Forrige side

Hvilke virksomheder skal indsende ESG-rapporter i Danmark?

I denne blog gennemgår vi hvilke virksomheder der skal indsende ESG-rapporter i Danmark? Med Omnibus-direktivet og regeringens nye lovforslag falder antallet af omfattede virksomheder fra ca. 2.200 til ca. 220. Mange mindre virksomheder vil dog fortsat blive bedt om ESG-oplysninger af kunder og banker. Her får du overblikket over de gældende regler i 2026.

Hvilke virksomheder skal indsende ESG-rapporter i Danmark?


ESG-rapportering i Danmark: Hvilke virksomheder skal rapportere?

I takt med at bæredygtighed og gennemsigtighed i virksomhederne får stadig større betydning, er det afgørende at have styr på de danske krav til ESG-rapportering, både for at overholde lovgivningen og for at skabe nye forretningsmuligheder.

ESG står for Environmental, Social and Governance, på dansk miljø, sociale forhold og ledelse. Begrebet dækker over virksomhedens påvirkning af miljøet og samfundet samt dens ledelses- og styringsforhold.

Virksomheder kan offentliggøre oplysninger om miljø, sociale forhold og ledelse. Disse rapporter kaldes ESG-rapporter.

Kravene til ESG-rapportering indfases gradvist, og tidsplanen er blevet ændret flere gange. De største virksomheder af interesse for offentligheden har rapporteret siden regnskabsåret 2024. Kravene til de næste grupper er blevet udskudt, og med EU’s Omnibus-forenkling er kredsen af omfattede virksomheder blevet markant indsnævret.

Små og mellemstore virksomheder er ikke direkte omfattet af de lovpligtige krav om ESG-rapportering efter CSRD. Fremover gælder kravene kun de allerstørste virksomheder, uanset om de er børsnoterede eller ej.

Små og mellemstore virksomheder kan dog indirekte blive mødt af krav om ESG-oplysninger fra større kunder og samarbejdspartnere, der selv er underlagt rapporteringskrav og har brug for data fra deres værdikæde.

ESG-krav kan derfor let blive videreført gennem forsyningskæden. Vi forventer, at mange af Dania Regnskabs kunder fremover vil opleve netop denne situation.

Især for større virksomheder, hvor bæredygtighed og gennemsigtighed bliver stadig vigtigere, er det væsentligt at have et klart overblik over de obligatoriske krav til ESG-rapportering i Danmark.

Det er afgørende både for at sikre overholdelse af lovgivningen og for at udnytte de forretningsmæssige muligheder, som en struktureret og sammenhængende ESG-rapportering kan skabe.

Danmark har gennem årsregnskabsloven og gennemførelsen af EU’s Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) fastlagt de juridiske rammer for bæredygtigheds- og ESG-rapportering.

Formålet er at sikre konsistente, retvisende og sammenlignelige oplysninger og at give interessenter et meningsfuldt indblik i virksomhedernes miljøpåvirkning, sociale forhold og ledelses- og styringspraksis.

 



Book et gratis møde på 30 minutter

Ingen binding – vælg her et tidspunkt der passer dig


 

ESG-rapportering siden regnskabsåret 2024

Siden regnskabsåret 2024 har store virksomheder af interesse for offentligheden med mere end 500 ansatte skullet udarbejde en bæredygtighedsrapport efter CSRD, som dækker ESG-forhold.

Det omfatter blandt andet store børsnoterede selskaber samt større finansielle virksomheder som banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber.

Rapporteringen for regnskabsåret 2024 blev offentliggjort som en del af årsrapporten i 2025.

Med en ny bekendtgørelse, der trådte i kraft den 26. februar 2026, kan virksomheder i denne første gruppe dog vælge at undlade bæredygtighedsrapportering for regnskabsårene 2025 og 2026. Muligheden gælder virksomheder, der ikke i to på hinanden følgende regnskabsår har overskredet begge disse grænser:

  1. En nettoomsætning på 3.530 mio. kr.
  2. Et gennemsnit på 1.000 heltidsbeskæftigede.

Virksomheder, der benytter muligheden, skal i stedet udarbejde en redegørelse for samfundsansvar efter de tidligere regler i årsregnskabsloven. Muligheden kan bruges for årsrapporter, der ikke var aflagt den 26. februar 2026. Finanstilsynet har indført tilsvarende muligheder for banker, forsikringsselskaber og andre finansielle virksomheder.

