Selskabsskat og udbytteskat for selskaber


Selskabsskat

Selskaber betaler en selskabsskat på 22% (2019).

Selskabsskat betales af selskabets skattemæssige overskud.

Det betyder, at du for at beregne, hvor meget du skal betale i selskabsskat, så skal du tage selskabets salg og fratrække selskabets omkostninger, herunder afskrivninger og renter mv.

Det resterende beløb, som enten er et overskud eller et underskud, vil med et par enkelte skattemæssige reguleringer blive beskattet med 22%.

Efter disse skattemæssige reguleringer man laver, kalder man resultatet for det “skattemæssige resultat”.

Hvis der er et skattemæssigt underskud, skal der naturligvis ingen selskabsskat betales.

Et skattemæssigt underskud kan overføres til senere år, hvor det modregnes i senere overskud, inden der skal betales selskabsskat.

Eksempel:

Hvis du har et underskud på 100.000 kr. i 2019, og senere et overskud på 100.000 kr. i 2020, så modregnes underskuddet fra 2019 i overskuddet for 2020. Det betyder, at der ikke betales selskabsskat i hverken 2019 eller i 2020.


Udbytteskat

Udbytteskat betales, når der udbetales et udbytte.

Selskabet skal først have haft et overskud, før der kan udbetales et udbytte.

Holdingselskaber som ejer 10% eller mere af et selskab, kan modtage et udbytte uden at skulle betale udbytteskat.

For udbytter der skal beskattes, vil de første 54.000 kr. (2019 sats) blive beskattet med 27% i udbytteskat.

Er udbyttet mere end 54.000 kroner, skal du betale 42% i udbytteskat for det beløb, der er over 54.000 kr. (2019).

Se mere nedenfor omkring selskabsskat og udbytteskat.


Betaling af selskabsskat

Selskabsskat forfalder til betaling henholdsvis den 20. marts og 20. november hvert år.

Disse betalinger vil indledningsvis være baseret på et skøn, da ingen jo kender den faktiske selskabsskat, før regnskabsåret er slut.

Derudover er der en tredje frivillig rate, som man kan vælge at betale 1. februar, året efter at regnskabsåret er slut. Derved kan man nå at indbetale mere i selskabsskat, når man har lavet sit regnskab færdig for året, hvis det er nødvendigt. Når man betaler raterne i marts og november, kender man jo endnu ikke årets endelige resultat. Ved at betale mere i selskabsskat her, sparer man renter senere.

Hvis du har et selskab, vil der første gang du modtager en besked fra Skattestyrelsen omkring betaling af selskabsskat, næsten altid stå at du skal betale 0 kr.

Dette skyldes, at SKAT endnu ikke ved, hvor meget du skal betale i selskabsskat.

Du skal derfor selv estimere dine selskabsskattebetalinger i starten.

Man kalder de 2 frivillige aconto selskabsskatterater for de ordinære aconto selskabsskatterater.


Hvordan fastsættes dine aconto selskabsskatterater?

Lad os sige at det er januar måned, og at du allerede ved, at du kommer til at have et overskud i regnskabsåret.

Så beregner du blot 22% af det forventede overskud for hele året og dividerer dette beløb med 2 – dette vil så være dine 2 aconto selskabsskatterater – første aconto betaling af selskabsskat laves den 20. marts og den anden 20. november i det indeværende år.

Selskabsskatteraterne skal reguleres inde på SKAT Erhverv.

Her finder du også betalingsoplysninger til netbank.

Da du senere skal indsende både en årsrapport og indberette en selvangivelse efter regnskabsårets afslutning, er det ikke et problem, at beløbet er lidt upræcist.

I det følgende regnskabsår, når det endelige overskud (eller underskud) er selvangivet, så betaler du den evt. resterende selskabsskat eller du modtager en refusion af for meget betalt selskabsskat, alt afhængigt af, om du har over- eller undervurderet dit overskud.

Årsrapporter indsendes til Erhvervsstyrelsen 5 måneder efter regnskabsåret er slut.

Der skal selvangives senest 6 måneder efter regnskabsåret er slut.

Årsopgørelsen for selskaber modtages i november måned, i det år der er selvangivet.

