Forrige side

Hvordan overholder du GDPR-reglerne i Danmark?

GDPR gælder for alle virksomheder i EU også din. Lær, hvad persondata er, hvad reglerne kræver, og hvordan du undgår bøder og sanktioner.

Hvordan overholder du GDPR-reglerne i Danmark?

Hvordan overholder du GDPR-reglerne i Danmark?

GDPR er en EU-forordning, der stiller krav til, hvordan virksomheder indsamler, bruger og opbevarer persondata. Reglerne gælder direkte i Danmark og suppleres af den danske databeskyttelseslov. I denne blog gennemgår vi, hvordan du overholder GDPR-reglerne i Danmark, og hvad der er på vej af ændringer.

Manglende overholdelse af GDPR kan få alvorlige konsekvenser for en virksomhed, herunder store bøder og i grove tilfælde fængselsstraf.

Vi forklarer, hvad GDPR er, hvilke oplysninger der er omfattet, og hvilke konkrete trin du skal tage, hvis du driver eller planlægger at drive virksomhed i EU.


Kort fortalt

  • GDPR står for General Data Protection Regulation (databeskyttelsesforordningen);
  • GDPR gælder for alle virksomheder i EU og for mange virksomheder uden for EU, der behandler persondata om personer i EU;
  • Alle oplysninger, der kan identificere en person, er persondata, fx navn, CPR-nummer, e-mailadresse og IP-adresse;
  • I Danmark er det domstolene og ikke Datatilsynet, der udmåler bøder, og grove overtrædelser kan straffes med fængsel i op til 6 måneder;
  • EU arbejder på at forenkle dele af GDPR, men indtil ændringerne er vedtaget, gælder de nuværende regler fuldt ud.


Hvad er GDPR?

Databeskyttelsesforordningen, også kaldet GDPR, trådte i kraft den 25. maj 2018.

De overordnede punkter i GDPR omhandler:

  • Hvad virksomheder må gøre med folks data;
  • Hvordan virksomheder indsamler og anvender personhenførbare oplysninger;
  • Hvordan virksomheder skal kunne dokumentere og begrunde alt, hvad de gør med dine data.


Mange tror, at GDPR kun gælder for virksomheder i EU. Men reglerne gælder også for virksomheder uden for EU, hvis de tilbyder varer eller tjenesteydelser til personer i EU eller overvåger deres adfærd, fx via cookies og tracking.

GDPR blev indført for at beskytte borgerne mod ulovlig eller uetisk indsamling og brug af deres data.

Da de tidligere regler om databeskyttelse blev vedtaget, inden internettet og smartphones blev udbredt, opdaterer og udvider GDPR beskyttelsen i en tid præget af store datamængder og avancerede indsamlingsmetoder.

I Danmark suppleres GDPR af databeskyttelsesloven, som blandt andet indeholder særlige regler om CPR-numre, strafbare forhold og sanktioner.


Hvordan overholder du GDPR-reglerne i Danmark


Hvad er persondata under GDPR?

Persondata er alle oplysninger om en identificeret eller identificerbar fysisk person, også kaldet “den registrerede”. Det afgørende er, om oplysningen alene eller sammen med andre oplysninger kan føres tilbage til en bestemt person.

De mest almindelige eksempler på persondata er:

  • Navn;
  • Fødselsdato;
  • CPR-nummer;
  • Telefonnummer;
  • E-mailadresse;
  • IP-adresse og lokationsdata;
  • Billeder og videooptagelser, hvor personen kan genkendes.


Følsomme oplysninger

Nogle typer persondata er særligt beskyttede. Det gælder de såkaldte følsomme oplysninger i GDPR artikel 9, som du som udgangspunkt ikke må behandle, medmindre en af de særlige undtagelser i forordningen gælder. Følsomme oplysninger omfatter:

  • Race eller etnisk oprindelse;
  • Politisk overbevisning;
  • Religiøs eller filosofisk overbevisning;
  • Fagforeningsmæssigt tilhørsforhold;
  • Genetiske data;
  • Biometriske data, der bruges til at identificere en person, fx fingeraftryk eller ansigtsgenkendelse;
  • Helbredsoplysninger;
  • Oplysninger om seksuelle forhold eller seksuel orientering.


