Fuldtidsbogholder eller deltidsbogholder: Hvad tilbyder vi større virksomheder?
Du kan leje en fuldtidsbogholder eller en deltidsbogholder af os, alt afhængig af dine behov. Vi definerer “større virksomheder” som dem, der har mere end 20 timers bogføring per måned (20 timer og opefter).
Du kan leje en fuldtidsbogholder eller en deltidsbogholder af os, alt afhængig af dine behov.
Vi definerer “større virksomheder” som dem, der har mere end 20 timers bogføring per måned (20 timer og opefter).
Har du behov for mindre end 20 timers bogføring per måned, vil vi anbefale, at du læser videre her:
Læs mere om hvad vi tilbyder mindre virksomheder
Hvilke regnskabsprogrammer bruger vi?
Til vores større kunder anbefaler vi normalt at bruge e-conomic.
Det er sjældent, at vi kan lave en tilfredsstillende løsning med Dinero eller Billy, som er de 2 umiddelbare konkurrenter på markedet.
Skal du bruge en fuldtidsbogholder?
Hvis du skal bruge en fuldtidsbogholder, dvs. at du ønsker at leje en bogholder 160 timer per måned, så har vi normalt mulighed for at tilbyde dette.
Du skal dog påregne noget tid, inden vi kan starte på at bogføre for dig på fuldtid, da det er sjældent, at vi har en fuldtidsmedarbejder siddende helt uden opgaver.
Men vi har løbende medarbejdere under oplæring, og i takt med at de bliver klar, så frigiver det tid hos andre mere erfarne medarbejdere, som så kan delegere deres mindre kunder.
Derfor plejer vi med noget planlægning, at kunne stille med en fuldtidsmedarbejder indenfor 1 måneds tid.
Men spørg gerne hvis du er interesseret i en fultidsbogholder, så kan vi give dig en idé om tidshorisonten.
Skal du bruge en deltidsbogholder?
Hvis du ikke skal bruge en bogholder på fuldtid, så er der naturligvis mulighed for at købe et mindre antal timer.
Vi mener selv at være ret konkurrencedygtige på vores deltidsbogholdere til de større kunder.
Sammen fastsætter vi en antal timer per måned, hvor vi står til rådighed for dig.
Salgsfakturering til dine kunder
Du kan enten lave salgsfakturaer til dine kunder selv, eller du kan bede os om hjælp hertil.
Rykkerskrivelser, rentenotaer og kontoudtog til dine kunder
Hvis du ønsker at der strammes op på dine tilgodehavender, så tilbyder vi at køre hele rykkerproceduren – inklusive rykkerskrivelser, rentenotater og kontoudtog.
Bogføring af leverandørfakturaer
Vi sørger for at bogføre dine leverandørfakturaer i e-conomic.
Først scannes leverandørfakturaerne til e-conomic, og vi bogfører dem derefter i kassekladden i e-conomic.
Selve indscanningen af leverandørfakturaer, sker enten ved du videresender de leverandørfakturaer, som du har modtaget på mail – eller ved at scanne de leverandørfakturaer, som du har modtaget med posten. Vi anbefaler i sidstnævnte situation, at du benytter den app, som e-conomic har lavet. Den fungerer nemt ved, at du tager et billede af leverandørfakturaen i app’en. Herefter overføres den automatisk til din e-conomic, og vi kan se den inde i e-conomic med det samme.
Du kan downloade app’en til at scanne leverandørfakturaer her:
Download app til at scanne bilag i App Store her
Download app til at scanne bilag i Google Play her
Betaling af leverandørfakturaer
Hvis du ønsker, at vi sørger for at betale dine leverandørfakturaer, så skal vi indledningsvis have adgang til din netbank.
Normalt får vi det der ofte kaldes en “læse/skrive” adgang, dvs. en adgang hvor vi kan udskrive bankkontoudtog samt oprette betalinger i netbanken.
Selve godkendelsen af betalingerne som vi opretter, ligger stadig hos dig.
Det er klart at foretrække af sikkerhedsmæssige årsager.
Du giver således det sidste tryk på “betal”-knappen, og kan derved afvise betalinger, hvis noget ikke skal betales alligevel.
Det sker ofte at en aftale laves med en leverandør, om en kreditnota eller andet, hvor vi ikke er blevet informeret.
