Hvorfor aktionærlån i Danmark er en rigtig dårlig idé

Hvorfor aktionærlån i Danmark er en rigtig dårlig idé

Aktionærlån i Danmark kan hurtigt blive en dyr løsning. Det gælder især, hvis en fysisk person med bestemmende indflydelse modtager penge fra selskabet.

Mange tror fejlagtigt, at det bare kan behandles som et midlertidigt lån. I praksis opstår problemerne i skat, bogføring og årsrapport. I denne blog gennemgår vi, hvorfor aktionærlån er en rigtig dårlig idé, og hvad du skal være opmærksom på i 2026.

Aktionærlån kan være alt fra private betalinger med selskabets kreditkort til lønforskud uden lønseddel. Det kan også være udbytte uden korrekt håndtering eller egentlige lån til kapitalejeren.

Aktionærlån er skattemæssigt interessante, fordi de i mange tilfælde beskattes. Det sker, når de ydes til en fysisk person med bestemmende indflydelse. Typisk er det en hovedaktionær eller hovedanpartshaver, der ejer eller råder over mere end 50% af kapitalen eller stemmerne. Det gælder også sammen med nærtstående eller efter aftale med andre ejere.

Resultatet kan være, at en hævning beskattes som løn eller udbytte, selv om beløbet var tænkt som et lån. Kapitalejeren kan dermed ende med at betale skat af et beløb, der ikke uden videre kan nulstilles ved en senere tilbagebetaling. For lån ydet før 01.01.2026 gælder dette fortsat, da de gamle regler løber videre, indtil lånet er ophørt.

 

Kan aktionærlån i Danmark være lovlige?

Historisk havde selskabsloven særlige selskabsretlige betingelser for kapitalejerlån.

Reglerne i selskabslovens §§ 210-212 blev imidlertid ophævet med virkning fra 01.01.2025 ved lov nr. 1668 af 30. december 2024. Erhvervsstyrelsen fører derfor ikke længere kontrol med de tidligere særlige betingelser.

Hvad gælder i stedet?

Det betyder ikke, at der er frit spil. Et lån til en kapitalejer skal fortsat overholde selskabslovens almindelige regler.

Dispositionen skal være i selskabets interesse og må ikke være utilbørlig, jf. selskabslovens §§ 115-118 og § 127. Lånet må heller ikke overføre en formueværdi til kapitalejeren i strid med reglerne om kapitalafgang i § 179.

I praksis skal lånet derfor ydes på markedsmæssige vilkår. Det gælder rente, kreditvurdering og sikkerhedsstillelse. Vilkårene må gerne være bedre for selskabet. Overtrædelse af reglerne er strafsanktioneret efter selskabslovens § 367.

Skatten er stadig problemet

Fra et skattemæssigt perspektiv er pointen stadig den samme. Modtager en fysisk person med bestemmende indflydelse midler fra selskabet, kan beløbet blive beskattet som løn eller udbytte.

I praksis giver aktionærlån derfor stadig sjældent mening, hvis modtageren er hovedaktionær eller hovedanpartshaver.

 

---

---

 

Mellemregningskonto og aktionærlån i Danmark

Hvis en mellemregningskonto tipper, så en hovedaktionær pludselig skylder penge til selskabet, kan der opstå et skattepligtigt aktionærlån.

Det er derfor afgørende, at mellemregningskontoen bliver opdateret løbende og korrekt i bogføringen.

For lån og hævninger ydet før 01.01.2026 kunne hver ny hævning i praksis udløse ny beskatning efter de gamle regler.

Nye regler fra 2026: skattemæssig mellemregningskonto

Med lov nr. 749 af 20. juni 2025 er reglerne lempet for lån ydet fra 01.01.2026. Betaler kapitalejeren et beskattet aktionærlån tilbage, anses beløbet skattemæssigt som et lån til selskabet. Lånet er rentefrit og på anfordringsvilkår.

Selskabet skal føre en skattemæssig mellemregningskonto (en skattesaldo) for hver omfattet kapitalejer. Kontoen etableres ved den første tilbagebetaling. Det gælder også, selv om selskabet ikke opretter den i bogføringen på det tidspunkt.