CPR-numre og strafbare forhold

I Danmark gælder der særlige regler for CPR-numre og oplysninger om strafbare forhold. De er reguleret i databeskyttelsesloven, og du må kun behandle dem, når der er et klart lovligt grundlag. Brug derfor aldrig CPR-nummeret som kundenummer eller lignende, og del det kun, når det er nødvendigt.


Hvilke data er ikke omfattet af GDPR?

GDPR gælder kun for oplysninger om levende fysiske personer, der kan identificeres. Det betyder, at disse oplysninger som udgangspunkt ikke er omfattet:

  • Fuldt anonymiserede data, hvor det ikke længere er muligt at identificere personen;
  • Oplysninger om virksomheder, fx firmanavn og CVR-nummer. Oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed kan dog også være oplysninger om ejeren som person;
  • Privatpersoners behandling af data til rent personlige eller familiemæssige formål.


Vær opmærksom på, at Danmark har valgt at beskytte oplysninger om afdøde personer i 10 år efter dødsfaldet.

Pseudonymiserede data er som udgangspunkt stadig persondata, fordi de kan føres tilbage til personen med den rette nøgle. EU-Domstolen har dog i 2025 slået fast, at det skal vurderes ud fra modtagerens perspektiv. Kan modtageren ikke realistisk identificere personerne, er dataene ikke nødvendigvis persondata for den modtager. Afsenderen skal fortsat behandle dataene som persondata.

Det er virksomhedens ansvar at vurdere, i hvilken sammenhæng dataene indsamles og bruges, og at kunne dokumentere vurderingen.


Hvordan overholder du GDPR-reglerne i Danmark


Hvad betyder GDPR for din virksomhed?

Under GDPR skal du have et lovligt grundlag for hver behandling af persondata, og du skal kunne dokumentere det. Samtykke er kun ét af seks mulige behandlingsgrundlag. De seks grundlag er:

  • Samtykke fra den registrerede;
  • Opfyldelse af en kontrakt med den registrerede;
  • En retlig forpligtelse, fx bogføringsloven;
  • Beskyttelse af vitale interesser;
  • Udførelse af en opgave i samfundets interesse eller myndighedsudøvelse;
  • En legitim interesse, der vejer tungere end den registreredes interesser.


Bruger du samtykke, skal det være frivilligt, specifikt, informeret og utvetydigt. Det betyder i praksis en aktiv “opt-in” løsning, hvor forbrugeren selv vælger at give sine oplysninger, og hvor samtykket er lige så let at trække tilbage, som det var at give.

Du skal også sikre, at du kun indsamler de data, der er nødvendige til formålet, og at du kun opbevarer dem, så længe de tjener formålet. Derefter skal de slettes eller anonymiseres.

Mange virksomheder beskytter deres data ved hjælp af kryptering og pseudonymisering. De to metoder er:

Kryptering: Dataene omdannes til en kode, som kun kan læses af personer, der har den rette nøgle. Mister virksomheden en krypteret computer eller fil, er risikoen for de registrerede derfor langt mindre.

Pseudonymisering: Identificerende oplysninger som navn og CPR-nummer erstattes med et kunstigt ID, fx et kundenummer. Nøglen, der kobler ID og person sammen, opbevares separat. Dataene er stadig persondata, men risikoen ved et brud bliver mindre.

Læs mere om GDPR hos Datatilsynet


Sådan overholder du GDPR i praksis

Her er de vigtigste trin, de fleste danske virksomheder skal have på plads:

  • Lav en fortegnelse over, hvilke persondata I behandler, hvorfor og hvor længe I gemmer dem;
  • Fastlæg behandlingsgrundlaget for hver behandling;
  • Opfyld oplysningspligten, typisk via en privatlivspolitik på hjemmesiden;
  • Indgå databehandleraftaler med leverandører, der behandler data for jer, fx lønsystem, regnskabsprogram og cloudtjenester;
  • Sørg for passende it-sikkerhed, fx adgangsstyring, kryptering og to-faktor-login;
  • Anmeld brud på persondatasikkerheden til Datatilsynet senest 72 timer efter, at I er blevet opmærksomme på det;
  • Besvar anmodninger fra registrerede, fx om indsigt eller sletning, senest 1 måned efter modtagelsen;
  • Vurder, om I skal have en databeskyttelsesrådgiver (DPO), og om I skal lave en konsekvensanalyse ved højrisikobehandlinger.


