Selskabsskat, udbytte og udbytteskat for personer og selskaber i 2026

Selskabsskat, udbytte og udbytteskat for personer og selskaber i 2026

Selskaber i Danmark skal betale en selskabsskat på 22% af årets skattemæssige overskud (2026).

Når selskabsskatten er fratrukket overskuddet, kan det resterende beløb udloddes som udbytte til kapitalejerne.

Udbytteskatten for personer og selskaber i Danmark er typisk mellem 0% og 42% (2026) af udbyttet, afhængigt af hvor meget udbytte der udloddes, og hvem modtageren er.

Udbytteskatten for personer og selskaber uden for Danmark er typisk mellem 0% og 44% (2026) af udbyttet, afhængigt af hvor meget udbytte der udloddes, og hvem modtageren er.

 

Relevante skattesatser og beløbsgrænser i denne blog

 

 

Relevante frister i denne blog

 

Er du i tvivl om, hvordan reglerne passer til dit selskab, er du velkommen til at booke et møde med os her.
 

---

---

 

Selskabsskat

Selskaber skal betale 22% i selskabsskat (2026) af årets skattemæssige overskud.

 

Hvordan beregner man selskabets skattemæssige overskud?

Det skattemæssige overskud beregnes ved at tage selskabets salg og fratrække selskabets omkostninger.

Dette beløb kalder man det regnskabsmæssige “resultat før skat”.

Det er også det resultat, du kan se i dit regnskab, fx ved at udskrive en resultatopgørelse i e-conomic eller i det regnskabsprogram, du anvender.

Når man kender det regnskabsmæssige resultat før skat, laver din bogholder eller revisor nogle skattemæssige reguleringer, og så kan man beregne det “skattemæssige resultat”.

Det skattemæssige resultat er altid lidt anderledes end det regnskabsmæssige resultat.

De skattemæssige reguleringer vedrører primært afskrivninger og visse typer udgifter, som ikke kan fradrages fuldt ud i skatten, eller hvor fradraget i skat måske er højere end det, man har bogført i regnskabet.

Dette har din bogholder eller revisor styr på, og denne blog går derfor ikke mere i detaljer med det.

Det skattemæssige resultat indberetter man på selskabets oplysningsskema (tidligere kaldet “selvangivelsen”).

Fristen for at indberette selskabets oplysningsskema er 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

 

Skal selskabet betale selskabsskat, hvis der er et skattemæssigt underskud?

Hvis det skattemæssige resultat er et underskud, skal der ikke betales selskabsskat.

 

Skattemæssige underskud kan modregnes i senere overskud

Et skattemæssigt underskud overføres automatisk til det næste år, hvor det modregnes i senere overskud, inden der skal betales selskabsskat.

Et eksempel på modregning af underskud:

Hvis du har et underskud på 100.000 kr. i 2025 og et overskud på 100.000 kr. i 2026, modregnes underskuddet fra 2025 i overskuddet for 2026.

Det betyder, at der hverken betales selskabsskat i 2025 eller i 2026.

Hvis der er et skattemæssigt overskud for året, og der ikke er tidligere underskud at modregne, skal selskabet betale 22% i selskabsskat af overskuddet.

På oplysningsskemaet er der et underskudsregister, hvor man holder styr på de underskud, man har haft, og hvilke underskud der er modregnet i senere overskud.

 

Betaling af selskabsskat for danske selskaber

Selskabsskat forfalder til betaling den 20. marts og den 20. november hvert år.

Disse betalinger er i første omgang baseret på et skøn, da ingen kender den faktiske selskabsskat, før regnskabsåret er slut.

Derudover er der en tredje, frivillig rate, som man kan vælge at betale den 1. februar i året efter regnskabsårets afslutning.

Så kan man nå at indbetale mere i selskabsskat, når regnskabet for året er færdigt, hvis det er nødvendigt. Når man betaler raterne i marts og november, kender man nemlig endnu ikke årets endelige resultat.

Ved at betale mere i selskabsskat her sparer man renter senere.

Hvis du har et selskab, vil der næsten altid stå, at du skal betale 0 kr., første gang du modtager en besked fra Skattestyrelsen om betaling af selskabsskat.

