Transfer Pricing-regler i Danmark i 2026

Denne blog skitserer de gældende Transfer Pricing-regler i 2026 for danske selskaber og for hovedaktionærer, som er fysiske personer og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark.

Transfer Pricing regulerer prisen for kontrollerede transaktioner mellem en køber og en sælger, der kontrolleres af den samme ejer eller fysiske person.

Hovedreglen er, at alle selskaber i Danmark skal indsende Transfer Pricing-dokumentation hvert år. Mindre og mellemstore virksomheder er dog ofte fritaget for kravet.

Siden 1. januar 2025 har Danmark indført nye regler. De fritager en bredere kreds af virksomheder fra det obligatoriske krav om at indsende Transfer Pricing-dokumentation. Skatteministeriet vurderer, at ændringerne fritager mindst 1.500 virksomheder fra det årlige krav om at udarbejde og indsende dokumentationen.

Selv virksomheder, der er omfattet af fritagelsen, skal dog stadig udarbejde intern dokumentation. Den skal vise, hvordan deres armslængdepriser er fastsat. Til gengæld skal disse virksomheder ikke følge OECD’s format, og de skal hverken indsende en Local file eller en Master file.

Udarbejde eller indsende Transfer Pricing-dokumentation?

Det er vigtigt at bemærke forskellen mellem at være forpligtet til at udarbejde Transfer Pricing-dokumentation og at være forpligtet til at indsende den.

Når du kun skal udarbejde dokumentationen, er formaliteterne mere afslappede. Her skal du blot kunne dokumentere, at din prissætning følger armslængdeprincippet. Der er ingen specifikke retningslinjer, du skal følge i den situation.

Når du skal indsende dokumentationen, er formaliteterne til gengæld langt strengere. Det indebærer en Master file og en Local file, som skal indeholde et benchmark. Her skal du følge OECD’s retningslinjer og de lokale danske regler.

Selve dokumentationen skal indsendes 60 dage efter fristen for oplysningsskemaet.

Det er desuden værd at bemærke én undtagelse: Du behøver ikke at udarbejde dokumentation for kontrollerede transaktioner mellem to danske selskaber. Det samme gælder mellem en hovedaktionær, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og et kontrolleret dansk selskab.

Over de seneste år er oplysningsskemaet blevet udvidet. Det gælder både for selskaber og for hovedaktionærer, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Skemaet indeholder nu et detaljeret spørgeskema om kontrollerede transaktioner.

For hovedaktionærer, som er fysiske personer og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, har vi lavet en vejledning i vores engelske blog: Controlled transactions in Denmark in 2026 – What is your obligation as a majority shareholder?

Hvorfor er Transfer Pricing-dokumentation relevant?

Når vi taler om Transfer Pricing-regler i Danmark for 2026, er det vigtigt at forstå, hvorfor reglerne er indført.

Traditionelt har virksomheder kunnet påvirke prissætningen mellem selskaber for at reducere skattebyrden. De opkrævede ofte en højere pris fra kontrollerede selskaber i højskattelande, hvilket reducerede overskuddet i det højbeskattede land. Samtidig opkrævede de en lavere pris fra kontrollerede selskaber i lavskattelande, hvilket øgede overskuddet i det lavbeskattede land og sænkede den samlede skat.

For at bekæmpe dette har Skattestyrelsen skærpet kravene til Transfer Pricing dramatisk. Styrelsen øger desuden fortsat sin kontrol- og revisionsindsats på området, selv om selve dokumentationskravene er blevet lempet for mindre virksomheder.

Har du travlt?

Transfer Pricing (også kaldet “TP”) henviser til prissætningen mellem selskaber kontrolleret af samme ejer, eller mellem et selskab og en hovedaktionær, som er en fysisk person. Det gælder f.eks. varer, tjenesteydelser, renter og vilkår på lån.

Et selskab eller en hovedaktionær har kontrol over et selskab, når der ejes mere end 50 % af aktierne i det andet selskab.

Grundbøden for ikke at indsende dokumentationen til tiden er 250.000 kr. pr. år pr. selskab. Den kan ofte nedsættes til 125.000 kr. pr. år pr. selskab, hvis dokumentationen indsendes senere.