Tilbagebetalinger nedskriver skattesaldoen, og nye hævninger opskriver den. Kapitalejeren beskattes kun af en ny hævning, hvis den ikke kan dækkes af tidligere tilbagebetalinger. I praksis beskattes man kun af sit højest hævede beløb.

Eksempel: Kapitalejeren hæver 100.000 kr. i januar 2026 og beskattes af beløbet. I februar betaler han 70.000 kr. tilbage. Hæver han senere 30.000 kr., sker der ingen ny beskatning. Beløbet kan nemlig dækkes af tilbagebetalingen.

Skattesaldoen føres pr. selskab. En hævning i ét selskab kan ikke udlignes med et tilgodehavende i et andet selskab, heller ikke i samme koncern.

Det gør ikke aktionærlån ufarlige. Hævninger, der ikke er dækket af skattesaldoen, skal stadig beskattes. Selskabet skal også kunne dokumentere alle bevægelser.

 

Historiske renter på aktionærlån

Arbejder man med ældre sager om ulovlige aktionærlån efter de tidligere regler, kan spørgsmålet om rente stadig være relevant.

Efter selskabslovens § 215 skulle et ulovligt kapitalejerlån forrentes med Nationalbankens udlånsrente pr. 01.01 og 01.07. Hertil kom et samlet tillæg, så satsen endte 10 procentpoint over referencesatsen.

Kravet om rente efter § 215 er ophævet sammen med de øvrige regler. Ifølge Erhvervsstyrelsen skal renten beregnes frem til og med 31.12.2024. Lånet omfatter herefter hovedstolen samt tilskrevne, ikke betalte lovpligtige renter. Fra 01.01.2025 skal lånet forrentes og ydes på markedsmæssige vilkår.

Rentesatser efter § 215

Nationalbankens udlånsrente var:

01.01.2023: 1,90 %
01.07.2023: 3,00 %
01.01.2024: 3,75 %
01.07.2024: 3,50 %

Det gav følgende rentesatser:

01.01.2023-30.06.2023: 11,90 % p.a.
01.07.2023-31.12.2023: 13,00 % p.a.
01.01.2024-30.06.2024: 13,75 % p.a.
01.07.2024-31.12.2024: 13,50 % p.a.

Renten blev kun beregnet af det oprindelige lån og ikke af allerede tilskrevne renter.

 

Aktionærlån, kontrol og hvidvask

Historisk har ulovlige kapitalejerlån ofte udløst skærpet opmærksomhed hos bogholdere, revisorer og myndigheder.

Erhvervsstyrelsens særlige kontrol med kapitalejerlån er ophørt. Styrelsen kontrollerer dog fortsat reglerne om selvfinansiering i selskabsloven og årsregnskabsloven. Den kan også kontrollere, om lånet er klassificeret korrekt, og om der er foretaget de nødvendige nedskrivninger.

Revisor skal fortsat vurdere, om lånet overholder selskabslovens §§ 115-118, § 127 og § 179. Er det ikke tilfældet, kan revisor skulle give en fremhævning efter erklæringsbekendtgørelsens § 7, stk. 2.

Har en virksomhed tidligere fået påbud om revision på grund af et ulovligt kapitalejerlån, er påbuddet efter styrelsens opfattelse fortsat gældende.

I 2026 bør sådanne forhold derfor vurderes konkret. Det gælder reglerne om skat, bogføring, årsrapport, ledelsesansvar og eventuelle pligter efter hvidvaskreglerne.

 

Hvad skal bogholderen eller revisoren gøre, hvis der opdages et historisk aktionærlån?

Opdages der et aktionærlån under bogføringen for 2026 eller i årsrapporten for 2025, er der typisk to forhold at tage stilling til.

For det første skal mellemregningen afstemmes og håndteres korrekt regnskabsmæssigt, og lånets vilkår skal være markedsmæssige.

For det andet skal den skattemæssige behandling vurderes konkret, hvis kapitalejeren er en fysisk person med bestemmende indflydelse.

Derudover skal aktionærlånet og den efterfølgende håndtering vises korrekt i årsrapporten for 2025.

 

Hvordan er aktionærlån i Danmark reguleret?

Ved udarbejdelse af bogføringen eller en årsrapport finder man nogle gange lån til en kapitalejer.

Aktionærlån kan være komplicerede at håndtere, fordi man i praksis skal forholde sig til flere regelsæt.

