, at der skal udloddes et udbytte til ejerne på baggrund at det resultat man netop har godkendt.


Den ekstraordinære generalforsamling:

Man kan afholde en ekstraordinær generalforsamling i løbet af året, hvis der er nogle vigtige beslutninger, der ikke kan vente til den årlige ordinære generalforsamling.

Det kan være ændringer til ledelsen, ny revisor m.fl. – men det gælder også udlodning af udbytte for indeværende år.


Læs mere om udlodning af udbytte her


Udbytte og udbytteskat skal indberettes til Skattestyrelsen

Beslutningen om at udlodde et udbytte indskriver man i sin protokol fra generalforsamlingen.

Udbyttet og udbytteskatten indberetter man derefter til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv.


Udlodning af udbytte i første regnskabsår

Man kan ikke udlodde et udbytte i løbet af det første regnskabsår.

Udbytte for det første regnskabsår kan først udloddes, når den første årsrapport er aflagt og godkendt på den ordinære generalforsamling.

Udbyttet skal vedtages på den ordinære generalforsamling, efter at årsrapporten er godkendt, og både udbyttet samt udbytteskatten indberettes derefter til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv.


Udlodning af udbytte i det 2. regnskabsår og senere

Fra og med det 2. regnskabsår kan man udlodde udbytte i løbet af året også, så længe det sker på en ekstraordinær generalforsamling.

Der er et par formalia som altid skal være overholdt, inden man kan gøre dette.

Du skal derfor tjekke med din bogholder/revisor, om du opfylder kravene til at kunne udlodde et udbytte, inden du overfører et udbytte til ejerne.


Udbytte og udbytteskat for personer

Der skelnes mellem 3 sæt regler:

1: Personer som er bosiddende i Danmark
2: Personer som er bosiddende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark
3: Personer som er bosiddende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark


1: Personer som er bosiddende i Danmark

For udbytter der skal beskattes hos personer, vil de første 58.900 kr. (2023) blive beskattet med 27% i udbytteskat.

Er udbyttet mere end 58.900 kr. (2023), skal du betale 42% i udbytteskat for det beløb, der er over 58.900 kr. (2023).

Hvis du er gift, er beløbet dog 117.800 kr. (2023).

Selskabet skal indeholde de 27% i udbytteskat.

Efter indberetning på SKAT Erhverv, så kommer beløbet til at fremgå på Skattekontoen, hvorefter udbytteskatten kan betales af selskabet.

Den resterende udbytteskat (hvis der skal betales 42%) skal du selv betale.

Det sker enten på din forskudsopgørelse eller på din årsopgørelse.


2: Personer som er bosiddende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter som udbetales fra danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er en person som er bosiddende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skatten på de 27% skal indeholdes af selskabet, når udbyttet udbetales til kapitalejeren.

Danmark skal dog altid respektere de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået med andre lande.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indgået, er den maksimale udbytteskat oftest sat til 15%.

Selskabet skal dog indeholde 27% i kildeskat først, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27% som er indeholdt og de 15% i som er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.


3: Personer som er bosiddende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter som udbetales fra danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er en person som er bosiddende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Skatten på de 27% skal indeholdes af selskabet, når udbyttet udbetales til kapitalejeren.

Der er 2 undtagelser til denne regel:

1: Kapitalejeren ejer mindre end 10% og bopælslandet har indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger.
2: Kapitalejeren er hovedaktionær og bor i et skattelyland.


Kapitalejeren ejer mindre end 10% og bopælslandet har indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger

Hvis kapitalejeren ejer mindre end 10% og bopælslandet har indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger bliver den endelige skat kun 15%.

Selskabet skal dog indeholde 27% i kildeskat først, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27% som er indeholdt og de 15% i som er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.


Kapitalejeren er hovedaktionær og bor i et skattelyland

Hvis kapitalejeren er hovedaktionær (ejer mindst 25% af selskabskapitalen) og bor i et skattelyland skal der indeholdes 44% i skat. Der kan ikke søges om tilbagebetaling af skat.

Disse lande betragtes som skattelylande i 2023:

Amerikansk Samoa
De Amerikanske Jomfruøer
Fiji
Guam
Palau
Panama
Samoa
Trinidad og Tobago
Vanuatu


Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber i Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)
2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)


1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter fra porteføljeaktier, som udbetales fra danske selskaber med 15,4%, når kapitalejeren er et selskab, som er hjemmehørende i Danmark.