Evt. restskat forfalder til betaling 20. november i samme år.


Første regnskabsår

Selskaber behøver ikke nødvendigvis at følge kalenderåret i deres første regnskabsår.

Det er tilladt, at have et første regnskabsår, på op til 18 måneder.

For eksempel, hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2019, så kan det første år strække sig fra den 1. juli 2019 og til den 31. december 2020, hvilket er 18 måneder.

En anden mulighed for det første år er, at det slutter den 31. december 2019.

Det er helt op til dig, hvornår et regnskabsår ligger, men det maksimale er 18 måneder i det første regnskabsår.

Efterfølgende regnskabsår er altid på 12 måneder.

Vi anbefaler, at du følger kalenderåret – men det er som sådan ikke noget krav.

Hvis du, som i eksemplet ovenfor vælger at have 18 måneder i det første regnskabsår, vil skatten bliver lidt mere kompliceret.

Du vil så have aconto selskabsskatterater vedrørende det første regnskabsår til betaling den 20. november i det første år, og derefter i marts og november i det andet år (alle 3 betalinger vedrørende det første regnskabsår).

Regnskabsåret skal af gode grunde være helt afsluttet, før vi forbereder selskabets selvangivelse og kender den endelige selskabsskat.

I vores eksempel begynder det 18 måneders regnskabsår den 1. juli 2019 og slutter den 31 december 2020.

Herefter skal selvangivelsen udarbejdes og indsendes den 30. juni 2021.

I dette eksempel med et 18 måneder regnskabsår, indsendes selvangivelsen altså først den 30. juni 2021 (6 måneder efter regnskabsårets afslutning).

Man selvangiver altid senest 6 måneder efter regnskabsårets udløb.

Herefter beregner Skattestyrelsen den faktiske selskabsskat, som vil være 22% af overskuddet (2019) plus ca. 4% i renter (2019).

Selskabsskatten forfalder først den 20. november 2021, og de aconto selskabsskatter du har betalt i november 2019 samt i marts og november 2020, vil blive modregnet i den samlede skyldige selskabsskat for det første regnskabsår.

Du vil modtage en årsopgørelse fra Skattestyrelsen, efter at der er selvangivet.

Du kan også modtage en refusion af selskabsskat.

Dette sker, hvis du har betalt for meget i aconto selskabsskat.


Selskaber der ikke følger kalenderåret – forskudt regnskabsår

Alle selskaber kan selv beslutte, hvornår de gerne vil slutte deres regnskabsår, men kun 10% af vores kunder vælger noget andet end kalenderåret.

De fleste selskaber vælger derfor 31. december som sidste dag i regnskabsåret, simpelthen fordi det er lettere at udarbejde regnskab for kalenderåret.

Men nogle selskaber foretrækker eksempelvis at slutte regnskabsåret den 30. juni eller den 31. januar, grundet at de ejes af andre selskaber, som følger andre regnskabsår.

For dem, der ikke følger kalenderåret, bliver selskabsskatten en smule mere kompliceret.

Lad os antage, at du vil have den 30. juni som sidste dag i dit regnskabsår.

Det er stadig tilladt at have maksimalt 18 måneder i dit første regnskabsår, men hvis du starter en virksomhed den 1. juli 2019 og dit regnskabsår slutter den 30. juni 2020, så vil dit første regnskabsår være 12 måneder.

I 2019 vil du sandsynligvis ikke betale selskabsskat i november måned (de fleste godtager Skattestyrelsens forslag om 0 kr.

I 2020 vil du så normalt foretage en aconto betaling af selskabsskat i marts, men selvom året slutter den 30. juni 2020, så tæller den delvise betaling du foretager i november 2020, også med i dit første regnskabsår, på trods af, at den bliver betalt efter regnskabsårets slutning.

En fordel ved dette er, at du kan undgå at betale renter af en evt. restskat, fordi du i dette tidsrum fra regnskabsårets afslutning til forfaldsdato for aconto selskabsskatteraten, kan beregne det rigtige overskud, som ligger til grund for, hvor meget du skal betale i selskabsskat for den sidste rate i november 2020.


