Forrige side

Skal du udlodde et ekstraordinært udbytte? – Download en skabelon til generalforsamlingsprotokollat til brug for den ekstraordinære generalforsamling

Her kan du læse mere om hvordan et ekstraordinært udbytte vedtages og udloddes, samt downloade en skabelon til den ekstraordinære generalforsamling som du kan bruge. Alle kapitalselskaber kan udlodde et ekstraordinært udbytte, dvs. anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).

Skal du udlodde et ekstraordinært udbytte? – Download en skabelon til generalforsamlingsprotokollat til brug for den ekstraordinære generalforsamling

(Denne blog er senest opdateret: 8.3.2021)


Hvad er et ekstraordinært udbytte?

Et udbytte er det overskud, som man udbetaler til ejerne af et selskab.

Et ekstraordinært udbytte er et udbytte der udloddes i løbet af året, og ikke i forbindelse med godkendelse af en årsrapport (som kaldes et “ordinært udbytte”).


Skabelon til generalforsamlingsprotollat til brug ved den ekstraordinære generalforsamling, hvor det ekstraordinære udbytte vedtages


Hvilke typer af selskaber kan udlodde et ekstraordinært udbytte?

Alle kapitalselskaber kan udlodde et ekstraordinært udbytte, dvs. anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S).


Hvem vedtager udlodningen af det ekstraordinære udbytte?

Det er selskabets ledelse eller bestyrelse (hvis du har en bestyrelse i dit selskab), som der vedtager selve udlodningen af det ekstraordinære udbytte, og selvsamme er ligeledes ansvarlige for, at udlodningen sker indenfor hvad der kan siges at være forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation.

Det betyder at man ikke må udlodde så meget ekstraordinært udbytte, at det skader kreditorer eller selskabet.


Hvad sker der hvis selskabet udlodder for meget eller ikke følger reglerne for udlodning af udbytte i øvrigt?

Som udgangspunkt skal hele udbyttet betales tilbage med tilskrivning af renter.

Har modtageren af udbyttet ikke mulighed for at betale udbyttet tilbage, vil selskabets ledelse eller bestyrelse som udgangspunkt være erstatningsansvarlige.

Modtageren af udbyttet kan endvidere komme ud for, at det ulovlige udbytte af Skattestyrelsen i stedet betragtes som et ulovligt aktionærlån.

Og det kan blive meget dyrt, da der her kan komme en situation med dobbeltbeskatning.

Vi har skrevet mere om det her:

Link til blog om ulovlige aktionærlån og beskatning heraf


Hvordan beskattes udbytte?

Vi har skrevet mere om beskatning af udbytte her:

Link til blog om beskatning af udbytte


Udlodning af ekstraordinært udbytte inden 6 måneder efter at den seneste årsrapport er godkendt

Anpartsselskaber kan selv bestemme om en mellembalance skal udarbejdes og vedlægges i forbindelse med generalforsamlingen/beslutningen.

Aktieselskaber skal altid vedlægge en opdateret balance (den kalder man en “mellembalance”) i forbindelse med generalforsamlingen/beslutningen. Er man indenfor 6 måneders perioden siden godkendelsen af den seneste årsrapport, kan aktieselskaber dog beslutte at anvende balancen fra den seneste årsrapport i stedet, hvis det anses for at være forsvarligt.


Udlodning af ekstraordinært udbytte mere end 6 måneder efter at den seneste årsrapport er godkendt

Hvis man vedtager det ekstraordinære udbytte 6 måneder efter at en årsrapport er blevet godkendt, skal man altid udarbejde en balance, der viser det aktuelle regnskab.

Dette kalder man en “mellembalance”.

Mellembalancen skal tilsikre at man træffer sin beslutning om udlodning af udbytte ud fra de nyeste tal.

Har man revisionspligt, så skal revisor ydermere med på banen og lave samme erklæring som i årsrapporten.


Man beslutter udlodningen af et ekstraordinært udbytte på en ekstraordinær generalforsamling.

Det ekstraordinære udbytte kan udloddes ud fra tidligere overskud fra en godkendt årsrapport, samt nye overskud og frie reserver, som er opstået efter at årsrapporten blev godkendt.

Man ikke kan udlodde et ekstraordinært udbytte i løbet af selskabets første regnskabsår.

Man skal derfor altid vente til at den første årsrapport er godkendt på den ordinære generalforsamling (det sker i året efter, at det første regnskabsår er afsluttet).

Det er ydermere et lovkrav, at du dokumenterer den ekstraordinære generalforsamling ved at skrive en protokol.

Denne protokol kalder man for en generalforsamlingsprotokol.

Du kan her downloade en skabelon til en generalforsamlingsprotokol, som kan bruges ved den ekstraordinære generalforsamling:


Har du behov for løbende at udlodde ekstraordinært udbytte?

Hvis du har et behov for løbende at udbetale ekstraordinært udbytte, kan du bemyndige ledelsen til at kunne beslutte udlodning af udbytte.

Dermed slipper du for at skulle afholde en ekstraordinær generalforsamling hver gang. Denne beslutning kan træffes på en generalforsamling, og behøver ikke at blive indskrevet i vedtægterne.


Har man krav på at få et ekstraordinært udbytte?

En kapitalejer har ikke krav på at få et ekstraordinært udbytte.

Det er flertallet af kapitalejerne der bestemmer, om der skal udloddes et ekstraordinært udbytte.


Ekstraordinært udbytte som er andet end kontanter

Udlodder man andet end kontanter, så skal der som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning fra en revisor.

I nogle enkelte tilfælde kan man dog nøjes med en ledelseserklæring.

Det kan du læse mere om her:

Link til Erhvervsstyrelsens regler


Holdingselskaber

Der kan ikke udbetales ekstraordinært udbytte på baggrund af reserver for nettoopskrivning efter indre værdis metode.

Det betyder at man skal huske, at holdingselskabet skal have modtaget et udbytte selv først, før at man kan udlodde værdistigninger fra selskaber, der ejes af holdingselskabet.

Det er ikke nok, at værdien af disse selskaber der ejes, kun fremgår af selve årsrapporten.