2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)

Udgangspunktet er at udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier som udbetales fra danske selskaber er skattefrit, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i Danmark.


Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber som er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)
2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)


1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter fra porteføljeaktier, som udbetales fra danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Danmark skal dog altid respektere de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået med andre lande.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indgået, er den maksimale udbytteskat oftest sat til 15%.

Der er dog enkelte undtagelser som Singapore og Thailand, hvor skatten er sat til 10%.

Selskabet skal dog indeholde 27% i kildeskat først, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27% som er indeholdt og den skat som er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.


2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)

Udgangspunktet er at udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier som udbetales fra danske selskaber er skattefrit, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.


Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber som er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)
2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)


1: Porteføljeaktier (ejerandel er mindre end 10%)

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter fra porteføljeaktier, som udbetales fra danske selskaber med 15%, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, men som har indgået en aftale om at udveksle oplysninger med Danmark.

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter fra porteføljeaktier, som udbetales fra danske selskaber med 22%, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, og som heller ikke har indgået en aftale om at udveksle oplysninger med Danmark.

Selskabet skal indeholde 27% i kildeskat først, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27% som er indeholdt og den endelige skat som der skal betales.


2: Datterselskabsaktier (ejerandel er 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel er mere end 50%)

Udgangspunktet er at Danmark beskatter udbytter fra datter- og koncernselskabsaktier, som udbetales fra danske selskaber med 22%, når kapitalejeren er et selskab som er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, men som har indgået en aftale om at udveksle oplysninger med Danmark.

Selskabet skal indeholde 27% i kildeskat først, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27% som er indeholdt og den endelige skat som der skal betales.

Hvis kapitalejeren ejer mindst 10% af selskabskapitalen og bor i et skattelyland skal der indeholdes 44% i skat. Der kan ikke søges om tilbagebetaling af skat.

Disse lande betragtes som skattelylande i 2023:

Amerikansk Samoa
De Amerikanske Jomfruøer
Fiji
Guam
Palau
Panama
Samoa
Trinidad og Tobago
Vanuatu


Retmæssig modtager af udbytte

Bemærk at Danmark har vedtaget nogle værnsregler, som beskytter mod at udbytter strømmer gennem flere selskaber uden at der svares korrekt skat.

Man skal derfor altid kigge på, hvem der er den retmæssige modtager af udbyttet.


Betaling af udbytteskat

Udbytteskat skal betales den 10’ende i måneden efter at et udbytte er blevet vedtaget.

Når du har indberettet et udbytte på SKAT Erhverv, så vil udbytteskatten fremgå senere af selskabets Skattekonto.

Du betaler udbytteskatten med det betalingsID, der fremgår på kvitteringen for indberetningen (samme betalingsID som selskabets Skattekonto).


Hvordan kan du hæve penge til dig selv fra dit selskab?

Lad os antage at du ejer et selskab, hvor du også arbejder som direktør.


1: Du kan få en lønseddel

Som ejer og direktør i selskabet, kan du vælge at få løn for det arbejde du udfører for selskabet.

Din løn som direktør skal afspejle den arbejdsindsats, som du reelt har lagt i selskabet.

Eventuelt resterede overskud kan udloddes som udbytte.

Du modtager en helt almindelig lønseddel fra selskabet med skattetræk mv.

Helt ligesom hvis du havde et job et andet sted.

Eneste forskel er, at man som direktør normalt ikke får feriepenge.


2: Du kan få et udbytte

Du kan også modtage udbytte fra selskabet.

Udbytter på op til 58.900 kr. beskattes med 27% i udbytteskat (2023).

Hvis udbyttet er på mere end 58.900 kr. (2023), så beskattes beløb over 58.900 kr. med 42% i udbytteskat (2023).


Eksempler på beregning af udbytteskat og samlede skatter ved udlodning af udbytte

Hvis selskabsskatten er 22%, og du skal betale yderligere 27% i udbytteskat af de første 58.900 kr. som udbetales som udbytte (2023), og 42% i udbytteskat af udbytte som udbetales udover 58.900 kr. (2023), så ser regnestykket således ud:


Udbytte på 50.000 kr.:

For at kunne udbetale udbyttet på 50.000 kr, så har selskabet allerede betalt 22% i selskabsskat.