Hvad sker der, hvis du ikke overholder GDPR i Danmark?

GDPR giver mulighed for bøder på op til 20 mio. euro eller 4 % af den samlede globale årlige omsætning, alt efter hvad der er højest.

Danmark adskiller sig fra de fleste andre EU-lande. Datatilsynet kan ikke selv udstede bøder. I stedet politianmelder Datatilsynet sagen, og det er domstolene, der afgør sagen og fastsætter bøden. Grove overtrædelser kan efter databeskyttelsesloven også straffes med fængsel i op til 6 måneder.

Datatilsynet kan desuden udtale kritik, give påbud og nedlægge forbud mod en behandling.


Hvad er nyt i GDPR i 2025 og 2026?

Selve GDPR er ikke ændret, siden reglerne trådte i kraft i 2018. Der er dog flere ting på vej, som det er værd at holde øje med:

  • Digital Omnibus: EU-Kommissionen fremsatte den 19. november 2025 en digital omnibus-pakke, som blandt andet indeholder forslag om at forenkle dele af GDPR. Forslaget indeholder en præcisering af, hvornår data er persondata, nye regler om cookies og en lempelse af pligten til at anmelde brud, så kun brud med høj risiko skal anmeldes inden for 96 timer. GDPR-delen behandles separat fra AI-delen. Indtil den er vedtaget, gælder de nuværende regler, herunder 72-timersfristen;
  • Nye procedureregler: EU har vedtaget nye regler for, hvordan datatilsynene i de forskellige lande samarbejder om sager, der går på tværs af landegrænser. Reglerne ændrer ikke virksomhedernes pligter, men skal gøre sagsbehandlingen hurtigere og mere ensartet;
  • AI-forordningen og AI-omnibussen: Bruger din virksomhed AI-værktøjer, fx chatbots eller AI-assistenter, med persondata, gælder GDPR fuldt ud. AI-omnibussen trådte i kraft i hele EU den 27. juli 2026. Den betyder blandt andet, at kravene til højrisiko-AI-systemer udskydes til 2. december 2027 for systemer i bilag III og 2. august 2028 for systemer i bilag I. Udbydere og idriftsættere af AI får samtidig mulighed for at behandle følsomme personoplysninger, hvis det er strengt nødvendigt for at opdage og rette bias. Når en virksomhed skal lave en konsekvensanalyse vedrørende grundlæggende rettigheder efter AI-forordningen, kan den henvise til relevante dele af en konsekvensanalyse efter GDPR (DPIA), som allerede er lavet;
  • Pseudonymiserede data: EU-Domstolens dom fra 2025 om pseudonymiserede data, som er nævnt ovenfor, får betydning for, hvordan data kan deles med leverandører og samarbejdspartnere.


Konklusion om GDPR

Mange virksomheder frygter, at de ikke overholder GDPR og vil stå over for hårde sanktioner.

Selv om store virksomheder som Google og Meta er blevet pålagt bøder i millionklassen, kan de nødvendige procedurer for at overholde GDPR etableres relativt enkelt.

Med hjælp fra en rådgiver som Dania Regnskab kan processen gøres smidig og overskuelig.

Dania Regnskab tilbyder rådgivning om GDPR-overholdelse i relation til dataopbevaring, anmodninger fra registrerede, brud på datasikkerheden og databeskyttelse.

Andre services inkluderer udarbejdelse af privatlivspolitik og databehandleraftaler samt den konkrete planlægning og gennemførelse af GDPR-compliance.

Læs vores privatlivspolitik her

Vi forstår, hvordan GDPR fungerer i praksis, og vi hjælper dig med at minimere din risiko.

Er du klar til at drøfte dine GDPR-planer, kan du besøge vores Kontakt os-side eller booke et gratis konsultationsopkald med os.

Vi ser frem til at hjælpe dig med alt, hvad der vedrører GDPR-overholdelse.


