Hvordan betaler man moms eller får moms refunderet?


Betaling af moms

Virksomheder betaler normalt deres moms hvert kvartal, men det kan også ske månedsvis eller halvårligt, afhængig af hvor stor deres omsætning er.

Det er SKAT, der beslutter, hvor ofte du skal afregne din moms.

Man skal som udgangspunkt betale moms, når man har solgt for mere, end man har haft udgifter for (forudsat at der er moms på salget).

Man kan som udgangspunkt få moms refunderet, når man har købt for mere, end man har haft salg for (forudsat at der er moms på udgifterne).

Moms på salg kalder man for “salgsmoms” eller “udgående moms”.

Moms på udgifter kalder man for “købsmoms” eller “indgående moms”.

Man indberetter sin salgsmoms og købsmoms på SKATs hjemmeside “SKAT Erhverv.

Skal man betale moms, så får man efter at momsen er indberettet, et betalingsID inde i SKAT Erhverv, som man bruger til at betale momsen i sin netbank.

Skal man have moms refunderet, så sørger SKAT for at overføre pengene til ens NemKonto, efter at momsen er indberettet (tjek med din bank, at de har allokeret din erhvervskonto som NemKonto).


Skal jeg virkelig betale moms, selvom jeg har underskud?

Det kan man sagtens komme ud for.

Særligt hvis man har udgifter til en høj lokaleleje, som ikke er momsbelagt, eller har lønninger, som der heller ikke er moms på.


Hvornår kan man trække moms fra en udgift?

Som udgangspunkt kan man sige, at sidder du med en faktura, hvorpå du kan se, at der fremgår moms (dansk moms), så kan du også fratrække denne moms i dit momsregnskab.

Der er en del undtagelser (herunder moms på personbiler og andre), men i det store hele, er dette et fint udgangspunkt, som er nemt at huske.


Har du nogle spørgsmål eller kommentarer til at betale moms eller få moms refunderet?

Du kan sende os en mail på: info@daniaregnskab.dk


Besøg os også på de sociale medier, se vores videoer, lyt til vores podcasts og lær mere om hvem vi er, omkring skatter, moms, fradrag og om at starte ny virksomhed m.m.:


Sociale medier:

Besøg os på Facebook

Besøg os på LinkedIn

Besøg os på Instagram

Besøg os på Google+


Video:

Videoer på Vimeo

Videoer på YouTube


Podcast:

Podcasts på SoundCloud

Podcasts på iTunes