De tidligere selskabsretlige regler om aktionærlån

De særlige regler i selskabsloven om kapitalejerlån blev ophævet pr. 01.01.2025. De bliver dog stadig nævnt i ældre afgørelser, årsrapporter og fagtekster.

Arbejder man med historiske forhold, skal man derfor være opmærksom på, hvilke regler der gjaldt, da lånet eller hævningen opstod.

For ældre sager kan de tidligere regler stadig have betydning for renter, ledelsesansvar og regnskabsmæssig præsentation.

Selskabsloven (tidligere §§ 210-212)

Link til selskabsloven: Læs selskabsloven her

Skattereglerne (LL § 16 E)

Links til skattelovgivningen vedrørende aktionærlån: Læs mere om aktionærlån hos Skattestyrelsen her

Skattereglerne i ligningslovens § 16 E er fortsat helt centrale.

Yder et selskab lån eller stiller midler til rådighed for en fysisk person med bestemmende indflydelse, behandles beløbet som en hævning uden tilbagebetalingspligt.

Det betyder i praksis, at hævningen typisk skal beskattes som løn eller udbytte.

 

Aktionærlån og ligningslovens § 16 E

Uanset hvordan forholdet civilretligt vurderes, er det skattemæssige spørgsmål fortsat meget vigtigt.

Modtager en fysisk person med bestemmende indflydelse et lån eller midler til rådighed, beskattes beløbet som udgangspunkt som løn eller udbytte.

Det gælder ikke lån til selskaber. Det gælder heller ikke sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller lån som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition.

Lempelsen fra 2026

For lån ydet fra 01.01.2026 er reglerne lempet ved lov nr. 749 af 20. juni 2025. Tilbagebetalinger behandles herefter som et rentefrit lån på anfordringsvilkår til selskabet. Selskabet skal samtidig føre en skattemæssig mellemregningskonto.

Kapitalejeren kan ikke fradrage tilbagebetalingen eller renter af dette skattemæssige lån.

Er der ydet lån før 01.01.2026, gælder de nye regler først, når disse lån er ophørt. Det kan ske ved tilbagebetaling eller ved, at selskabet udlodder eller lønoverfører fordringen.

Renter og kildeskat kan blive til nye lån

Tilskrevne renter, som ikke betales inden selskabets oplysningsfrist for det pågældende indkomstår, anses som et nyt skattepligtigt aktionærlån.

Det samme gælder den kildeskat, selskabet har indbetalt af lånet. Betaler kapitalejeren ikke kildeskatten tilbage inden oplysningsfristen, anses den som et nyt skattepligtigt lån. Det sker i det følgende indkomstår.

Kan en kapitalejer bare tilbagebetale et aktionærlån?

Det afhænger af, hvornår lånet er ydet.

For lån ydet før 01.01.2026 er tilbagebetaling stadig et meget følsomt område, fordi de gamle regler fortsætter. En tilbagebetaling ophæver ikke den beskatning, der allerede er sket. Bruger man beskattede midler til at betale lånet tilbage, beskattes det samme beløb i praksis to gange.

For lån ydet fra 01.01.2026 er situationen bedre. Tilbagebetalingen ophæver stadig ikke beskatningen af det oprindelige lån. Beløbet indgår dog på den skattemæssige mellemregningskonto, så kapitalejeren senere kan hæve et tilsvarende beløb uden ny beskatning.

Kun ved en egentlig fejlekspedition, der rettes hurtigt, eller ved omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 ophæves selve beskatningen.

Det betyder dog ikke, at man bare skal overføre penge frem og tilbage uden plan. Bogføring, dokumentation og skat skal stadig hænge sammen.

 

Sådan håndteres aktionærlån via lønmetoden

I historiske sager kan et aktionærlån til en hovedaktionær eller hovedanpartshaver ofte håndteres via lønmetoden.

Først skal der udarbejdes en skriftlig aftale mellem kapitalejeren og selskabet. Aftalen skal vise, at den ekstra løn, for eksempel en bonus, er aftalt.

Det forudsætter naturligvis, at kapitalejeren allerede er ansat i selskabet. Lønmetoden kan ikke bruges, hvis kapitalejeren ikke er ansat.

Beregning af løn og skat

Det beløb, kapitalejeren har modtaget, anses i denne metode for at være bruttoløn.