 

Kravene til øvrige store virksomheder er udskudt

Efter den oprindelige tidsplan skulle øvrige store virksomheder rapportere efter CSRD fra regnskabsåret 2025. Med EU’s såkaldte stop-the-clock-direktiv fra 2025 blev kravene udskudt med to år til regnskabsåret 2027, med rapportering i 2028.

Med Omnibus-reglerne er det nu kun de virksomheder i denne gruppe, der opfylder de nye tærskelværdier, som skal rapportere efter CSRD fra regnskabsåret 2027. For langt de fleste store danske virksomheder betyder det, at de slet ikke bliver omfattet af CSRD.

Store virksomheder i regnskabsklasse C, som ikke er omfattet af CSRD, følger fortsat de eksisterende regler i årsregnskabsloven om redegørelse for samfundsansvar, kønssammensætning i ledelsen og dataetik. En virksomhed er stor i regnskabsklasse C, når den i to år i træk overskrider mindst to af følgende tre grænser:

  1. 250 ansatte i gennemsnit.
  2. En nettoomsætning på 391 mio. kr.
  3. En balancesum på 195 mio. kr.

Med det nye lovforslag foreslås kravene om redegørelse for samfundsansvar og dataetik dog afløst af et enklere krav om ikke-finansielle oplysninger i ledelsesberetningen. Det kan du læse mere om længere nede i bloggen.

 

Omnibus: Nye og højere tærskelværdier for ESG-rapportering

Med EU’s Omnibus I-direktiv (direktiv (EU) 2026/470), som blev offentliggjort i EU-Tidende den 26. februar 2026 og trådte i kraft den 18. marts 2026, er kredsen af virksomheder, der skal rapportere efter CSRD, blevet kraftigt indsnævret. Fra regnskabsåret 2027 gælder kravene som udgangspunkt kun virksomheder og koncerner, der opfylder begge disse kriterier:

  1. Mere end 1.000 ansatte i gennemsnit.
  2. En nettoomsætning på over 3.530 mio. kr. (450 mio. euro).

Du kan læse hele direktivteksten her: Omnibus-direktivet (EU) 2026/470 på EUR-Lex.

Børsnoterede små og mellemstore virksomheder, som oprindeligt skulle rapportere efter særligt tilpassede standarder, er helt taget ud af de lovpligtige krav.

Medlemsstaterne skal have gennemført direktivet i national lovgivning senest den 19. marts 2027. I Danmark fremsatte regeringen den 7. oktober 2026 et lovforslag, der skal gennemføre de nye grænser for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. Du kan læse mere om lovforslaget længere nede i bloggen.

Omnibus I-direktivet hæver også tærsklerne i EU’s direktiv om due diligence for virksomheders bæredygtighed (CSDDD). Det gælder nu kun virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en nettoomsætning på over 1,5 mia. euro, og kravene får virkning fra juli 2029.

For små og mellemstore virksomheder er der en vigtig nyhed: Virksomheder med op til 1.000 ansatte er beskyttet af et såkaldt værdikædeloft. Det betyder, at større kunder og samarbejdspartnere, der selv rapporterer efter CSRD, ikke kan kræve flere ESG-oplysninger end dem, der følger af EU’s frivillige rapporteringsstandard for de beskyttede virksomheder. Standarden er vedtaget som delegeret forordning (EU) 2026/1560 og bygger på den frivillige SMV-standard VSME. Du kan stadig vælge at dele flere oplysninger frivilligt.

Hvilke virksomheder skal indsende ESG-rapporter i Danmark
 

Samspillet mellem CSRD og ESRS om ESG-rapportering

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er EU-direktivet, der kræver, at de største virksomheder rapporterer om bæredygtighedsforhold, herunder ESG.

European Sustainability Reporting Standards (ESRS) er de standarder, der udmønter CSRD og fastlægger, hvordan virksomhederne skal rapportere om ESG-emner.

