Selskabsskat og udbytteskat

Selskaber betaler en selskabsskat på 22% (2018 sats) og en udbytteskat på mellem 0-42% (2018 sats – se mere nedenfor).

Selskabsskat betales af selskabets skattemæssige overskud.

Det betyder, at for at beregne, hvor meget du skal betale i selskabsskat, så skal du tage selskabets salg og fratrække selskabets omkostninger, herunder afskrivninger og renter mv.

Det resterende beløb, som enten er et overskud eller et underskud, vil med et par enkelte skattemæssige reguleringer, blive beskattet med 22%.

Hvis der er et underskud, skal der ingen selskabsskat betales.

Udbytteskat betales, når der udbetales et udbytte.

Holdingselskaber som ejer 10% eller mere af et selskab, kan dog modtage et udbytte uden at betale udbytteskat.

For udbytter der skal beskattes, vil de første 52.900 kr. (2018 sats) blive beskattet med 27% i udbytteskat.

Er udbyttet mere end 52.900 kroner, skal du betale 42% i udbytteskat for det beløb, der er over 52.900 kr. (2018 sats).

Se mere nedenfor omkring selskabsskat og udbytteskat.


Anvendelse af underskud

Et underskud kan udskydes til kommende år med overskud.

Hvis du for eksempel har et underskud i det første år, kan du bruge underskuddet til at modregne i fremtidige overskud, inden der skal betales selskabsskat.

Du har måske et underskud på 100.000 kr. i 2018, og hvis dit overskud så i 2019 er 100.000 kr., kan du således modregne underskuddet du havde i 2018, således at selskabets skattepligtige indkomst i 2019 vil være 0 kr.


Betaling af selskabsskat

Selskabsskat betales to gange om året aconto.

Disse betalinger vil indledningsvis være baseret på et skøn (da ingen jo kender den faktiske selskabsskat, før året er slut).

Selskabsskatten forfalder til betaling henholdsvis den 20. marts og 20. november hvert år.

Derudover er der en tredje frivillig rate, som man kan vælge at betale 1. februar, året efter at regnskabsåret er slut. Derved kan man nå at indbetale mere i selskabsskat, når man har lavet sit regnskab færdig for året, hvis det er nødvendigt. Når man betaler raterne i marts og november, kender man jo endnu ikke årets endelige resultat.

Hvis du har et selskab, vil der første gang du modtager en besked fra SKAT omkring betaling af selskabsskat, næsten altid stå at du skal betale 0 kr.

Dette skyldes, at SKAT endnu ikke ved, hvor meget du skal betale i selskabsskat.

Du skal derfor selv estimere dine selskabsskattebetalinger i starten.

Dine egne estimater kalder man for de frivillige a conto selskabsskatterater.

De rater som SKAT har estimeret indledningsvis, kalder man for de ordinære aconto selskabsskatterater.


Hvordan fastsættes dine aconto selskabsskatterater?

Lad os sige at det er januar måned, og at du allerede ved, at du kommer til at have et overskud i regnskabsåret.

Så beregner du blot 22% af det forventede overskud for hele året og dividerer dette beløb med 2 – dette vil så være dine 2 aconto selskabsskatterater – første aconto betaling af selskabsskat laves den 20. marts og den anden 20. november i det indeværende år.

Da du senere skal indsende både en årsrapport og indberette en selvangivelse efter årets afslutning (årsrapporter indsendes til Erhvervsstyrelsen 5 måneder efter regnskabsåret er slut, der skal selvangives 6 måneder efter regnskabsåret er slut), er det ikke et problem, at beløbet er lidt upræcist.

I det følgende år, når der er selvangivet det endelige overskud (eller underskud), så betaler du den evt. resterende selskabsskat eller du modtager en refusion af for meget betalt selskabsskat, alt afhængigt af, om du har over- eller undervurderet dit overskud.