(Senest opdateret: 13.11.2026)

FAQ

Hvad er GDPR?

Selve GDPR er ikke ændret, men EU-Kommissionen fremsatte i november 2025 et forslag om at forenkle dele af reglerne, blandt andet om cookies og anmeldelse af brud. Indtil forslaget er vedtaget, gælder de nuværende regler, herunder fristen på 72 timer for at anmelde brud til Datatilsynet. AI-omnibussen trådte derimod i kraft den 27. juli 2026. Den udskyder kravene til højrisiko-AI-systemer til december 2027 og august 2028 og giver mulighed for at behandle følsomme personoplysninger, når det er strengt nødvendigt for at rette bias i AI-systemer.

Gælder GDPR kun for virksomheder i EU?

Nej. GDPR gælder også for virksomheder uden for EU, hvis de tilbyder varer eller tjenesteydelser til personer i EU eller overvåger deres adfærd, fx via cookies og tracking.

Hvad er persondata ifølge GDPR?

Persondata er alle oplysninger om en person, der kan identificeres direkte eller indirekte. Det kan fx være navn, CPR-nummer, e-mailadresse, IP-adresse, billeder eller helbredsoplysninger.

Hvilke data er IKKE omfattet af GDPR?

Fuldt anonymiserede data, oplysninger om virksomheder som firmanavn og CVR-nummer samt privatpersoners brug af data til rent personlige formål er ikke omfattet. Vær opmærksom på, at oplysninger om en enkeltmandsvirksomhed også kan være oplysninger om ejeren. I Danmark er oplysninger om afdøde beskyttet i 10 år efter dødsfaldet.

Hvad er følsomme oplysninger?

Følsomme oplysninger er fx helbredsoplysninger, etnisk oprindelse, politisk og religiøs overbevisning, fagforeningsmedlemskab, genetiske og biometriske data samt seksuel orientering. De er særligt beskyttede og må kun behandles, hvis en af undtagelserne i GDPR gælder. CPR-numre og strafbare forhold er omfattet af særlige danske regler.

Skal jeg altid have samtykke for at behandle persondata?

Nej. Samtykke er kun ét af seks lovlige behandlingsgrundlag. De andre er kontrakt, retlig forpligtelse, vitale interesser, opgaver i samfundets interesse og legitime interesser. Bruger du samtykke, skal det være en aktiv opt-in, og det skal være lige så let at trække tilbage som at give.

Hvad er forskellen på kryptering og pseudonymisering?

Ved kryptering omdannes data til en kode, som kun kan læses med den rette nøgle. Ved pseudonymisering erstattes fx navn og CPR-nummer med et kunstigt ID, mens nøglen opbevares separat. Pseudonymiserede data er stadig persondata, men begge metoder mindsker risikoen ved et brud.

Hvad sker der, hvis min virksomhed ikke overholder GDPR

GDPR giver mulighed for bøder på op til 20 mio. euro eller 4 % af den globale årsomsætning. I Danmark kan Datatilsynet ikke selv udstede bøder. Tilsynet politianmelder sagen, og domstolene fastsætter bøden. Grove overtrædelser kan straffes med fængsel i op til 6 måneder.

Er der nye GDPR-regler i 2026?

Selve GDPR er ikke ændret, men EU-Kommissionen fremsatte i november 2025 et forslag om at forenkle dele af reglerne, blandt andet om cookies og anmeldelse af brud. Indtil forslaget er vedtaget, gælder de nuværende regler, herunder fristen på 72 timer for at anmelde brud til Datatilsynet. AI-omnibussen trådte derimod i kraft den 27. juli 2026. Den udskyder kravene til højrisiko-AI-systemer til december 2027 og august 2028 og giver mulighed for at behandle følsomme personoplysninger, når det er strengt nødvendigt for at rette bias i AI-systemer.

Hvordan kan Dania Regnskab hjælpe med GDPR-compliance?

Dania Regnskab rådgiver om dataopbevaring, anmodninger fra registrerede, brud på datasikkerheden og databeskyttelse. Vi hjælper også med at udarbejde privatlivspolitikker og databehandleraftaler og med den praktiske implementering af GDPR i din virksomhed.