Selskabsskatten udgør: 14.102 kr. (overskud før skat: 64.102 kr. – skatten er 22% heraf: 14.102 kr. = tilbage er 50.000 kr. efter skat, som nu kan udbetales som udbytte).

Du skal så betale yderligere 27% i udbytteskat af de 50.000 kr. Det udgør: 13.500 kr.

I alt har du altså betalt: 14.102 kr. (selskabsskat) + 13.500 kr. (udbytteskat) = 27.602 kr. i selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 43,06% af det overskud, som selskabet oprindeligt havde på 64.102 kr. før skat.


Udbytte på 100.000 kr.:

For at kunne udbetale et udbytte på 100.000 kr, så har selskabet allerede måtte betale 22% i selskabsskat, som udgør: 28.205 kr. (overskud før skat: 128.205 kr. – selskabsskatten er 22% heraf: 28.205 kr. – tilbage er 100.000 kr. i overskud efter skat, som nu kan udbetales som udbytte til kapitalejerne).

Du skal så nu betale 27% i udbytteskat af de første 58.900 kr. (2023), som udgør: 15.903 kr.

Og ydermere skal du betale 42% i udbytteskat af udbyttet op til de 100.000 kr. som ligger over grænsen på de 58.900 kr. (42% af 100.000 kr. – 58.900 kr. = 41.100 kr. * 42%), som udgør: 17.262 kr.

I alt har du altså betalt: 28.205 kr. (selskabsskat på 22%) + 15.903 kr. (udbytteskat på 27% af udbyttet op til 58.900 kr.) + 17.262 kr. (udbytteskat på 42% af udbyttet som lå over grænsen på 58.900 kr.) = 61.370 kr. i samlet selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 47,87% af det oprindelige overskud på 128.205 kr. før skat.


Udbytteskat hvis du er gift:

Der er nogle særlige regler for udbytteskat, hvis du er gift.

Det beløb du kan udbetale som udbytte med en udbytteskat på 27% fordobles når du har en ægtefælle, så det i stedet for 58.900 kr., er 117.800 kr. (2023).


Hvad kan så bedst betale sig – løn eller udbytte?

For de fleste kan det bedst svare sig at tage en løn op til grænsen for topskat først, og så tage et udbytte til den lave sats bagefter.

Og så først herefter tage en løn, hvor der betales topskat.

Det giver følgende prioriterede rækkefølge:

1: Løn op til topskattegrænsen (2023: Bundgrænse før ATP og AM-bidrag er fratrukket: 618.369 kr.)
2: Udbytte op til den lave sats (2023: 58.900 kr. hvis du ikke er gift og 117.800 kr. hvis du er gift)
3: Løn hvor der betales topskat


Opsummering af vigtige beløbsgrænser, skatteprocenter og frister


BESKRIVELSEIndkomstår 2022Indkomstår 2023
Selskabsskat22%22%
Udbytteskat for et dansk holdingselskab der ejer 10% eller mere af et dansk selskab0%0%
Udbytteskat for en dansk kapitalejer (en fysisk person) når udbytte er under beløbsgrænse27%27%
Udbytteskat for en dansk kapitalejer (en fysisk person) når udbytte er over beløbsgrænse42%42%
Beløbsgrænse for udbytte for at kunne udnytte den lave udbyttebeskatning, ugift57.200 kr.58.900 kr.
Beløbsgrænse for udbytte for at kunne udnytte den lave udbyttebeskatning, gift114.400 kr.117.800 kr.
Topskat15%15%
Topskat: Bundgrænse før ATP og AM-bidrag er fratrukket600.543 kr.618.369 kr.
Topskat: Bundgrænse efter ATP og AM-bidrag er fratrukket552.500 kr.568.900 kr.
ATP: Medarbejderens andel1.135,80 kr. per år1.135,80 kr. per år


Oversigt over relevante frister som bruges i denne blog

BESKRIVELSEFRIST
Frist for indberetning af årsrapport6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Frist for indberetning af oplysningsskema6 måneder efter regnskabsårets afslutning
Frist for betaling af udbytteskatDen 10. i måneden efter vedtagelsen
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 1 (ordinær rate)20. marts
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 2 (ordinær rate)20. november
Frist for betaling af aconto selskabsskatterate 3 (frivillig rate)1. februar i året efter regnskabsårets afslutning


(Denne blog er sidste gang opdateret: 13.2.2023)