Bruttolønnen omregnes til et nettobeløb med kapitalejerens aktuelle trækprocent. Trækprocenten tages fra forskudsopgørelsen for den måned, hvor lånet blev modtaget.

Den beregnede skat indberettes sammen med bruttolønnen i eIndkomst for den måned, hvor betalingen blev modtaget.

Renter i historiske sager

Skal selskabet indbetale skat bagudrettet, er det vigtigt, at håndteringen sker korrekt og rettidigt. Ellers kan der opstå nye skattemæssige problemer.

Renter, som kapitalejeren betaler til selskabet i historiske oprydningssager, er skattepligtig indtægt i selskabet. Kapitalejeren kan som udgangspunkt ikke fradrage disse renter.

Bliver renter tilskrevet lånet uden at blive betalt inden selskabets oplysningsfrist, anses rentebeløbet som et nyt skattepligtigt lån efter § 16 E.

Aktionærlånet i årsrapporten

Opdages aktionærlånet efter regnskabsårets afslutning, skal det vises i årsrapporten. Posten hedder “Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse”.

Er der væsentlige ikke-indregnede forpligtelser eller usikkerheder, skal man vurdere, om der skal gives oplysninger om eventualforpligtelser.

Der skal også tilføjes en note, hvis et væsentligt forhold om lån til ledelsen eller kapitalejere kræver forklaring.

Lønoverførsel af fordringen

Fordringen kan også overføres til kapitalejeren som løn uden ny beskatning. Det kaldes en lønoverførsel af fordringen.

Det samlede vederlag må ikke overstige, hvad der er sædvanligt for arbejdet, jf. selskabslovens § 138. Ved en enekapitalejer skal aftalen kunne dokumenteres, jf. § 127, stk. 2. Bogføringen skal desuden vise, at det er fordringen, der overføres.

Østre Landsret afviste i SKM2024.134.ØLR en påstået lønoverførsel. Aftaler, lønsedler, årsrapport og bogføring viste kun almindelig kontant løn. Selskabet havde også indberettet lønnen og indeholdt skat.

 

Sådan håndteres aktionærlån via udbyttemetoden

Først skal selskabet undersøge, om der er grundlag for at udlodde udbytte.

Krav til grundlaget for udlodning

Udbyttet kan udloddes på en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling. Det kræver frie reserver fra tidligere års overskud og et tilstrækkeligt dokumenteret grundlag.

Er selskabet et ApS, kan ledelsen i visse tilfælde bruge den seneste årsrapport som grundlag. Regnskabsåret må højst være afsluttet 6 måneder før beslutningen.

Træffes beslutningen senere, skal der normalt udarbejdes et mellembalancegrundlag.

En sådan opgørelse er ikke blot et udtræk fra bogføringssystemet. Den skal udarbejdes på et professionelt og dokumenterbart grundlag.

Er selskabet et A/S, er kravene normalt endnu strengere.

Vurderingsberetning ved udlodning af fordringen

Udloddes andre værdier end kontanter, for eksempel selskabets fordring på kapitalejeren, skal en godkendt revisor udarbejde en vurderingsberetning. Det følger af selskabslovens § 181 ved ordinært udbytte og § 183, stk. 5, ved ekstraordinært udbytte.

Manglende overholdelse af reglerne kan føre til ansvar for ledelsen.

Det er også værd at bemærke, at det ikke er muligt at udlodde udbytte i det første regnskabsår.

 

Udlodning af fordringen eller kontant udbytte: en vigtig forskel

Når et aktionærlån allerede er beskattet efter § 16 E, findes der skattemæssigt ikke længere en fordring. Selskabet kan derfor udlodde selve fordringen til kapitalejeren uden ny beskatning. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.3.5.3.3.

Lånet ophører herefter, fordi kapitalejeren bliver både kreditor og debitor.

Kontant udbytte til at indfri lånet

Det er noget helt andet, hvis selskabet udlodder et almindeligt kontant udbytte til at nedbringe lånet. Så beskattes udbyttet på normal vis med 27 % indeholdt udbytteskat.

For lån ydet før 01.01.2026 beskattes det samme beløb derfor i praksis to gange.

