Hvilke oplysninger har vi brug for til at kunne stifte et ApS?
Vi skal bruge følgende oplysninger fra dig, for at kunne stifte et nyt selskab (ApS): 1: Hvad er navnet på det nye selskab? Du skal vælge et navn til selskabet, som ender på “ApS”. For at undgå at ende i juridiske problemer med andre virksomheder, bør du allerede nu kontrollere, at navnet ikke er i brug.
Hvilke oplysninger har vi brug for til at kunne stifte et ApS?
Vi skal bruge følgende oplysninger fra dig, for at kunne stifte et nyt selskab (ApS):
1: Hvad er navnet på det nye selskab?
Du skal vælge et navn til selskabet, som ender på “ApS”.
For at undgå at ende i juridiske problemer med andre virksomheder, bør du allerede nu kontrollere, at navnet ikke er i brug.
Du kan f.eks. tjekke, om navnet allerede findes i det Centrale Virksomhedsregister: Link til CVR-register
Du bør også sikre dig, at domænet til din kommende hjemmeside, ikke allerede er i brug.
Hvis en anden hjemmeside bruger det samme navn, som du vil bruge som dit selskabsnavn (det kunne f.eks. være at et selskab i udlandet bruger navnet med endelsen .com i stedet for .dk – dette kan ikke ses i CVR-registeret), så kan det muligvis være, at en juridisk tvist kan opstå ude i fremtiden. Så man skal lige tænke sig om, når man vælger selskabets navn. Det sparer tid og problemer ude i fremtiden.
Book et gratis møde på 30 minutter
Ingen binding – vælg her et tidspunkt der passer dig
2: Hvilken adresse skal selskabet have?
Du skal have en adresse til selskabet.
Hvis du endnu ikke har fundet et kontor eller lokale, så kan du evt. leje en virtuel kontoradresse indtil da.
Det kan man gøre hos mange virksomheder.
Her er et par eksempler:
Der er også enkelte kunder, som bare bruger deres privatadresse i starten. Rent principielt må man ikke gøre dette, men det plejer ikke at give de store problemer. Hvis der er problemer med adressen, så er det normalt kun ved selve stiftelsen. Der vil man få at vide, at adressen ikke kan bruges som selskabets adresse, da det er en bopælsadresse. Og så må man ud og finde en ny adresse.
3: Hvem stifter selskabet?
Et selskab kan stiftes enten af en eller flere person(er) eller selskab(er).
Stifterne behøver ikke være ejere eller direktører.
Vi skal kende navnene på alle stifterne.
4: ID på alle stifterne af selskabet
Krav for ID på danske statsborgere:
• Scan af pas eller kørekort
• Scan af sygesikringsbevis
Krav for ID på udlændinge eller danske statsborgere bosiddende i udlandet:
• Scan af pas eller andet officielt ID med billede
• Scan af dokument hvor navn og privatadresse fremgår (f.eks. elregning, telefonregning, bankudtog m.fl.)
Krav for ID på danske selskaber:
• Oplys CVR-nummer
• Scan af ejerbog
• Scan af vedtægter og stiftelsesdokument
• Scan af ID på alle ejere og ledelse
Krav for ID på udenlandske selskaber:
• Scan af certifikat fra lokalt virksomhedsregister, hvor ejere og ledelse fremgår
• Scan af vedtægter
• Scan af ID og dokumentation for privatadresse på alle ejere og ledelse
5: Selskabets startdato og regnskabsår
Du skal vælge en startdato og et regnskabsår for selskabet.
Startdato:
Det er normalt smart at vælge en af disse datoer (grundet deadline for afregning af moms):
1. januar
1. april
1. juli
1. oktober
Regnskabsår:
Det første regnskabsår må være op til 18 måneder langt.
Vi vælger som udgangspunkt altid at følge kalenderåret.
Ønsker du at følge et andet regnskabsår, skal du give os besked.
6: Selskabets vedtægter
Der skal skrives et sæt vedtægter for selskabet.
Vi laver vedtægterne for dig, men du skal skrive en lille forklaring til os, om hvad selskabet skal lave.
Bare et par enkelte linjer.
7: Hvem kan indgå aftaler på vegne af selskabet?
Der kan være en eller flere personer, der er udpeget til at kunne underskrive på selskabets vegne, når der indgås aftaler.
Normalt er det bare direktøren, der underskriver.
Men hvis der er flere i ledelsen, kan man også godt vælge, at der skal være 2 direktører (eller flere) til at underskrive en aftale.
8: Hvem skal være direktør (ledelse)?
Der kan være en eller flere direktører i et selskabs ledelse.