Det skyldes, at Skattestyrelsen endnu ikke ved, hvor meget du skal betale i selskabsskat.

Du skal derfor selv estimere dine selskabsskattebetalinger i starten.

De 2 rater i marts og november kalder man de ordinære aconto selskabsskatterater.

 

Hvordan fastsættes selskabets aconto selskabsskatterater?

Lad os sige, at det er januar, og at du allerede ved, at selskabet får et skattemæssigt overskud i regnskabsåret.

Så beregner du blot 22% af det forventede skattemæssige overskud for hele året og dividerer beløbet med 2. Det er dine 2 aconto selskabsskatterater. Den første betales den 20. marts og den anden den 20. november i det indeværende år.

Selskabsskatteraterne reguleres på SKAT Erhverv, hvor du også finder betalingsoplysningerne til netbank.

Da du senere skal indsende både en årsrapport og et oplysningsskema efter regnskabsårets afslutning, er det ikke et problem, at beløbet er lidt upræcist.

I det følgende regnskabsår, når det endelige skattemæssige overskud eller underskud er indberettet, betaler selskabet den eventuelle resterende selskabsskat, eller selskabet modtager en refusion af for meget betalt selskabsskat, alt efter om selskabet har over- eller undervurderet det skattemæssige resultat.

 

Indberetningsfrister

Årsrapporter skal indberettes til Erhvervsstyrelsen på virk.dk senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Oplysningsskemaer skal indberettes til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Udbytteskat skal indberettes og betales senest den 10. i måneden efter, at udbyttet er vedtaget.

 

Hvornår får selskabet sin årsopgørelse?

Selskaber modtager årsopgørelsen i november i det år, hvor oplysningsskemaet er indberettet.

Årsopgørelsen sendes til selskabets Digital Post.

 

Hvornår skal selskaber betale restskat?

En eventuel restskat forfalder til betaling den 20. november i samme år, som årsopgørelsen modtages.

 

Betaling af selskabsskat i det første regnskabsår, når regnskabsåret slutter 31.12

Selskaber behøver ikke nødvendigvis at følge kalenderåret i deres første regnskabsår.

Det er tilladt at have et første regnskabsår på op til 18 måneder.

Starter du fx en virksomhed den 1. juli 2025, kan det første regnskabsår strække sig fra den 1. juli 2025 til den 31. december 2026, hvilket er 18 måneder.

En anden mulighed er, at det første regnskabsår slutter den 31. december 2025.

Det er helt op til dig, hvordan regnskabsåret placeres, men det første regnskabsår må højst være 18 måneder.

Efterfølgende regnskabsår er altid på 12 måneder.

Vi anbefaler, at du følger kalenderåret, men det er ikke et krav.

Hvis du som i eksemplet ovenfor vælger et første regnskabsår på 18 måneder, bliver skatten lidt mere kompliceret.

Du vil så have aconto selskabsskatterater vedrørende det første regnskabsår til betaling den 20. november i det første år og derefter i marts og november i det andet år. Alle 3 betalinger vedrører det første regnskabsår.

Regnskabsåret skal af gode grunde være helt afsluttet, før vi udarbejder selskabets oplysningsskema og kender den endelige selskabsskat.

I vores eksempel begynder det 18 måneder lange regnskabsår den 1. juli 2025 og slutter den 31. december 2026.

Oplysningsskemaet skal derefter udarbejdes og indsendes senest den 30. juni 2027, altså 6 måneder efter regnskabsårets afslutning.

Man indberetter altid senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Herefter beregner Skattestyrelsen den endelige selskabsskat, som er 22% af overskuddet, med et procenttillæg (en rente) af den del af selskabsskatten, der endnu ikke er betalt. Satsen for tillægget fastsættes årligt.

Selskabsskatten for det første regnskabsår 2025/2026 (1. juli 2025 til 31. december 2026) forfalder først den 20. november 2027. De aconto selskabsskatter, du har betalt i november 2025 samt i marts og november 2026, modregnes i den samlede skyldige selskabsskat for det første regnskabsår.

Du modtager en årsopgørelse fra Skattestyrelsen, efter at oplysningsskemaet er indberettet.

Du kan også modtage en refusion af selskabsskat. Det sker, hvis du har betalt for meget i aconto selskabsskat.