For lån ydet fra 01.01.2026 indgår nettoudbyttet efter udbytteskat som en tilbagebetaling på den skattemæssige mellemregningskonto. Kapitalejeren kan så senere hæve et tilsvarende beløb skattefrit. En skattefri udlodning af selve fordringen påvirker derimod ikke skattesaldoen.

Byretsdom fra 2025: SKM2025.583.BR

I en byretsdom fra september 2025 blev en eneanpartshaver beskattet af to udbytter. Udbytterne var bogført på mellemregningskontoen og brugt til at indfri hans aktionærlån.

Retten lagde vægt på tre ting. Årsrapporterne nævnte ikke, at det var en fordring, der skulle udloddes. Der var ingen generalforsamlingsprotokollater, der viste noget andet. Og selskabet havde indberettet udbyttet og indeholdt udbytteskat.

En vurderingsberetning, der først blev underskrevet flere år senere, ændrede ikke på det. Dommen er anket til Østre Landsret. Østre Landsret er tidligere nået til samme resultat for lønudbetalinger i SKM2024.134.ØLR.

Tjekliste ved udlodning af fordringen

Skal fordringen udloddes uden ny beskatning, bør du sikre:

• at generalforsamlingen udtrykkeligt beslutter at udlodde fordringen og ikke et kontant beløb
• at der foreligger en vurderingsberetning fra en godkendt revisor, dateret på beslutningstidspunktet
• at bogføringen tydeligt viser, at det er fordringen, der udloddes
• at fordringens størrelse svarer præcist til det, selskabet har til gode
• at der ikke indberettes udbytte eller indeholdes udbytteskat af fordringen
• at tilskrevne renter, der ikke er beskattet, ikke indgår i fordringen

Udlodningen kan kun omfatte beløb, der allerede er beskattet. Renter, der ikke er betalt inden selskabets oplysningsfrist, er beskattet som et nyt lån og kan udloddes skattefrit.

Udloddes en rentefordring før oplysningsfristen, er den ikke beskattet. Den skal så behandles som almindeligt udbytte eller løn med indeholdelse af kildeskat.

Du kan læse mere om reglerne for ekstraordinært udbytte i vores blog:

Læs mere om ekstraordinært udbytte her

 

Hvad skal med i årsrapporten, hvis lønmetoden bruges?

I eksemplet opdages et aktionærlån fra 2025 i 2026. Bogholderen eller revisoren skal så medtage følgende i årsrapporten for 2025.

Aktionærlånet forbliver i balancen pr. 31.12.2025, da det ikke var håndteret ved årets udgang.

Aktionærlånet skal vises som et tilgodehavende under aktiver.

Skal der indregnes renter eller andre tilknyttede forhold, skal disse periodiseres korrekt.

Bliver den efterfølgende løsning lønmetoden, skal den skattemæssige og regnskabsmæssige behandling vurderes nøje.

Der skal være sammenhæng mellem bogføringen, skatteindberetningen og årsrapporten.

 

Hvad skal med i årsrapporten, hvis udbyttemetoden bruges?

I eksemplet opdages et aktionærlån fra 2025 i 2026. Bogholderen eller revisoren skal så medtage følgende i årsrapporten for 2025.

Aktionærlånet forbliver i balancen pr. 31.12.2025, da det ikke var håndteret ved årets udgang.

Aktionærlånet skal vises som et tilgodehavende under aktiver.

Skal der indregnes renter som følge af den valgte løsning, skal de også vises korrekt i årsrapporten.

Udloddes et kontant udbytte, skal udbytteskatten normalt vises som gæld til Skattestyrelsen. Udloddes selve fordringen, opstår der ikke udbytteskat af den del.

Har selskabet et krav mod kapitalejeren, skal beløbet også vises som et tilgodehavende hos kapitalejeren.

 

Noter

Der skal også medtages noter i årsrapporten for 2025.

Lån til kapitalejere og ledelse skal fortsat indregnes særskilt under “Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse” på aktivsiden.

Har virksomheden et tilgodehavende hos ledelsen, skal summen oplyses fordelt på hver ledelseskategori, jf. årsregnskabslovens § 73.

For hver kategori skal de væsentligste vilkår oplyses. Det gælder blandt andet rentefod og de beløb, der er tilbagebetalt i året.

Der skal også oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet helt eller delvist afkald på dem.

Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.

 

(Denne blog er opdateret: 26.10.2026)

 

---

---

FAQ