Ledelsen skal bestå af personer.
Andre selskaber kan ikke indgå i ledelsen.
Vi skal have navnet på den eller de, der skal være direktører.
9: ID på direktør
Krav for ID på danske statsborgere:
• Scan af pas eller kørekort
• Scan af sygesikringsbevis
Krav for ID på udlændinge eller danske statsborgere bosiddende i udlandet:
• Scan af pas eller andet officielt ID med billede
• Scan af dokument hvor navn og privatadresse fremgår (f.eks. elregning, telefonregning, bankudtog m.fl.)
10: Hvor stor skal selskabskapitalen være?
Når man stifter et ApS, så er der et krav om en minimum selskabskapital ved stiftelsen på 40.000 kr.
Kapitalen kan godt være større, men ikke mindre.
11: Hvem skal eje selskabet?
Der kan være en eller flere ejere af et selskab.
Vi skal vide:
• Navne på ejere
• Andel af ejerskab i procent (%)
12: ID på ejere
Krav for ID på danske statsborgere:
• Scan af pas eller kørekort
• Scan af sygesikringsbevis
Krav for ID på udlændinge eller danske statsborgere bosiddende i udlandet:
• Scan af pas eller andet officielt ID med billede
• Scan af dokument hvor navn og privatadresse fremgår (f.eks. elregning, telefonregning, bankudtog m.fl.)
Download listen herunder. Så er det nemt at samle alle dokumenterne og være sikker på, at du ikke mangler noget.
Har du nogle spørgsmål i forbindelse med stiftelse af dit nye ApS?
Book et gratis introduktionsmøde
(Sidst opdateret på denne blog: 30.9.2026)
FAQ
Hvor stor skal kapitalen være, når man stifter et ApS?
Der er et krav om en selskabskapital på mindst 40.000 kr. ved stiftelsen. Kapitalen kan godt være større, men ikke mindre. Den kan indskydes kontant eller som andre værdier, fx et firmabil eller udstyr. Indskydes andre værdier end kontanter, skal der normalt laves en vurderingsberetning.
Kan man stifte et ApS alene?
Ja. Én person kan godt være både stifter, ejer og direktør i selskabet. Der er ikke krav om, at der skal være flere ejere eller en bestyrelse.
Kan et andet selskab eje et ApS?
Ja. Et ApS kan både stiftes og ejes af et andet selskab, fx et holdingselskab. Et selskab kan derimod ikke være direktør. Ledelsen skal altid bestå af personer.
Hvordan tjekker jeg, om selskabsnavnet er ledigt?
Du kan søge i CVR-registeret, om navnet allerede bruges af en dansk virksomhed. Det er også en god idé at tjekke, om domænet er ledigt, og om navnet er registreret som varemærke hos Patent- og Varemærkestyrelsen. Så mindsker du risikoen for en tvist senere.
Skal selskabet have et fysisk kontor?
Nej, ikke nødvendigvis. Har du endnu ikke et kontor, kan du leje en virtuel kontoradresse. Det vigtige er, at selskabet kan modtage post på adressen.
Hvilke ID-dokumenter skal vi bruge?
For danske statsborgere skal vi bruge en scanning af pas eller kørekort samt sygesikringsbevis. For udlændinge og danskere bosat i udlandet skal vi bruge pas eller andet officielt billed-ID samt et dokument, der viser navn og privatadresse, fx en elregning eller et bankudtog. Er en stifter eller ejer et selskab, skal vi bruge selskabets dokumenter og ID på ejere og ledelse.
Hvilken startdato bør jeg vælge for selskabet?
Det er som regel en fordel at vælge den 1. januar, 1. april, 1. juli eller 1. oktober. Det passer med momsperioderne og gør det nemmere at afregne moms fra starten.
Hvor langt må det første regnskabsår være?
Det første regnskabsår må højst være 18 måneder. Vi følger som udgangspunkt kalenderåret, men selskabet kan godt have et andet regnskabsår, hvis det passer bedre til din virksomhed.
Hvem kan underskrive aftaler på vegne af selskabet?
Det afhænger af selskabets tegningsregel. Normalt kan direktøren alene underskrive på selskabets vegne. Er der flere direktører, kan man aftale, at to eller flere skal skrive under sammen, fx ved større aftaler.
Hvor lang tid tager det at stifte et ApS?
Selve registreringen hos Erhvervsstyrelsen kan ofte ske hurtigt, når alle oplysninger og dokumenter er på plads. Det, der typisk tager længst tid, er at få åbnet en bankkonto og indbetalt selskabskapitalen. Derfor er det en god idé at gå i gang med bankkontoen tidligt i processen.