 

Betaling af selskabsskat i det første regnskabsår, når regnskabsåret ikke slutter 31.12 (forskudt regnskabsår)

Alle selskaber kan selv bestemme, hvornår deres regnskabsår skal slutte, men kun en mindre del af vores kunder vælger noget andet end kalenderåret.

De fleste selskaber vælger den 31. december som sidste dag i regnskabsåret, simpelthen fordi det er lettere at udarbejde regnskab for kalenderåret.

Nogle selskaber foretrækker dog at slutte regnskabsåret fx den 30. juni eller den 31. januar, fordi de ejes af andre selskaber, som følger et andet regnskabsår.

For dem, der ikke følger kalenderåret, bliver selskabsskatten en smule mere kompliceret.

Lad os antage, at du vil have den 30. juni som sidste dag i dit regnskabsår.

Det er stadig tilladt at have højst 18 måneder i det første regnskabsår, men starter du en virksomhed den 1. juli 2025, og slutter regnskabsåret den 30. juni 2026, er dit første regnskabsår på 12 måneder.

I 2025 betaler du sandsynligvis ikke selskabsskat i november. De fleste accepterer Skattestyrelsens forslag om at betale 0 kr. i denne første rate.

I 2026 betaler du normalt aconto selskabsskat i marts. Selvom regnskabsåret slutter den 30. juni 2026, tæller betalingen i november 2026 også med i dit første regnskabsår, selvom den betales efter regnskabsårets afslutning.

En fordel ved dette er, at du kan undgå renter af en eventuel restskat. I perioden fra regnskabsårets afslutning til forfaldsdatoen for aconto raten kan du nemlig beregne det rigtige overskud og dermed, hvor meget du skal betale i selskabsskat i den sidste rate i november 2026.

 

Sambeskatning

Hvis dit selskab ejes med mere end 50% af et andet selskab, fx dit eget holdingselskab, opstår der det, man kalder “sambeskatning”.

I en sambeskatning er det kapitalejeren, der ejer mere end 50%, kaldet administrationsselskabet, der står for betalingen af selskabsskatten til Skattestyrelsen.

Administrationsselskabet opkræver i stedet selskabsskatten hos selskabet.

Den skat, administrationsselskabet opkræver hos selskabet, kalder man “sambeskatningsbidraget”.

Sambeskatningsbidraget svarer til den selskabsskat, selskabet skal betale af sit overskud.

 

Hvad er et udbytte?

Et udbytte er den del af overskuddet, som selskabet giver videre til ejerne, efter at selskabsskatten er betalt.

Man kalder det at:

• udbetale et udbytte
• udlodde et udbytte

De 2 begreber dækker over det samme.

Selskabet behøver ikke at udbetale udbytte til ejerne, selvom der har været et overskud.

Men er der mange penge i selskabet, kan det ofte give mening.

Hvis du både ejer selskabet og er ansat i selskabet som direktør med en lønseddel, kan der desuden være en skattemæssig gevinst for dig ved at udbetale et udbytte.

Du kan læse mere og se eksempler senere i bloggen.

 

Hvis dit selskab ejes af et holdingselskab, kan du flytte overskuddet til holdingselskabet skattefrit

Hvis du har haft et overskud i dit selskab efter selskabsskat, kan du vælge at overføre det til holdingselskabet som udbytte.

Ejer holdingselskabet 10% eller mere af selskabet, må udbyttet udbetales til holdingselskabet skattefrit.

Ejer holdingselskabet mindre end 10% af et unoteret selskab, er udbyttet også skattefrit for udbytte, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Selskabet skal dog stadig indeholde udbytteskat ved udbetalingen, og holdingselskabet skal derefter selv søge skatten tilbage hos Skattestyrelsen.

Læs mere om udenlandske holdingselskaber og udbytteskat senere i bloggen.

 

Hvorfor vælger man at udbetale et udbytte til et holdingselskab?

Når overskuddet flyttes op i et holdingselskab, kan kreditorerne i driftsselskabet ikke kræve pengene senere, hvis noget skulle gå galt.

Pengene er dermed i sikkerhed i holdingselskabet.