Første regnskabsår

Selskaber behøver ikke nødvendigvis at følge kalenderåret i deres første regnskabsår. Det er tilladt, at have et første regnskabsår, på op til 18 måneder. For eksempel, hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2018, så kan det første år strække sig fra den 1. juli 2018 og til den 31. december 2019, hvilket er 18 måneder. En anden mulighed for det første år er, at det slutter den 31. december 2018. Det er helt op til dig, hvornår et regnskabsår ligger, men det maksimale er 18 måneder i det første regnskabsår. Efterfølgende regnskabsår er altid på 12 måneder.

Vi anbefaler, at du følger kalenderåret – men det er som sådan ikke noget krav.

Hvis du, som i eksemplet ovenfor vælger at have 18 måneder i det første regnskabsår, vil skatten bliver lidt mere kompliceret, da du i teorien har en delvis betaling den 20. november i det første år, og derefter i marts og november i det andet år.

Regnskabsåret skal af gode grunde være helt afsluttet, før vi forbereder selskabets selvangivelse og kender den endelige selskabsskat.

I vores eksempel begynder det 18 måneders regnskabsår den 1. juli 2018 og slutter den 31 december 2019. Herefter skal selvangivelsen udarbejdes og indsendes den 30. juni 2020.

I dette eksempel med et 18 måneder regnskabsår, indsendes selvangivelsen altså først den 30. juni 2020. Herefter beregner SKAT den faktiske selskabsskat, som vil være 22% af overskuddet (2018 sats) plus renter.

Selskabsskatten forfalder først den 20. november 2020, og de aconto selskabsskatter du har betalt i november 2018 samt i marts og november 2019, vil blive modregnet i den samlede skyldige selskabsskat for det første regnskabsår.

Du vil modtage en årsopgørelse fra SKAT, efter at der er selvangivet.

Du kan også modtage en refusion af selskabsskat.

Dette sker, hvis du har betalt for meget i aconto selskabsskat.


Selskaber der ikke følger kalenderåret – forskudt regnskabsår

Alle selskaber kan selv beslutte, hvornår de gerne vil slutte deres regnskabsår, men kun 10% af vores kunder vælger noget andet end kalenderåret. De fleste selskaber vælger derfor 31. december som sidste dag i regnskabsåret, simpelthen fordi det er lettere at udarbejde regnskab for kalenderåret.

Men nogle selskaber foretrækker eksempelvis at slutte regnskabsåret den 30. juni eller den 31. januar, grundet at de ejes af andre selskaber, som følger andre regnskabsår.

For dem, der ikke følger kalenderåret, bliver selskabsskatten en smule mere kompliceret.

Lad os antage, at du vil have den 30. juni som sidste dag i dit regnskabsår. Det er stadig tilladt at have maksimalt 18 måneder i dit første regnskabsår, så hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2018 og dit regnskabsår slutter den 30. juni 2019 så vil dit første regnskabsår være 12 måneder.

I 2018 vil du sandsynligvis ikke betale selskabsskat i november måned (de fleste godtager SKAT’s forslag om 0 kr.). I 2019, vil du så normalt foretage en aconto betaling af selskabsskat i marts, men selvom året slutter den 30. juni 2019, så tæller den delvise betaling du foretager i november 2019, med i dit første regnskabsår, på trods af, at den bliver betalt efter regnskabsårets slutning. En fordel ved dette er, at du kan undgå at betale renter af en evt. restskat, fordi du i dette tidsrum fra regnskabsårets afslutning til forfaldsdato for aconto selskabsskatteraten, kan beregne det rigtige overskud, som ligger til grund for, hvor meget du skal betale i selskabsskat for den sidste rate i november 2019.


Udbytte & udbytteskat

Når selskabet har betalt sin selskabsskat, er de penge der er tilbage nu i reserve.

Du kan vælge enten at beholde pengene i selskabet, og således øge egenkapitalen, eller du kan udbetale et udbytte til ejerne.