CSRD fastsætter rammen og afgør, hvem der skal rapportere, mens ESRS beskriver indhold, struktur og nøgletal i bæredygtighedsrapporten.

Som en del af Omnibus-forenklingen har EU-Kommissionen vedtaget forenklede ESRS-standarder i delegeret forordning (EU) 2026/1563. De nye standarder har markant færre datapunkter, prioriterer tal frem for beskrivende tekst og skelner tydeligere mellem obligatoriske og frivillige oplysninger. De gælder for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2027 eller senere. For regnskabsåret 2026 kan virksomhederne selv vælge, om de vil bruge de hidtidige eller de nye standarder, men de skal oplyse, hvilken version de bruger.

 

ESG-rapporteringens indhold

Indholdet i ESG-rapportering kan overordnet opdeles i miljø, sociale forhold og ledelse (governance).

 

Miljø

  1. Miljøpolitikker og ledelsessystemer: Oplysninger om politikker, strategier og ledelsessystemer til håndtering af miljøforhold, herunder klimaforandringer, ressourceeffektivitet og beskyttelse af biodiversitet.
  2. Udledning af drivhusgasser og klimaforandringer: Rapportering om direkte og indirekte udledning af drivhusgasser, energiforbrug og de tiltag, virksomheden har iværksat for at reducere udledningen og tilpasse sig klimaforandringerne.
  3. Energiforbrug og energieffektivisering: Oplysninger om energiforbrug, energibesparende tiltag og omstillingen til vedvarende energi.
  4. Vandforbrug og affaldshåndtering: Oplysninger om vandforbrug, vandforvaltning, affaldsmængder samt tiltag til reduktion og genanvendelse.
  5. Biodiversitet og levesteder: Vurdering af virksomhedens påvirkning af biodiversitet, levesteder og økosystemer samt eventuelle initiativer til bevarelse og genopretning.
  6. Overholdelse af miljøregler: Oplysninger om overholdelse af relevant miljølovgivning og standarder, herunder eventuelle overtrædelser og sanktioner.

 

Sociale forhold

  1. Arbejdsforhold og ansættelsesvilkår: Rapportering om personalepolitikker, arbejdsforhold, løn, arbejdstid og overholdelse af internationale arbejdsstandarder.
  2. Arbejdsmiljø og sikkerhed: Oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger, forebyggelse af arbejdsulykker og indsatser for medarbejdernes trivsel.
  3. Uddannelse og udvikling af medarbejdere: Oplysninger om uddannelse, kompetenceudvikling og karrieremuligheder.
  4. Mangfoldighed, inklusion og ikke-diskrimination: Politikker og tiltag, der skal sikre mangfoldighed og lige muligheder og forebygge diskrimination.
  5. Menneskerettigheder og due diligence: Vurdering af påvirkningen af menneskerettigheder i virksomheden og forsyningskæden samt beskrivelse af processer for due diligence og afhjælpning.
  6. Produktansvar og kundetilfredshed: Oplysninger om produktsikkerhed, ansvarlig markedsføring, databeskyttelse og håndtering af kundeklager.
  7. Samfundsengagement: Initiativer, der støtter lokalsamfundet, fx velgørenhed, frivilligt arbejde og partnerskaber med lokale aktører.

 

Ledelse og styring (governance)

  1. God selskabsledelse: Oplysninger om bestyrelsens sammensætning, uafhængighed, udvalg og beslutningsprocesser.
  2. Risikostyring: Beskrivelse af processer til at identificere og håndtere ESG-relaterede risici, herunder klimarisici og sociale risici.
  3. Forretningsetik og antikorruption: Politikker og procedurer, der skal sikre etisk adfærd, forebygge bestikkelse og korruption og sikre overholdelse af lovgivningen.
  4. Inddragelse af interessenter og væsentlighed: Processer til at identificere væsentlige ESG-emner og inddrage interessenter i prioritering og dialog.
  5. Ledelsesaflønning og bæredygtighedsmål: Sammenhængen mellem ledelsens aflønning og opfyldelsen af virksomhedens bæredygtigheds- og ESG-mål.