Der kan dog være enkelte krav fra Skattestyrelsen, herunder personaleskatter, som kan følge med op til holdingselskabet, når der er sambeskatning. Det kræver, at holdingselskabet ejer mere end 50% af selskabet.

 

Hvad kan man udlodde i udbytte?

Man kan udlodde “frie reserver” som udbytte til kapitalejerne.

De frie reserver er meget kort fortalt overskud, som er sparet op i selskabet.

 

Hvornår kan man udlodde et udbytte?

Når der har været et overskud i selskabet, kan man udlodde udbytte til kapitalejerne.

 

Hvordan kan man udlodde et udbytte?

Et udbytte skal altid vedtages på en generalforsamling.

Der er 2 typer generalforsamlinger.

 

Den ordinære generalforsamling:

Her godkender man årsrapporten, og her kan man også vedtage, at der skal udloddes udbytte til ejerne på baggrund af det resultat, man netop har godkendt. Den ordinære generalforsamling holdes én gang om året.

 

Den ekstraordinære generalforsamling:

Man kan holde en ekstraordinær generalforsamling i løbet af året, hvis der er vigtige beslutninger, der ikke kan vente til den ordinære generalforsamling.

Det kan være ændringer i ledelsen, en ny revisor m.fl., men det gælder også udlodning af udbytte for det indeværende år.

 

Læs mere om udlodning af ekstraordinært udbytte her

 

Udbytte og udbytteskat skal indberettes til Skattestyrelsen

Beslutningen om at udlodde et udbytte skrives ind i protokollen fra generalforsamlingen.

Udbyttet og udbytteskatten indberettes derefter til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv.

 

Udlodning af udbytte i det første regnskabsår

Man kan ikke udlodde udbytte i løbet af det første regnskabsår.

Udbytte for det første regnskabsår kan først udloddes, når den første årsrapport er aflagt og godkendt på den ordinære generalforsamling.

Udbyttet vedtages på den ordinære generalforsamling, efter at årsrapporten er godkendt, og både udbyttet og udbytteskatten indberettes derefter til Skattestyrelsen på SKAT Erhverv.

 

Udlodning af udbytte i det 2. regnskabsår og senere

Fra og med det 2. regnskabsår kan man også udlodde udbytte i løbet af året, så længe det sker på en ekstraordinær generalforsamling.

Der er nogle formalia, som altid skal være overholdt, før man kan gøre det.

Tjek derfor med din bogholder eller revisor, om du opfylder kravene til at udlodde udbytte, før du overfører et udbytte til ejerne.

 

Ordinært udbytte for 2025 beskattes med satserne for 2026

Når du udlodder ordinært udbytte for 2025 på den ordinære generalforsamling, som holdes i 2026, skal du bruge udbytteskattesatserne og beløbsgrænserne for 2026.

Selvom udbyttet vedrører 2025, er det altså satserne for 2026, der gælder, fordi beslutningen om udlodning træffes i 2026.

 

Udbytte og udbytteskat for personer

Der skelnes mellem 3 sæt regler:

1. Personer, som er bosiddende i Danmark
2. Personer, som er bosiddende i et land, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark
3. Personer, som er bosiddende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

 

1: Personer, som er bosiddende i Danmark

For udbytte til personer bliver de første 79.400 kr. (2026) beskattet med 27% i udbytteskat.

Er udbyttet mere end 79.400 kr. (2026), skal du betale 42% i udbytteskat af den del af beløbet, der overstiger 79.400 kr.

Er du gift, er grænsen 158.800 kr. (2026).

Selskabet skal indeholde de 27% i udbytteskat.

Efter indberetningen på SKAT Erhverv kommer beløbet til at stå på selskabets Skattekonto, hvorefter selskabet kan betale udbytteskatten.

Den resterende udbytteskat, hvis der skal betales 42%, skal du selv betale. Det sker enten via din forskudsopgørelse eller din årsopgørelse.

 

2: Personer, som er bosiddende i et land, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er en person, der er bosiddende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

De 27% skal indeholdes af selskabet, når udbyttet udbetales til kapitalejeren.

Danmark skal dog altid respektere de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået med andre lande.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået, er den maksimale udbytteskat oftest 15%.