Når man udbetaler et udbytte, skal der nogle gange betales en skat.

Denne skat kalder man for udbytteskat.


Holdingselskab

Hvis du har haft et overskud i selskabet efter selskabsskat, og hvis du vil overføre resultatet skattefrit til et holdingselskab, så afhænger det af, hvor mange % dit holdingselskab ejer. Hvis holdingselskabet ejer 10% eller mere af selskabet, så har du lov til at udbetale et udbytte til holdingselskabet skattefrit. Ejes der mindre end 10% af selskabet, så skal der betales skat af udbetalingen af udbytte.

Hvorfor vælger man at udbetale et udbytte til holdingselskabet?

Ved at flytte et overskud op i et holdingselskab, så vil kreditorerne i driftsselskabet ikke være i stand til at kræve disse penge senere, hvis noget er ved at gå galt.

Pengene er således i sikkerhed i holdingselskabet.

Eneste undtagelse her er nogen gange SKAT, som kan forfølge enkelte krav hos holdingselskabet, når der er sambeskatning (kræver af holdingselskabet ejer mere end 50%).


Hvordan hæver du penge til dig selv fra dit selskab?

Hvis du er den eneste ejer af selskabet, dvs. at der ikke er et holdingselskab eller andre ejere som skal “spørges først”, så har du naturligvis også lov til at udbetale penge til dig selv.

Der er tre måder, du kan gøre dette på: (1) Ved at sende en faktura, (2) få en lønseddel eller (3) ved at udbetale et udbytte.


1: Send en faktura:

Hvis du samtidig driver en enkeltmandsvirksomhed, kan du vælge at sende en faktura til selskabet for din indsats, og på den måde få betaling for dit arbejde.


2: Få en lønseddel:

Du kan også være ansat som medarbejder i selskabet.

Du vil så bare modtage en helt almindelig lønseddel fra selskabet med skattetræk.

Helt ligesom hvis du havde et job et andet sted.


3: Udbetaling af udbytte:

Du kan også modtage udbytte fra selskabet.

Udbytter op til 52.900 kr. (2018 sats), beskattes med 27% i udbytteskat (2018 sats).

Hvis udbyttet er mere end 52.900 kr. (2018 sats), så beskattes beløb over 52.900 kr. med 42% i udbytteskat (2018 sats).


Eksempler på beregning af udbytteskat og samlede skatter

Hvis selskabsskatten er 22%, og du skal betale yderligere 27% i udbytteskat af de første 52.900 kr. som udbetales som udbytte, og 42% i udbytteskat af udbytte som udbetales udover 52.900 kr. (2018 satser), så ser regnestykket således ud:

Udbytte på 50.000 kr.:

For at kunne udbetale udbyttet på 50.000 kr, så har selskabet allerede betalt 22% i skat, som udgør: 14.102 kr. (overskud før skat: 64.102 kr. – skatten er 22% heraf: 14.102 kr. – tilbage er 50.000 kr. efter skat, som nu kan udbetales som udbytte).

Du skal så betale yderligere 27% i udbytteskat af de 50.000 kr. Det udgør: 13.500 kr.

I alt har du altså betalt: 14.102 kr. (selskabsskat) + 13.500 kr. (udbytteskat) = 27.602 kr. i selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 43,06% af det overskud, som du oprindeligt havde på 64.102 kr. før skat.

Udbytte på 100.000 kr.:

For at kunne udbetale udbyttet på 100.000 kr, så har selskabet allerede betalt 22% i skat, som udgør: 28.205 kr. (overskud før skat: 128.205 kr. – skatten er 22% heraf: 28.205 kr. – tilbage er 100.000 kr. efter skat, som nu kan udbetales som udbytte).

Du skal så nu betale 27% i udbytteskat af de første 52.900 kr., som udgør: 14.283 kr.