Indholdet i ESG-rapportering: miljø, sociale forhold og ledelse
 

Frivillig ESG-rapportering

Fordele ved frivillig ESG-rapportering for virksomheder uden krav

Selvom ESG-rapportering kun er lovpligtig for de største virksomheder, kan virksomheder, der ikke er omfattet af kravene, få betydelige fordele ved at rapportere frivilligt.

Frivillig ESG-rapportering kræver en ekstra indsats og ressourcer, men kan samtidig styrke virksomhedens position i markedet.

  1. Øget gennemsigtighed og bedre omdømme: Vis, at virksomheden tager ansvarlig forretningspraksis alvorligt, og styrk brand og troværdighed.
  2. Større interesse fra investorer og kunder: Flere investorer, banker og kunder efterspørger virksomheder, der arbejder aktivt med bæredygtighed, og forventer ESG-data.
  3. Bedre overblik over risici og muligheder: Arbejdet med ESG-rapportering hjælper med at identificere risici og nye forretningsmuligheder inden for miljø, sociale forhold og ledelse.

 

Retningslinjer for frivillig ESG-rapportering

Anerkendte rammer (fx VSME, GRI, SASB og TCFD)

Virksomheder kan med fordel tage udgangspunkt i anerkendte rammer, når de arbejder frivilligt med ESG-rapportering.

  1. VSME: EU’s frivillige standard for bæredygtighedsrapportering i små og mellemstore virksomheder, som nu er fastlagt i delegeret forordning (EU) 2026/1560. Den er det oplagte udgangspunkt for SMV’er, fordi den fastlægger, hvilke oplysninger større kunder højst kan kræve.
  2. Global Reporting Initiative (GRI): En udbredt international standard med retningslinjer for rapportering om økonomiske, miljømæssige og sociale forhold.
  3. SASB: Branchespecifikke standarder med fokus på de ESG-forhold, der har betydning for virksomhedens økonomiske resultater. Standarderne forvaltes i dag af IFRS Foundation.
  4. TCFD: Anbefalinger til rapportering om klimarelaterede finansielle risici og muligheder. TCFD blev nedlagt i 2023, og anbefalingerne indgår nu i den internationale standard IFRS S2.

 

God praksis for dataindsamling og rapportering

God ESG-rapportering kræver en struktureret tilgang til dataindsamling, analyse og offentliggørelse.

  1. Systematisk dataindsamling: Indsaml relevante data om miljø, sociale forhold og ledelse på tværs af virksomheden.
  2. Brug af anerkendte rammer: Brug anerkendte rapporteringsrammer for at skabe struktur og gøre data sammenlignelige over tid.
  3. Inddragelse af interessenter: Tal med kunder, medarbejdere, ejere og andre interessenter om, hvilke ESG-emner der er vigtigst for dem.
  4. Fokus på væsentlighed: Prioritér de ESG-forhold, der er mest væsentlige for virksomheden og dens interessenter, frem for at rapportere om alt.

ESG-data giver mest værdi, når de ses i sammenhæng med virksomhedens økonomi.
Læs mere i vores blog Finansielle nøgletal og KPI’er: Sådan læser du dit regnskab.

ESG-rapporter i Danmark - Dania Regnskab
 

Andre overvejelser

Tips til effektiv ESG-rapportering

ESG-rapportering kan virke kompleks, især for virksomheder, der skal rapportere for første gang eller overvejer at rapportere frivilligt.

Følgende praktiske tips kan hjælpe dig godt i gang:

  1. Sæt dig ind i de lovgivningsmæssige krav og eventuelle branchespecifikke retningslinjer.
  2. Fastlæg klare mål for, hvilke ESG-oplysninger virksomheden vil dele, og hvorfor.
  3. Tænk ESG ind i forretningsstrategien og beslutningsprocesserne, så rapporteringen ikke bliver et isoleret projekt.
  4. Inddrag interessenterne for at forstå deres forventninger til virksomhedens ESG-indsats.
  5. Indsaml og analysér relevante ESG-data, og find de områder, hvor virksomheden kan forbedre sig.
  6. Brug standardiserede rammer for at sikre ensartede og sammenlignelige oplysninger over tid.
  7. Vær ærlig om både styrker og svagheder, og vis udviklingen over flere år.
  8. Overvej at få ESG-rapporteringen gennemgået eller verificeret af en uafhængig part.
  9. Arbejd løbende med forbedringer, og tilpas rapporteringen, efterhånden som virksomheden og kravene udvikler sig.