Og ligeledes er det rart for dig, at ingen har prokura, til bare at kunne overføre penge fra netbanken.
Bogføring af kvitteringer
Hvis du bruger e-conomic, så anbefaler vi, at du benytter e-conomics indscannings-app til at scanne dine kvitteringer.
Kvitteringer kommer fra f.eks. køb af en kop kaffe, benzin eller andre mindre indkøb.
Bankafstemning
Vi afstemmer banken løbende for dig.
Dvs. at vi matcher indbetalinger fra dine kunder med dine salgsfakturaer, og betalinger til leverandører med deres fakturaer mv.
Hvis vi selv har adgang til din netbank, så trækker vi selv bankkontoudtog.
Har vi ikke adgang til netbank, så skal du sørge for at sende os bankkontoudtoget per mail.
Det skal være enten i CSV- eller Excel-format, da vi kan importere disse formater direkte ind i e-conomic.
Afdelingsregnskab
Har du brug for at kunne opdele dine udgifter mellem afdelinger, så kan vi aktivere tillægsmodulet “dimension” i e-conomic.
Det muliggøre at vi kan oprette de afdelinger du ønsker, samt postere både salg og udgifter, på de enkelte afdelinger.
Derved kan du trække en balance for hver enkelt afdeling.
Periodisering
Vi sørger for at periodisere de indtægter og udgifter, som der fordeler over flere perioder.
Hensættelser
Ligeledes sørger vi for at hensætte til udgifter i regnskabet, når dette er nødvendigt, i henhold til aftale med dig og evt. ekstern revisor.
Anlægskartotek
Vi fører løbende dit anlægskartotek, og sørger for at afskrivninger er i overensstemmelse med anlægskartoteket.
Medarbejder “backup” – en redundant løsning
Hvis du har en fuldtidsløsning hos os, så afsætter vi tid af, til at oplære en kollega også.
Dermed har vi en backup i tilfælde af sygdom, ferie mv.
Kontrol af bogføring internt hos os
Vi allokerer ligeledes et antal timer internt per måned, hvor en senior medarbejder gennemgår din balance – og drøfter eventuelle uklarheder eller deciderede fejl med din bogholder hos os.
Derved stilles der mindre krav til din regnskabsforståelse, da vi altid har et par ekstra øjne der kigger med her.
Månedlig gennemgang med dig
Vi anbefaler at der aftales en månedlig gennemgang af balancen med dig, således at alle parter er enige om, at vi er på rette kurs med regnskabet.
Det plejer at medvirke til et rigtig godt samarbejde.
Indberetning af moms
Det er vores ansvar at indberette momsen for hver momsperiode.
Hvis vi opretter betalinger også, så sørger vi for at oprette betalingen af momsen i netbanken.
Du skal så bare godkende selve momsen og betalingen.
Vi har klaret alt det formelle.
Lønsedler
Vi laver lønsedler enten i Danløn eller i Bluegarden.
Ferieregnskab
Hvis du ikke selv ønsker at føre ferieregnskabet for dine medarbejdere, så kan vi hjælpe dig med dette.
Refusion af løntilskud, sygedagpenge, barsel
I tillæg til at udarbejde lønsedlerne, så sørger vi også for at anmode om refusion af løntilskud, sygedagpenge og barsel.
Forberedelse til den årlige revision
I samarbejde med en ekstern revisor, så klargør vi det nødvendige materiale til den årlige revision.
Bogføring på projekter
Har du behov for at køre dine opgaver som deciderede projekter, men mulighed for at allokere udgifter på forskellige projekter, så har e-conomic et tillægsmodul der imødekommer dette behov.
BetalingsService
e-conomic har ligeledes et tillægsmodul der muliggøre oprettelse af automatiske træk hos kunder via BetalingsService.
Dette kan vi hjælpe dig med at sætte op.
LeverandørService
Det samme gælder med LeverandørService, som udemærker sig ved løbende betalinger fra kunder.
Budget
Har du behov for at der løbende laves budgetter, vil vi anbefale at du kigger på løsningen budget123.dk
De tilbyder avanceret budgetteringer som er integreret med e-conomic.
Alternativ har e-conomic et tillægsmodul, som ligeledes tilbyder budgettering, men funktionalitet her er beskeden i forhold til budget123.dk