Og ydermere skal du betale 42% i udbytteskat af udbyttet op til de 100.000 kr. som ligger over grænsen på de 52.900 kr (42% af 100.000 kr. – 52.900 kr. = 47.100 kr. * 42%), som udgør: 19.782 kr.

I alt har du altså betalt: 28.205 kr. (selskabsskat) + 14.283 kr. (udbytteskat på 27% op til 52.900 kr.) + 19.782 kr. (udbytteskat på 42% af de 47.100 kr. som lå over grænsen på 52.900 kr.) = 62.270 kr. i samlet selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 48,57% af det oprindelige overskud på 128.205 kr.


Udbytteskat hvis du er gift:

Der er nogle særlige regler for aktieindkomst, hvis du er gift.

Det beløb du kan udbetale som udbytte med en udbytteskat på 27% fordobles, så det i stedet for 52.900 kroner, er 105.800 kroner (2018 satser).


Hvad kan så bedst betale sig – at få penge ud ved at sende en faktura, at få en lønseddel eller at udbetale et udbytte?

Det er nærliggende at spørge, hvad er så bedst?: at modtage en faktura fra egen enkeltmandsvirksomhed, en lønseddel fra selskabet eller udbetale et udbytte?

Det hele afhænger af den skat, du betaler selv som privatperson.

For eksempel, hvis man ser på udbyttet, så vil de første 52.900 kr. (2018 sats) blive beskattet med 27%, hvilket er udbytteskat. Det lyder temmelig lavt, da gennemsnitsskatten for selvstændigt erhvervsdrivende og topledere normalt ligger på ca. 39-43%, og for almindelige lønmodtagere mellem 32-38% (kilde: Skatteministeriet, se nedenfor), men du skal huske på, som det blev vist i ovenstående eksempler, at det er efter, at selskabet har betalt selskabsskat.

Her kan du læse Skatteministeriets beregning af gennemsnitsskatten for skattepligtige i 2016 (2017 lader vente på sig):

Link til Skatteministeriets beregninger

I tidligere år var det som udgangspunkt altid billigst at få en lønseddel på beløb op til grænsen for topskat, i stedet for at få udbetalt udbytte, men siden år 2016, er det i nogle kommuner, som har en høj kommuneskat, billigst at hæve udbytte i selskabet, når udbyttet er under grænsen på kr. 52.900 kr. (2018 sats)

Skatteprocenter er dog ikke det eneste, som man skal overveje, da der også være andre forhold, som har be­tydning.

For eksempel er børnefamilieydelser og SU påvirket af, hvor meget og hvordan du udbetaler penge til dig selv.

I de beregninger vi lavede ovenfor, var de samlede skatter på henholdsvis 43,06% og 48,57%.

Disse skatter skal sammenlignes med den indkomstskat, som er gældende i din kommune, for at kunne beslutte hvad der bedst kan svare sig for dig.

Husk at kommuneskatter varierer meget, og du skal også overveje AM-bidrag og kirkeskat.

Når du har en idé om overskuddet i dit selskab, kan du lave beregninger her på din samlede personlige skat, og ved at ændre på løn, overskud af virksomhed og udbytte, kan du få en idé om, hvad der bedst kan svare sig:

Link til skatteberegning for 2017 hos SKAT

Ellers hjælper vi dig naturligvis gerne, hvis du ønsker assistance hertil.


Har du nogle spørgsmål til selskabsskat eller udbytteskat?

Du kan sende os en mail på: info@daniaregnskab.dk


Besøg os også på de sociale medier, se vores videoer, lyt til vores podcasts og lær mere om hvem vi er, omkring skatter, moms, fradrag og om at starte ny virksomhed m.m.:


Sociale medier:

Besøg os på Facebook

Besøg os på LinkedIn

Besøg os på Instagram

Besøg os på Google+


Video:

Videoer på Vimeo

Videoer på YouTube


Podcast:

Podcasts på SoundCloud

Podcasts på iTunes