Forrige side

Kan du fratrække kørsel fra din bopæl og til din virksomhed? (befordringsfradrag)

For at afgøre om du kan trække din kørsel fra din bopæl til din virksomhed fra i din skattepligtige indkomst (denne type skattefradrag kaldes for “befordringsfradrag”), så beregnes det samlede antal kørte kilometer, som du kører hver dag fra din bopæl og til din virksomhed.

Kan du fratrække kørsel fra din bopæl og til din virksomhed? (befordringsfradrag)

For at afgøre om du kan trække din kørsel fra din bopæl til din virksomhed fra i din skattepligtige indkomst (denne type skattefradrag kaldes for “befordringsfradrag”), så beregnes det samlede antal kørte kilometer, som du kører hver dag fra din bopæl og til din virksomhed.

Hvis afstanden frem og tilbage er 24 kilometer eller mindre, så er der intet skattefradrag.

Du skal altså køre mere end 24 kilometer per dag (tur/retur) for at få et skattefradrag, så afstanden fra din bopæl og til virksomheden, skal være mere end 12 kilometer hver vej.

 

Hvor stort er fradraget?

Hvis afstanden er mere end 24 kilometer per dag, så er fradraget 1,94 kr. per kilometer (2018 satser) fra den 25. kørte kilometer og op til 100 kilometer.

Når du overskrider 100 kilometer per dag, så falder fradraget til 0,97 kr. per kilometer (2018 satser) udover de første 100 kilometer.

 

Husk at du skal kunne redegøre for antal dage med befordring

En måde at dokumentere kørslen på, er ved at downloade en kørebogs-app, så du kan vise SKAT (hvis de skulle spørge), hvor mange dage du rent faktisk har kørt turen fra din bopæl og til din virksomhed.

Du kan også skrive det ned på papir, men en app kan være noget mere praktisk, da den dokumenterer tid, dato og GPS-data på et øjeblik.

 

Denne app er ret populær til at føre kørebog:

Link til kørebogs-app i App Store

 

Dobbelt-fradrag

Hvis du kører to gange om dagen fra din bopæl og til virksomheden, kan du være berettiget til et dobbelt-fradrag, men der skal være dokumentation herfor.

Dette dobbelt-fradrag kan for eksempel være relevant for dem, der ejer en restaurant og kommer om morgen for at åbne restauranten og om aftenen for at lukke igen.

 

Eksempel på beregning af befordringsfradrag

 

Her er et eksempel på, hvordan man beregner sit befordringsfradrag:

En person kører 40 kilometer fra sin bopæl og til sin virksomhed.

De første 24 kilometer er uden fradrag.

Personen kører 40 kilometer til virksomheden og 40 kilometer når han kører hjem – i alt 80 kilometer om dagen.

Herfra fjernes 24 kilometer (som ikke kan fratrækkes i skat) = 80 kilometer – 24 kilometer = 56 kilometer

Personen får 1,94 kroner i fradrag per kilometer (2018 satser), så det samlede fradrag per dag er: 56 kilometer * 1,94 kr. (2018 satser) = 108,64 kr. per dag.

Dette beløb skal indberettes på den årlige selvangivelse, for at blive modregnet i skatten.

 

Du kan også få hjælp til beregning af befordringsfradrag på SKAT’s hjemmeside:

Link til beregning af befordringsfradrag på SKATs hjemmeside

 

Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til beregning af befordringsfradrag?