Selskabet skal dog først indeholde 27% i kildeskat, og kapitalejeren skal derefter selv anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27%, der er indeholdt, og de 15%, der er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Den lavere sats bliver altså ikke brugt automatisk ved udbetalingen.

Vær opmærksom på, at Skattestyrelsen de senere år har skærpet kravene til dokumentation og sagsbehandlingen af disse refusionskrav markant efter en stor sag om svindel med udbytteskat. Ansøgninger om refusion tager derfor typisk længere tid og kræver mere grundig dokumentation for, hvem der er den retmæssige ejer, end tidligere.

Læs mere om indberetning og tilbagebetaling af udbytteskat på skat.dk

 

3: Personer, som er bosiddende i et land, der ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er en person, der er bosiddende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

De 27% skal indeholdes af selskabet, når udbyttet udbetales til kapitalejeren.

Der er 2 undtagelser fra denne regel:

1. Kapitalejeren ejer mindre end 10%, og bopælslandet har indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger.
2. Kapitalejeren er hovedaktionær og bor i et skattelyland.

 

Kapitalejeren ejer mindre end 10%, og bopælslandet har indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger

Ejer kapitalejeren mindre end 10%, og har bopælslandet indgået en aftale med Danmark om udveksling af skatteoplysninger, bliver den endelige skat kun 15%.

Selskabet skal dog først indeholde 27% i kildeskat, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27%, der er indeholdt, og de 15%.

 

Kapitalejeren er hovedaktionær og bor i et skattelyland

Er kapitalejeren hovedaktionær (ejer mindst 25% af selskabskapitalen) og bor i et skattelyland, skal der indeholdes 44% i skat. Der kan ikke søges om tilbagebetaling af skatten.

Hvilke lande der betragtes som skattelylande, følger EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som opdateres løbende. Tjek derfor den aktuelle liste hos Skattestyrelsen, før udbyttet udbetales.

 

Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber i Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1. Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)
2. Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

 

1: Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)

Tidligere betalte et dansk holdingselskab, der ejede mindre end 10% af et andet unoteret dansk selskab (unoterede porteføljeaktier), en effektiv udbytteskat på 15,4% (22% skat af 70% af udbyttet).

Med Iværksætterpakken (lov L28, vedtaget den 19. december 2024) er de 15,4% afskaffet for udbytte, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere. Udbytte fra unoterede porteføljeaktier er nu reelt skattefrit for det modtagende danske selskab.

To ting er værd at vide om ændringen:

• Der skal stadig indeholdes udbytteskat ved udbetalingen, og det modtagende selskab skal selv søge den indeholdte skat tilbage hos Skattestyrelsen for at nå den endelige sats på 0%. Fritagelsen sker ikke automatisk ved kilden.
• Fritagelsen gælder kun, hvis det modtagende selskab er den retmæssige ejer af aktierne, og ejerstrukturen ikke primært er etableret for at opnå en skattefordel.

Bemærk, at ændringen kun gælder unoterede porteføljeaktier. Udbytte fra børsnoterede porteføljeaktier (ejerandel under 10% i et børsnoteret selskab) beskattes fortsat med 22%.

 

2: Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

Udgangspunktet er, at udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier i danske selskaber er skattefrit, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i Danmark.

 

Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1. Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)
2. Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

 

1: Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra porteføljeaktier i danske selskaber med 27%, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Danmark skal dog altid respektere de dobbeltbeskatningsoverenskomster, der er indgået med andre lande.

I de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Danmark har indgået, er den maksimale udbytteskat oftest 15%.

Der er dog enkelte undtagelser som Singapore og Thailand, hvor skatten er 10%.

Selskabet skal dog først indeholde 27% i kildeskat, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27%, der er indeholdt, og den skat, der er fastsat i dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

 

2: Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

Udgangspunktet er, at udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier i danske selskaber er skattefrit, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

 

Udbytte og udbytteskat for holdingselskaber, der er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark

Der skelnes mellem 2 sæt regler:

1. Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)
2. Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

 

1: Porteføljeaktier (ejerandel under 10%)

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra porteføljeaktier i danske selskaber med 15%, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, men som har indgået en aftale om udveksling af oplysninger med Danmark.

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra porteføljeaktier i danske selskaber med 22%, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land, som hverken har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller en aftale om udveksling af oplysninger.