 

Udfordringer i ESG-rapportering

Selvom ESG-rapportering giver mange muligheder, er der også typiske udfordringer, som det er vigtigt at være opmærksom på.

Dataindsamling og rapportering

Det kan være krævende at opbygge processer til at indsamle og kvalitetssikre ESG-data på tværs af virksomheden, især hvis data i dag ligger spredt i flere systemer og afdelinger.

Arbejdet kan også kræve en kulturændring og nye måder at tænke rapportering og dokumentation på.

ESG-rapportering som en del af de daglige processer

Mange virksomheder oplever, at ESG-rapportering i starten bliver en ekstra opgave ved siden af den almindelige økonomi- og ledelsesrapportering.

Udfordringen er at tænke ESG ind i de eksisterende processer, så det bliver en naturlig del af styringen og beslutningerne.

Interessenternes forventninger og bekymringer

Investorer, kunder og andre interessenter stiller i stigende grad spørgsmål til indholdet af ESG-rapporteringen og til virksomhedens ambitioner.

Det kan være svært at afstemme forventningerne, især i de første år, men det er også en mulighed for at styrke dialogen og samarbejdet.

Selvom udfordringerne kan virke store, er ESG-rapportering mere end en compliance-øvelse. Det er også en strategisk mulighed for at styrke virksomhedens værdi, omdømme og langsigtede konkurrenceevne.

 

Sådan overvinder du udfordringerne

  1. Invester i systemer og værktøjer, der gør det lettere at indsamle, strukturere og rapportere ESG-data.
  2. Indarbejd ESG-mål i strategi, budgetter og incitamentsordninger.
  3. Inddrag interessenterne løbende, og brug deres input til at prioritere og forbedre ESG-indsatsen.
  4. Samarbejd med rådgivere, branchekolleger og netværk for at dele erfaringer og løsninger.

 

Fordele ved ESG-rapportering for virksomheder i Danmark

ESG-rapportering kan styrke både virksomhedens bæredygtighedsprofil og dens forretningsmæssige udvikling.

Blandt de vigtigste fordele er:

  1. Bedre omdømme og et stærkere brand over for kunder, investorer og medarbejdere.
  2. Bedre adgang til kapital, fordi flere investorer og banker lægger vægt på ESG.
  3. Bedre risikostyring gennem et systematisk fokus på miljø, sociale forhold og ledelse.
  4. En stærkere position i kampen om talenterne, som efterspørger ansvarlige arbejdspladser.
  5. Muligheder for effektivisering og besparelser gennem et lavere ressourceforbrug.
  6. Overholdelse af nuværende og kommende krav.

Hvordan indsender man en ESG-rapport i Danmark - Dania Regnskab
 

Vores anbefaling

I denne blog har vi givet et overblik over ESG- og bæredygtighedsrapportering i Danmark og belyst, hvilke virksomheder der er omfattet af kravene, og hvilke muligheder frivillig rapportering kan give mindre virksomheder.

ESG-rapportering er mere end en juridisk forpligtelse. Det er et værktøj til at styrke omdømmet, tiltrække investorer og kunder, identificere risici og muligheder og øge virksomhedens værdi på lang sigt.

Selvom de lovpligtige krav nu kun gælder de allerstørste virksomheder, vil mange mindre virksomheder fortsat blive bedt om ESG-oplysninger af kunder, banker og samarbejdspartnere. Her er det en fordel at være forberedt.

Hvis du har spørgsmål om ESG-rapportering eller er i tvivl om, hvorvidt din virksomhed er omfattet af kravene, er du altid velkommen til at kontakte os her hos Dania Regnskab. Vi hjælper dig med at afklare kravene, opbygge datagrundlaget og få ESG-rapporteringen tænkt ind i økonomistyringen og årsrapporten.