Udbytte & udbytteskat

Når selskabet har betalt sin selskabsskat, er de penge der er tilbage nu i reserve.

Du kan vælge enten at beholde pengene i selskabet, og således øge egenkapitalen, eller du kan udbetale et udbytte til kapitalejerne.

Når man udbetaler et udbytte til kapitalejerne, skal der nogle gange betales udbytteskat.


Hvis dit selskab er ejet af et holdingselskab

Hvis du har haft et overskud i dit selskab efter selskabsskat, så kan du vælge at overføre resultatet til holdingselskabet som udbytte.

Det afhænger af, hvor mange % dit holdingselskab ejer, om hvorvidt der skal betales udbytteskat.

Hvis holdingselskabet ejer 10% eller mere af selskabet, så har du lov til at udbetale et udbytte til holdingselskabet skattefrit.

Ejes der mindre end 10% af selskabet, så skal der betales udbytteskat på udbetalingen af udbytte.

Hvorfor vælger man at udbetale et udbytte til holdingselskabet?

Ved at flytte et overskud op i et holdingselskab, så vil kreditorerne i driftsselskabet ikke være i stand til at kræve disse penge senere, hvis noget skulle gå galt.

Pengene er således i sikkerhed i holdingselskabet.

Eneste undtagelse her er enkelt krav fra Skattestyrelsen (herunder personaleskatter), som kan forfølge enkelte krav hos holdingselskabet, når der er sambeskatning (kræver at holdingselskabet ejer mere end 50%).


Hvordan hæver du penge til dig selv fra dit selskab?

Hvis du er den eneste ejer af selskabet, dvs. at der ikke er et holdingselskab eller andre ejere som skal “spørges først”, så har du naturligvis også lov til at udbetale penge til dig selv.

Der er tre måder, du kan gøre dette på: (1) Ved at sende en faktura, (2) få en lønseddel eller (3) ved at udbetale et udbytte.


1: Send en faktura:

Hvis du samtidig driver en enkeltmandsvirksomhed, kan du vælge at sende en faktura til selskabet for din indsats, og på den måde få betaling for dit arbejde.


2: Få en lønseddel:

Du kan også være ansat som medarbejder i selskabet.

Du vil så bare modtage en helt almindelig lønseddel fra selskabet med skattetræk.

Helt ligesom hvis du havde et job et andet sted.


3: Udbetaling af udbytte:

Du kan også modtage udbytte fra selskabet.

Udbytter på op til 54.000 kr. beskattes med 27% i udbytteskat (2019).

Hvis udbyttet er mere end 54.000 kr. (2019), så beskattes beløb over 54.000 kr. med 42% i udbytteskat (2019).


Eksempler på beregning af udbytteskat og samlede skatter

Hvis selskabsskatten er 22%, og du skal betale yderligere 27% i udbytteskat af de første 54.000 kr. som udbetales som udbytte (2019), og 42% i udbytteskat af udbytte som udbetales udover 54.000 kr. (2019), så ser regnestykket således ud:

Udbytte på 50.000 kr.:

For at kunne udbetale udbyttet på 50.000 kr, så har selskabet allerede betalt 22% i selskabsskat.

Selskabsskatten udgør: 14.102 kr. (overskud før skat: 64.102 kr. – skatten er 22% heraf: 14.102 kr. = tilbage er 50.000 kr. efter skat, som nu kan udbetales som udbytte).

Du skal så betale yderligere 27% i udbytteskat af de 50.000 kr. Det udgør: 13.500 kr.

I alt har du altså betalt: 14.102 kr. (selskabsskat) + 13.500 kr. (udbytteskat) = 27.602 kr. i selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 43,06% af det overskud, som du oprindeligt havde på 64.102 kr. før skat.

Udbytte på 100.000 kr.:

For at kunne udbetale udbyttet på 100.000 kr, så har selskabet allerede betalt 22% i skat, som udgør: 28.205 kr. (overskud før skat: 128.205 kr. – skatten er 22% heraf: 28.205 kr. – tilbage er 100.000 kr. efter skat, som nu kan udbetales som udbytte).

Du skal så nu betale 27% i udbytteskat af de første 54.000 kr., som udgør: 14.580 kr.