Selskabet skal først indeholde 27% i kildeskat, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27%, der er indeholdt, og den endelige skat.

 

2: Datterselskabsaktier (ejerandel fra 10% til 50%) og koncernselskabsaktier (ejerandel over 50%)

Udgangspunktet er, at Danmark beskatter udbytte fra datter- og koncernselskabsaktier i danske selskaber med 22%, når kapitalejeren er et selskab, der er hjemmehørende i et land, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, men som har indgået en aftale om udveksling af oplysninger med Danmark.

Selskabet skal først indeholde 27% i kildeskat, og kapitalejeren skal derefter anmode Skattestyrelsen om at få refunderet forskellen mellem de 27%, der er indeholdt, og den endelige skat.

Ejer kapitalejeren mindst 10% af selskabskapitalen og er hjemmehørende i et skattelyland, skal der indeholdes 44% i skat. Der kan ikke søges om tilbagebetaling af skatten.

Hvilke lande der betragtes som skattelylande, følger EU’s liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, som opdateres løbende. Tjek derfor den aktuelle liste hos Skattestyrelsen, før udbyttet udbetales.

 

Retmæssig modtager af udbytte

Bemærk, at Danmark har vedtaget værnsregler, som skal forhindre, at udbytte sendes gennem flere selskaber, uden at der betales korrekt skat.

Man skal derfor altid se på, hvem der er den retmæssige modtager af udbyttet.

 

Betaling af udbytteskat

Udbytteskat skal betales den 10. i måneden efter, at udbyttet er vedtaget.

Når du har indberettet udbyttet på SKAT Erhverv, kommer udbytteskatten til at stå på selskabets Skattekonto.

Du betaler udbytteskatten med det betalings-ID, der står på kvitteringen for indberetningen. Det er det samme betalings-ID som til selskabets Skattekonto.

Læs mere om indberetning og betaling af udbytteskat på skat.dk

 

Hvordan kan du hæve penge til dig selv fra dit selskab?

Lad os antage, at du ejer et selskab, hvor du også arbejder som direktør.

 

1: Du kan få løn

Som ejer og direktør i selskabet kan du vælge at få løn for det arbejde, du udfører for selskabet.

Din løn som direktør skal afspejle den arbejdsindsats, du reelt lægger i selskabet.

Et eventuelt resterende overskud kan udloddes som udbytte.

Du får en helt almindelig lønseddel fra selskabet med skattetræk mv., præcis som hvis du havde et job et andet sted.

Den eneste forskel er, at man som direktør normalt ikke får feriepenge.

 

2: Du kan få udbytte

Du kan også få udbytte fra selskabet.

Udbytte op til 79.400 kr. beskattes med 27% i udbytteskat (2026).

Er udbyttet højere end 79.400 kr., beskattes beløbet over 79.400 kr. med 42% i udbytteskat (2026).

Er du gift, er grænsen 158.800 kr. (2026).

 

Vigtig ændring fra 2026: Personskatten har nu fire trin i stedet for to

Frem til og med 2025 var spørgsmålet om løn eller udbytte forholdsvis enkelt, fordi personlig indkomst over topskattegrænsen blev beskattet med ekstra 15%.

Fra 2026 har en skattereform erstattet den ene grænse med et trinvist system:

• Mellemskat: 7,5% ekstra af personlig indkomst over 641.200 kr. (efter AM-bidrag)
• Topskat: yderligere 7,5% af personlig indkomst over 777.900 kr. (efter AM-bidrag), så den samlede ekstra sats er 15% i dette trin
• Toptopskat: yderligere 5% af personlig indkomst over 2.592.700 kr. (efter AM-bidrag), så den samlede ekstra sats er 20% i dette trin

Det betyder, at den bedste fordeling mellem løn og udbytte nu afhænger af, hvilket trin din personlige indkomst ligger i, og at den ikke længere kan koges ned til én tommelfingerregel. De generelle principper nedenfor gælder stadig, men den præcise fordeling bør beregnes individuelt.