Ud over bøden er der en anden konsekvens: Skattestyrelsen kan ændre din Transfer Pricing-metode og se bort fra den prisfastsættelse, du har brugt. Oveni skal du forvente en bøde på 10 % af enhver indkomstforøgelse, som ændringen medfører.

Fristen for at indsende dokumentationen er som nævnt 60 dage efter fristen for oplysningsskemaet.

Hvad er Transfer Pricing?

Transfer Pricing-reglerne i Danmark følger et sæt OECD-retningslinjer. De hjælper med at bestemme den pris, en virksomhed skal opkræve af en anden kontrolleret virksomhed for varer, tjenesteydelser, lån eller lignende.

Et selskab er kontrolleret, når et andet selskab eller en fysisk person ejer mere end 50 % af aktierne. En transaktion mellem et moderselskab og et datterselskab er derfor kontrolleret. Det samme er en transaktion mellem en hovedaktionær og dennes selskab.

Transfer Pricing giver dermed en virksomhed mulighed for at fastsætte priser mellem virksomheden og en hovedaktionær eller kontrollerede datterselskaber. Prisen tager udgangspunkt i, hvad en ukontrolleret transaktion ville blive vurderet til.

Hvem skal udarbejde Transfer Pricing-dokumentation i Danmark?

Alle danske selskaber med kontrollerede transaktioner med et kontrolleret selskab eller en hovedaktionær skal udarbejde Transfer Pricing-dokumentation. Det samme gælder en hovedaktionær, som er en fysisk person og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og som har kontrollerede transaktioner med et selskab.

Selv om det er påkrævet at udarbejde dokumentationen, skal den ikke altid indsendes til Skattestyrelsen. Tidligere skulle man også udarbejde dokumentation for transaktioner mellem to danske selskaber, men den regel er ophævet siden 2021.

Hvem skal hvert år indsende Transfer Pricing-dokumentation til Skattestyrelsen?

Som udgangspunkt skal alle selskaber, der er registreret for selskabsskat i Danmark, og som har kontrollerede transaktioner med andre koncernenheder, indsende Transfer Pricing-dokumentation.
Nogle virksomheder er dog fritaget for kravet:

Hvis de kontrollerede selskaber har færre end 250 ansatte.

OG

Hvis koncernen af kontrollerede selskaber har en balancesum på under 195 mio. kr.

ELLER

Hvis koncernen af kontrollerede selskaber har en omsætning på under 391 mio. kr.

Bemærk dog én vigtig begrænsning. Den størrelsesbaserede fritagelse gælder kun for kontrollerede transaktioner med enheder i EU/EØS-lande eller lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Har din virksomhed transaktioner med enheder uden for EU/EØS i et land uden en sådan overenskomst, gælder fritagelsen ikke, uanset grænserne ovenfor.

Kan virksomheden ikke bruge fritagelsen, skal den indsende dokumentationen senest 60 dage efter fristen for oplysningsskemaet.

Grænseværdierne er globale og konsoliderede for hele organisationen, altså ikke kun for det lokale danske selskab. Du skal derfor medregne moderselskabet og alle datterselskaber, der kontrolleres globalt, når du vurderer, om du overskrider grænserne.

Er du fritaget, behøver du hverken at udarbejde eller indsende den fulde dokumentation. Du skal dog stadig kunne vise, hvordan din prissætning er fastsat. Kravene her er langt mindre omfattende. Beder Skattestyrelsen om denne dokumentation, har du 60 dage til at indsende den.

Hvad skal Transfer Pricing-dokumentationen indeholde?

Dokumentationen skal indeholde en fællesdokumentation (“Master file”) og en landedokumentation (“Local file”). Master file dækker hele organisationen, mens Local file kun dækker den lokale enhed.

Desuden skal du inkludere en analyse, der kaldes et “benchmark”. Et benchmark er en obligatorisk analyse, som dokumenterer, at de kontrollerede transaktioner følger armslængdeprincippet. Normalt laver man benchmarket ved at sammenligne den simpleste af de involverede enheder med andre sammenlignelige, ikke-kontrollerede virksomheder. Til det bruger man Transactional Net Margin-metoden (TNMM) og/eller Comparable Uncontrolled Pricing (CUP).