 

Nyt lovforslag: Færre virksomheder skal udarbejde bæredygtighedsrapportering

Regeringen fremsatte den 7. oktober 2026 et lovforslag, der gennemfører Omnibus-direktivet i dansk ret. Fremover skal store virksomheder i regnskabsklasse C og D som udgangspunkt kun udarbejde bæredygtighedsrapportering efter årsregnskabsloven, hvis de i to på hinanden følgende regnskabsår overskrider begge disse grænser:

  1. 1.000 ansatte.
  2. En nettoomsætning på 3.530 mio. kr.

Erhvervsstyrelsen forventer, at ændringen vil reducere antallet af omfattede virksomheder fra ca. 2.200 til ca. 220.

Hvis lovforslaget vedtages som fremsat, forventes det at træde i kraft den 1. januar 2027. Enkelte dele foreslås dog at få virkning allerede for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

 

Redegørelse for samfundsansvar og dataetik foreslås ophævet

Lovforslaget indeholder også forslag om at ophæve de danske krav om redegørelse for samfundsansvar og redegørelse for politik for dataetik. Begge ændringer foreslås at få virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

I stedet foreslås det, at store virksomheder i regnskabsklasse C og D, som ikke udarbejder bæredygtighedsrapportering, skal give oplysninger om ikke-finansielle forhold i ledelsesberetningen, fx miljø- og personaleforhold. Oplysningerne skal gives i det omfang, det er nødvendigt for at forstå virksomhedens udvikling, resultat og finansielle stilling.

Der er i praksis tale om en genindførelse af et tidligere krav, og det foreslås at gælde for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2026 eller senere.

 

Øvrige ændringer i lovforslaget

Lovforslaget indeholder desuden en række andre ændringer som følge af Omnibus-direktivet:

  • Nye regler om undtagelse for dattervirksomheder, også børsnoterede dattervirksomheder.
  • En ny undtagelse for investeringsholdingvirksomheder.
  • Et værdikædeloft, der beskytter virksomheder i værdikæden med færre end 1.000 ansatte mod omfattende krav om ESG-oplysninger.
  • En præcisering af mulighederne for at undlade visse oplysninger, fx forretningshemmeligheder.
  • Opdaterede regler om tredjelandsrapportering, som fortsat foreslås at gælde fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2028 eller senere.

 

Hvad betyder lovforslaget økonomisk for virksomhederne?

  1. Lavere omkostninger til compliance: Færre virksomheder skal opbygge og vedligeholde et omfattende ESG-datagrundlag, dobbelte væsentlighedsanalyser og rapporteringsprocesser efter ESRS.
  2. Frigjorte ressourcer: Virksomheder, der falder uden for CSRD, kan bruge tid og budget på vækst, innovation, kunder og konkret bæredygtighedsarbejde i stedet for rapportering.
  3. Mindre administrativt arbejde: Ophævelsen af de danske redegørelseskrav om samfundsansvar og dataetik betyder færre parallelle rapporteringsforpligtelser.
  4. Bedre konkurrenceevne: Formålet med Omnibus-pakken er netop at lette de administrative byrder og styrke europæiske virksomheders konkurrenceevne.
  5. Mere fokus for de største virksomheder: Virksomheder, der fortsat er omfattet, kan koncentrere indsatsen om de væsentligste ESG-forhold frem for en bred rapportering.

 

Hvorfor er lovforslaget relevant for din virksomhed?

Selv hvis din virksomhed ikke længere er direkte omfattet af CSRD, forsvinder ESG ikke som forretningsmæssigt emne. Kunder, investorer, banker og større samarbejdspartnere kan fortsat bede om bæredygtighedsdata, klimaplaner og dokumentation fra værdikæden.

Lovforslaget er samtidig en god anledning til at gentænke ESG-arbejdet, så det går fra omfattende rapportering til en målrettet og forretningsnær indsats. Lovforslaget skal stadig behandles i Folketinget, så det er vigtigt at følge den endelige vedtagelse.

 

Hvad kan din virksomhed gøre nu?