 

Eksempler på beregning af udbytteskat og samlede skatter ved udlodning af udbytte

Er selskabsskatten 22%, beskattes udbytte op til 79.400 kr. med 27% (2026), og udbytte over 79.400 kr. med 42% (2026), ser regnestykket sådan ud:

 

Udbytte på 50.000 kr.:

For at kunne udbetale et udbytte på 50.000 kr. har selskabet allerede betalt 22% i selskabsskat.

Selskabsskatten udgør 14.102 kr. (overskud før skat: 64.102 kr., selskabsskat på 22%: 14.102 kr., tilbage er 50.000 kr. efter skat, som kan udbetales som udbytte).

Du skal derefter betale 27% i udbytteskat af de 50.000 kr. Det udgør 13.500 kr.

I alt har du betalt 14.102 kr. (selskabsskat) + 13.500 kr. (udbytteskat) = 27.602 kr. i selskabsskat og udbytteskat. Det svarer til 43,06% af selskabets oprindelige overskud på 64.102 kr. før skat.

 

Udbytte på 100.000 kr.:

For at kunne udbetale et udbytte på 100.000 kr. har selskabet allerede betalt 22% i selskabsskat. Selskabsskatten udgør 28.205 kr. (overskud før skat: 128.205 kr., selskabsskat på 22%: 28.205 kr., tilbage er 100.000 kr. efter skat, som kan udbetales som udbytte).

Da grænsen for den lave udbytteskat er 79.400 kr. i 2026, skal du betale 27% i udbytteskat af de første 79.400 kr. Det udgør 21.438 kr.

Derudover skal du betale 42% i udbytteskat af den del af udbyttet, der overstiger 79.400 kr. (100.000 kr. minus 79.400 kr. = 20.600 kr. x 42%). Det udgør 8.652 kr.

I alt har du betalt 28.205 kr. (selskabsskat på 22%) + 21.438 kr. (udbytteskat på 27% af udbyttet op til 79.400 kr.) + 8.652 kr. (udbytteskat på 42% af udbyttet over 79.400 kr.) = 58.295 kr. i samlet selskabsskat og udbytteskat. Det svarer til 45,47% af det oprindelige overskud på 128.205 kr. før skat.

 

Udbytteskat, hvis du er gift:

Der gælder særlige regler for udbytteskat, hvis du er gift.

Det beløb, du kan få udbetalt som udbytte med en udbytteskat på 27%, fordobles, når du har en ægtefælle. Grænsen er derfor 158.800 kr. i stedet for 79.400 kr. (2026).

 

Hvad kan bedst betale sig: løn eller udbytte?

For mange kan det stadig betale sig først at tage løn op til det punkt, hvor skatten på løn tydeligt begynder at overstige den samlede skat på udbytte, og derefter bruge den lave udbytteskat på 27% op til grænsen, før man overvejer mere løn.

Men fordi personskatten nu har fire trin i stedet for ét topskattetrin, afhænger skæringspunktet mellem “løn er bedst” og “udbytte er bedst” af, hvor din samlede personlige indkomst ligger i de nye trin, og af din kommuneskat og eventuelle kirkeskat. Som en grov rettesnor for 2026:

1. Løn op til mellemskattegrænsen (2026: bruttoløn før fradrag af ATP og 8% AM-bidrag på ca. 697.000 kr.) er generelt stadig fordelagtig, fordi den samlede skat her (bundskat, AM-bidrag og kommuneskat) typisk er lavere end den samlede selskabsskat og udbytteskat.
2. Udbytte op til grænsen for den lave udbytteskat på 27% (2026: 79.400 kr., hvis du ikke er gift, og 158.800 kr., hvis du er gift) er som regel attraktivt, fordi den samlede sats (ca. 43%) ofte er lavere end mellemskat, topskat eller toptopskat på yderligere løn.
3. Derudover kræver det en konkret beregning, om yderligere indkomst skal tages som løn (med mellemskat, topskat eller toptopskat) eller som udbytte (med 42% oven i selskabsskatten), fordi de to muligheder kan ligge tæt, afhængigt af din kommune og personlige forhold.

Vi anbefaler, at du får regnet de konkrete tal igennem for din situation i stedet for at bruge en generel tommelfingerregel, da forskellen mellem mulighederne er blevet mindre for mange virksomhedsejere med den nye trinstruktur.

 

(Denne blog er sidst opdateret: 12.10.2026)

---

---

FAQ