Hvordan indsender en virksomhed Transfer Pricing-dokumentation?

Når en virksomhed indsender det almindelige oplysningsskema, skal den også oplyse om kontrollerede transaktioner i regnskabsåret. Skal du indsende dokumentationen, dukker der herefter en ny Transfer Pricing-menu op i venstre side af Skattestyrelsens hjemmeside. I denne menu kan du uploade din Master file og Local file sammen med relevante dokumenter.

Kontrollerede transaktioner med enheder i lande uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst

Har du kontrollerede transaktioner med enheder i lande uden for EU, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, skal du altid indsende dokumentationen. Det gælder, selv om du ligger under de grænser, vi nævnte tidligere.

Se de dobbeltbeskatningsaftaler (også kaldet “DTT”-aftaler), som Danmark har med andre lande, her.

De minimis-grænse

Reglerne fra 2025 indeholder også en “de minimis-grænse”. Er dine samlede kontrollerede transaktioner i året under 5 mio. kr., og er de koncerninterne tilgodehavender og gæld ved årets udgang under 50 mio. kr., kan du være fritaget for at udarbejde fuld dokumentation. Der gælder dog undtagelser, f.eks. for visse transaktioner med immaterielle aktiver omfattet af afskrivningslovens § 40, eller transaktioner med lande uden for EU/EØS uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Kontrollerede transaktioner, der udtrykkeligt er undtaget fra de danske dokumentationskrav, tæller ikke med, når du opgør grænserne på 5 mio. kr. og 50 mio. kr. Ud over de volumenbaserede fritagelser findes der desuden specifikke undtagelser for visse egenkapitalrelaterede transaktioner. Det er f.eks. kontante udbytteudlodninger, kontante kapitalforhøjelser og mindre investeringer, der betragtes som passive kapitalanbringelser.

Implementering af Amount B

OECD færdiggjorde sin “Amount B”-vejledning i 2024. Danmark har ikke implementeret Amount B som en generel, obligatorisk ramme for alle distributionsaktiviteter.

Folketinget vedtog i juni 2025 en lovændring (L 194 A), som kun introducerer en meget begrænset og betinget anvendelse af Amount B med virkning fra indkomståret 2025.

I stedet respekterer Danmark den politiske aftale. Landet anerkender kun resultatet af Amount B-vejledningen for omfattede distributionsaktiviteter i en begrænset liste på omkring 23 “omfattede jurisdiktioner”. Disse lande har selv vedtaget Amount B, og de skal også have en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. På listen finder man bl.a. Mexico, Brasilien og Thailand.

Selv i disse jurisdiktioner gælder Amount B kun snævert. Den dækker engrosdistribution af fysiske varer udført af lavrisiko-distributører. Til gengæld dækker den ikke råvarer eller ikke-fysiske transaktioner som royalties, tjenesteydelser og finansiering. Den dækker heller ikke distributører med betydelige marketing- eller F&U-funktioner, kommissionærer, agenter eller tjenesteudbydere.

For de fleste danske datterselskaber eller importører, der handler med lande uden for listen, ændrer Amount B derfor ikke noget lige nu i, hvordan Transfer Pricing fastsættes.

Skal en hovedaktionær, som er en fysisk person, indsende Transfer Pricing-dokumentation?

Transfer Pricing-reglerne er også relevante for hovedaktionærer. Er du hovedaktionær og skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og overstiger dine kontrollerede transaktioner grænserne ovenfor, skal du også indsende dokumentation. Det samme gælder, hvis du har transaktioner med et kontrolleret selskab uden for EU i et land uden dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. I begge tilfælde skal du indsende en separat Master file og Local file.

Her skal du sende dokumentationen pr. mail til skattekontoret, da du ikke kan uploade den på SKAT Borger. Transaktioner mellem hovedaktionæren, der er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, og et dansk selskab kræver derimod ikke, at hovedaktionæren indsender dokumentation.