Og ydermere skal du betale 42% i udbytteskat af udbyttet op til de 100.000 kr. som ligger over grænsen på de 54.000 kr (42% af 100.000 kr. – 54.000 kr. = 46.000 kr. * 42%), som udgør: 19.320 kr.

I alt har du altså betalt: 28.205 kr. (selskabsskat) + 14.580 kr. (udbytteskat på 27% op til 54.000 kr.) + 19.320 kr. (udbytteskat på 42% af de 46.000 kr. som lå over grænsen på 54.000 kr.) = 62.105 kr. i samlet selskabsskat og udbytteskat – eller hvad der svarer til 48,44% af det oprindelige overskud på 128.205 kr.


Udbytteskat hvis du er gift:

Der er nogle særlige regler for udbytteskat, hvis du er gift.

Det beløb du kan udbetale som udbytte med en udbytteskat på 27% fordobles, så det i stedet for 54.000 kroner, er 108.000 kroner (2019).


Hvad kan så bedst betale sig – at få penge ud ved at sende en faktura, at få en lønseddel eller at udbetale et udbytte?

Det er nærliggende at spørge, hvad er så bedst?:

– at sende en faktura fra sin egen enkeltmandsvirksomhed til selskabet?

– at få en lønseddel fra selskabet?

– at udbetale et udbytte?

Det hele afhænger af den skat, du betaler selv som privatperson.

Indkomst fra lønsedler og enkeltmandsvirksomhed beskattes som udgangspunkt på samme måde (når man er i personskatteordningen).

For eksempel, hvis man ser på udbyttet, så vil de første 54.000 kr. (2019) blive beskattet med 27%, hvilket er udbytteskat. Det lyder temmelig lavt, da gennemsnitsskatten for selvstændigt erhvervsdrivende og topledere normalt ligger på ca. 39-43%, og for almindelige lønmodtagere mellem 32-38% (kilde: Skatteministeriet, se nedenfor), men du skal huske på, som det blev vist i ovenstående eksempler, at det er efter, at selskabet har betalt selskabsskat.

Her kan du læse Skatteministeriets beregning af gennemsnitsskatten for skattepligtige i 2016 (2017 og 2018 lader vente på sig):

Link til Skatteministeriets beregninger

I tidligere år var det som udgangspunkt altid billigst at få en lønseddel på beløb op til grænsen for topskat, i stedet for at få udbetalt udbytte, men siden år 2016, er det i nogle kommuner, som har en høj kommuneskat, billigst at hæve udbytte i selskabet, når udbyttet er under grænsen på kr. 54.000 kr. (2019)

Skatteprocenter er dog ikke det eneste, som man skal overveje, da der også være andre forhold, som har be­tydning.

For eksempel er børnefamilieydelser og SU påvirket af, hvor meget og hvordan du udbetaler penge til dig selv.

I de beregninger vi lavede ovenfor, var de samlede skatter på henholdsvis 43,06% og 48,44%.

Disse skatter skal sammenlignes med den indkomstskat, som er gældende i din kommune, for at kunne beslutte hvad der bedst kan svare sig for dig.

Husk at kommuneskatter varierer meget, og du skal også overveje AM-bidrag og kirkeskat.

Når du har en idé om overskuddet i dit selskab, kan du lave beregninger her på din samlede personlige skat, og ved at ændre på løn, overskud af virksomhed og udbytte, kan du få en idé om, hvad der bedst kan svare sig:

Link til skatteberegning for 2018 hos Skattestyrelsen

Ellers hjælper vi dig naturligvis gerne, hvis du ønsker assistance hertil.


Har du nogle spørgsmål til selskabsskat eller udbytteskat?

Du kan sende os en mail på: info@daniaregnskab.dk


Besøg os også på de sociale medier, se vores videoer, lyt til vores podcasts og lær mere om hvem vi er, omkring skatter, moms, fradrag og om at starte ny virksomhed m.m.:


Sociale medier:

Besøg os på Facebook

Besøg os på LinkedIn

Besøg os på Instagram

Besøg os på Google+


Video:

Videoer på Vimeo

Videoer på YouTube


Podcast:

Podcasts på SoundCloud

Podcasts på iTunes