  1. Afklar jeres status: Undersøg ud fra antal ansatte og nettoomsætning, om virksomheden fortsat er omfattet af CSRD fra regnskabsåret 2027.
  2. Kortlæg jeres ESG-data: Find ud af, hvilke data, processer og systemer I allerede har, og hvilke af dem der fortsat skaber værdi for kunder, banker og investorer.
  3. Undgå at skrotte det hele: Bevar de ESG-data og processer, der understøtter salg, finansiering, risikostyring eller krav fra større kunder.
  4. Planlæg besparelserne: Stop rapportering, der ikke er væsentlig, og brug i stedet budgettet på konkret reduktion af klimaaftryk, ressourceforbrug og risici.
  5. Følg lovgivningen: Hold øje med Folketingets behandling, da den endelige lov kan ændre på detaljerne.

 

Har du brug for hjælp til ESG-rapportering?

Vi hjælper dig med at afklare, om din virksomhed er omfattet af de nye regler, og med at opbygge et ESG-datagrundlag, der passer til jeres kunder og bank. Book et gratis og uforpligtende møde herunder.


Book et gratis introduktionsmøde

Dania Regnskab

Jonas Dan Helsvig

30 minutters gratis online møde eller telefonopkald

🕓 30 min.

Et uforpligtende introduktionsmøde, hvor vi taler om dit bogholderi, din løn og dit årsregnskab.

November 2026

ManTirOnsTorFreLørSøn123456789101112131415161718192021222324252627282930
Vælg et tidspunkt

Når du klikker, indlæses vores bookingkalender fra Calendly, som bruger cookies. Læs mere i vores cookie- og privatlivspolitik. Du kan også skrive til info@daniaregnskab.dk.


(Denne blog blev sidst opdateret: 12.11.2026)

FAQ

Hvad er ESG-rapportering i Danmark?

ESG-rapportering i Danmark er virksomheders systematiske rapportering om miljø, sociale forhold og ledelse, typisk som en del af årsrapporten eller en særskilt bæredygtighedsrapport.

Hvilke virksomheder er omfattet af lovpligtig ESG-rapportering?

Det er især større virksomheder, virksomheder af offentlig interesse og finansielle virksomheder, der er direkte omfattet, afhængigt af størrelse, børsnotering og antal ansatte.

Gælder ESG-rapportering også for små og mellemstore virksomheder?

Mindre virksomheder er normalt ikke direkte forpligtet, men kan indirekte blive mødt af ESG‑krav fra større kunder, banker eller samarbejdspartnere, som selv skal rapportere.

Hvornår trådte de nye krav om ESG-rapportering i kraft?

De nye krav er indfaset over flere år, hvor de største virksomheder først blev omfattet, og derefter flere store virksomheder, mens krav til børsnoterede SMV’er er udskudt.

Hvad er forskellen på ESG-rapportering og CSRD?

CSRD er EU‑direktivet, der fastlægger, hvilke virksomheder der skal rapportere, mens ESG-rapportering er selve indholdet om miljø, sociale forhold og ledelse, som virksomheden offentliggør.

Hvilken rolle spiller ESRS i ESG-rapportering?

ESRS er de europæiske standarder, der beskriver, hvad bæredygtighedsrapporten skal indeholde, og hvordan virksomheder strukturerer og måler deres ESG‑oplysninger.

Er ESG-rapportering kun en compliance-øvelse?

Nej, ESG-rapportering kan også bruges strategisk til at styrke omdømme, forbedre risikostyring, tiltrække investorer og identificere nye forretningsmuligheder.

Hvad er fordelene ved frivillig ESG-rapportering for virksomheder uden krav?

Frivillig rapportering kan gøre virksomheden mere attraktiv for kunder og investorer, forbedre transparens og hjælpe med at identificere både risici og effektiviseringsmuligheder.

Hvilke udfordringer oplever virksomheder typisk med ESG-rapportering?

Typiske udfordringer er dataindsamling på tværs af organisationen, valg af relevante nøgletal, integration i eksisterende processer og håndtering af interessenternes forventninger.

Hvordan kan Dania Regnskab hjælpe med ESG-rapportering?

Dania Regnskab kan hjælpe med at afklare, om din virksomhed er omfattet, opbygge datagrundlaget, strukturere selve rapporteringen og integrere ESG‑arbejdet i økonomi, budgetter og årsrapport.