Husk også, at du altid skal oplyse dine kontrollerede transaktioner på din selvangivelse, uanset om du skal indsende Transfer Pricing-dokumentationen eller ej.
Læs mere i vores engelske blog: Controlled transactions in Denmark in 2026 – What is your obligation as a majority shareholder?

Hvordan kontrollerer Skattestyrelsen Transfer Pricing?

Skattestyrelsen bruger typisk et system kaldet Orbis. Med systemet kan styrelsen søge i en database med virksomheder i Danmark og i udlandet.

At kontrollere Transfer Pricing er naturligvis en vanskelig og kompleks opgave. Men for at give dig en idé, får du her en forenklet beskrivelse. Den mest almindelige fremgangsmåde er at udvælge sammenlignelige virksomheder, som tilpasses din virksomhed mest muligt. Afhængigt af transaktionstypen laver Skattestyrelsen så en rapport fra Orbis. Rapporten viser, hvor meget omsætning og overskud disse virksomheder havde i regnskabsåret. Ved at dividere overskuddet med omsætningen kan man se, hvor stor en del af omsætningen der ender som overskud. Til sidst tjekker Skattestyrelsen, om du har haft samme overskud i din virksomhed.

Denne metode kaldes “Transactional Net Margin-metoden”, eller kort “TNMM”. TNMM er den foretrukne metode, når CUP-data (Comparable Uncontrolled Pricing) ikke er tilgængelige. At udarbejde overensstemmende dokumentation og en benchmark-analyse er en kompleks og specialiseret opgave, som oftest udføres af din bogholder eller revisor.

Hvilke omkostninger skal du forvente for Transfer Pricing-dokumenter?

Transfer Pricing-dokumenter består af:

• Fællesdokumentation (“Master file”)
• Landedokumentation (“Local file”)

Generelt er landedokumentationen den dyreste at udarbejde. Større revisionsfirmaer tager typisk 90.000-135.000 kr. + moms for en landedokumentation. Fællesdokumentationen koster typisk 60.000-85.000 kr. + moms hos et større revisionsfirma. Det er de priser, vi normalt ser for en mindre virksomhed. Arbejdet er omfattende, så afsæt altid tilstrækkelige ressourcer, og vær i god tid.

Kan fristen for at indsende Transfer Pricing-dokumentation forlænges?

Siden indkomståret 2025 gælder en ny og enklere regel. Får du forlænget fristen for oplysningsskemaet, forlænges fristen for dokumentationen, herunder landedokumentationen (Local file), nu automatisk tilsvarende. Du behøver altså ikke længere at ansøge særskilt om forlængelse af Local file-fristen i den situation.

Er fællesdokumentationen (Master file) forsinket, kan du som regel indsende sidste års version i første omgang. Derefter meddeler du Skattestyrelsen, hvornår årets Master file kommer, sammen med en oversigt over de vigtigste ændringer siden sidste år. Du kan desuden søge om forlængelse af fristen for Master file i op til 12 måneder. Forlængelsesmulighederne for fællesdokumentationen er dermed fortsat mere fleksible end for landedokumentationen, også selv om Local file-fristen nu følger oplysningsskemaet automatisk.

Kontrollerede transaktioner mellem to danske enheder, som begge er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark

Er de kontrollerede transaktioner mellem to danske enheder, der begge er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, er der ikke krav om at udarbejde Transfer Pricing-dokumentation for disse transaktioner.

Land for land-rapportering (“CbCR”)

Internationale organisationer med en konsolideret omsætning på over 5,6 mia. kr. (750 mio. EUR) skal følge kravene om land for land-rapportering (“CbCR”) efter OECD’s retningslinjer.
 
Læs mere hos Skattestyrelsen om land for land-rapportering.
Fristen for at indberette CbCR i Danmark er som udgangspunkt 12 måneder efter regnskabsårets udgang.

OECD’s vejledninger og håndbøger om land for land-rapportering

Du kan også læse mere om Controlled Foreign Companies (CFC-indkomst) regler i Danmark for 2025 i vores engelske blog her.

(Denne blog blev opdateret: 21.10.2026)

FAQ